Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/11245@2007-09-27/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-4178 Klage vedrørende chikane ikke taget til følge, idet klageren ikke selv konkret havde været udsat for chikane. Klageren, en kvinde, klagede over et nyhedsbureaus historie om en anden kvinde. Klageren mente at en artikel, bragt i flere af landets dagblade under overskriften: "Mor løb med barn fra barnevogn", fremstillede kvinden på en nedværdigende måde; og mente endvidere at dette ville medvirke til at begrænse kvinders lyst til og mulighed for, at udfolde sig frit. Nævnet fandt at klagen ikke skulle tages til følge, idet klageren ikke konkret var blevet udsat for chikane.
Sagen drejer sig om klage over en avisartikel. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, har klaget over et nyhedsbureaus historie om en kvinde. ¬¬Klageren finder, at historien fremstiller kvinder på en hånende måde, der er med til at forhindre kvinder i at udfolde sig frit. ¬¬Artiklen, der bl.a. var bragt i Politiken, har iflg. klageren følgende ordlyd: ¬¬"Mor løb med barn fra barnevogn ¬Politiet rykkede ud, da en kvinde løb med et barn fra en barnevogn. Det viste sig dog at være kvindens eget barn. Hastværk kan ikke kun være lastværk. Det kan også sætte mange mennesker i arbejde. Adskillige patruljevogne fra politiet fik meget travlt med at komme til Østerbro, fordi en 24-årig mor var kommet i tanker om, at hun skulle skynde sig hjem og sætte nogle møbler ind. Det hastede, så derfor tog hun sit barn op af barnevognen på Nøjsomhedsvej og løb sydpå mod hjemmet ved søerne. Barnevognen lod hun stå. Det virkede så mystisk, at en mand, der så det, slog alarm til politiet, der indhentede moderen i Randersgade og fik forklaringen på, hvorfor hun havde så travlt. Jeg fik travlt, forklarede den 24-årige mor, der tog barnet på armen og løb." ¬¬ Klageren har præciseret sin klage ved mail til Ligestillingsnævnet af 15. august 2007, og heraf fremgår det, at hun finder at ligestillingslovens § 2 er overtrådt. ¬¬ Indklagede har ikke været hørt i sagen. ¬¬Til støtte for denne påstand har klageren bl.a. anført, at - Kvinden, som omtales i artiklen fra [indklagede], blev efter min opfattelse udsat for chikane og forskelsbehandling på grund af sit køn idet man - velvidende at hun var uskyldig - alligevel krænkede hendes værdighed ved forhånende, ydmygende og latterliggørende omtale af hende. Hun blev behandlet som et mobbeoffer. Den offentlige mening blev vendt imod hende og hun blev pålagt skylden for den uret, der blev begået imod hende. - Hun er en voksen kvinde på 24 år og en ansvarlig mor for sit barn og har ikke gjort noget uetisk, umoralsk eller ulovligt eller provokeret eller generet nogen, men har bare helt naturligt taget sig af sine daglige gøremål og bevæget sig frit omkring i det offentlige rum, hvilket er fuldt lovligt - også for kvinder - når man bor i Danmark. Hun har al ret på sin side og har krav på æresoprejsning efter at indklagede har omtalt hende og hendes færden på nedsættende vis. Hvis I vil udtale, at indklagede ikke har optrådt i overensstemmelse med ligestillingsloven, da de udsendte denne artikel til brug for pressen, vil det give en tiltrængt markering af, at vi har lige rettigheder uanset køn og er lige meget værd som mennesker. - Indklagede skabte sympati for den mand, som foretog den falske anmeldelse imod kvinden og som sandsynligvis også med sin mobiltelefon pudsede pres-sen på hende, så ydmygelsen var så meget desto større. Med pressen og "den offentlige mening" imod sig - hvem tør da kræve sin ret eller tale dem imod? Kvinden kunne have rejst sigtelse imod manden for falsk anklage og æreskrænkelse, men gjorde det ikke. Hun kunne ligeledes være gået til Pres-senævnet, men ville dette nævn gå imod "den offentlige mening", som pressen selv havde skabt? - Politiet har mig bekendt ikke rejst sigtelse imod manden, som fremsatte den falske anklage imod kvinden. Det havde de måske gjort, hvis indklagede hav-de håndteret sagen anderledes, herunder givet en alsidig belysning af sagen, hvor anmelderens eventuelle motiver bag anmeldelsen også kom frem i lyset og hvor man også forholdt sig til at episoden var dybt ubehagelig og urimelig for kvinden. ¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion. ¬Ligestillingsnævnet kan i henhold til § 19 i ligestillingsloven behandle sager efter denne lovs § 2. ¬¬I henhold til lovens § 2 må inden udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. I henhold til lovens § 2a anses chikane for for-skelsbehandling på grund af køn. Chikane defineres som når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål, at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. ¬¬Da klageren ikke konkret har været udsat for chikane, tages klagen ikke til følge. ¬¬¬ Derfor bestemmes, ¬¬Klagen kan ikke tages til følge. ¬ <2007-4178>