Klage vedrørende opfølgning på prøvesvar (EKG, instruks)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/10794@2007-10-20/da
Indhold
Klage vedrørende opfølgning på prøvesvar (EKG, instruks)
Resumé En 45-årig mand blev om morgenen akut indlagt til observation for spiserørskatar. Han blev ikke fundet akut eller kronisk påvirket, og der blev ordineret blodprøver, hjertekardiogram og smertestillende medicin. Om eftermiddagen havde patienten fortsat brystsmerter, og et hjertekardiogram viste tegn på blodprop i hjertet. Efter et akut medicinsk tilsyn blev patienten overflyttet til først kardiologisk afdeling og derfra til et andet sygehus, hvor der blev foretaget en ballonbehandling i hjertets kar. Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af patienten. Nævnet lagde herved vægt på, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at opfatte spiserørskathar som den mest sandsynlige forklaring på smerterne i den givne situation, idet lægen på baggrund af sygehistorien og undersøgelsen af patienten ingen sikker forklaring havde på smerterne, eftersom blodtrykket kun var marginalt forhøjet, hjertefrekvensen var normal og regelmæssig og der ikke hørtes mislyde ved lytteundersøgelsen. Nævnet lagde videre vægt på, at det var relevant, at lægen benyttede den fredelige situation til videre diagnostik, herunder EKG og blodprøver, idet der var tale om en upåvirket patient med uklar diagnose. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det var relevant at udbede sig en medicinsk vurdering, når man hos en patient på kirurgisk afdeling mistænkte sygdom i hjertet. Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen for udarbejdelsen af instruksen vedrørende prøvesvar. Nævnet lagde herved vægt på, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at et akut EKG først blev vurderet ca. fem timer efter, at det blev ordineret, hvorfor det havde været relevant, at afdelingen havde haft en formel instruks om tilkald af reservelægen til vurdering af et EKG, når dette var foretaget. Nævnet lagde endvidere vægt på, at reservelægen ikke selv burde have taget initiativ til at vurdere det ordinerede EKG, idet afdelingens nedskrevne instruks alene anførte, at det i dagtiden var stuegangsgående læger samt kirurgisk bagvagt, som i fællesskab havde ansvaret for at foretage opfølgning, og ikke reservelægen som forvagt.