Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/11247@2007-10-22/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-2112 Ikke godtgjort, at manglende lønforhøjelse for en mand ikke var begrundet i hans børnepasningsorlov. Manden tilkendt godtgørelse på 5.000 kr. En mand blev ansat ved en golfklub den 1. april 2002 med en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at der skal ske lønregulering hvert år pr. 1. januar. Manden søgte om og afholdt børnepasningsorlov fra 14. august til 10. november 2006. Efter endt børnepasningsorlov blev manden kaldt til medarbejdersamtale, hvor der ikke blev drøftet løn. Dagen efter medarbejdersamtalen bad manden om en lønstigning på 2 % pr. 1. januar 2007, hvilket blev afvist af golfklubben. Manden gjorde gældende, at den manglende lønregulering var i strid med ligebehandlingslovens § 4, og påstod sig tilkendt en godtgørelse. Golfklubben anførte, at den manglende lønregulering ikke var begrundet i mandens orlov, men i at manden havde været en del fraværende, og ikke havde haft særlige ansvarsopgaver i løbet af 2006, der gjorde ham berettiget til lønstigning. Nævnet fandt, at golfklubben havde handlet i strid med ligebehandlingsloven § 4, idet den periode hvor manden havde afholdt børnepasningsorlov var indgået i vurderingen af, hvorvidt han skulle have lønstigning. Manden blev derfor tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Sagen drejer sig om manglende lønregulering af en mand, der havde afholdt børnepasningsorlov. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for at der ikke er sket krænkelse af ligebehandlingsprincippet og indklagede skal derfor inden 14 dage betale klageren 5.000 kr. med procesrente fra den 30. marts 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en mand, blev ansat som greenkeeper assistent hos indklagede, en golfklub den 1. april 2002. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren oppebar en fast månedsløn, samt at der skal ske lønregulering hvert år pr. 1. januar. I 2006 var lønnen 22.440 kr. om måneden. ¬¬I begyndelsen af juli 2006 ansøgte klageren om afholdelse af børnepasningsorlov fra 14. august til 10. november 2006. Han afholdt herefter orlov i den omtalte periode. ¬¬Den 14. november 2006 blev der afholdt en medarbejdersamtale mellem klageren og ledelsen på golfklubben. Da der ikke blev drøftet løn under samtalen, bad klageren den 15. november 2006 om en bekræftelse på, at han ville modtage en lønstigning på 2 % pr. 1. januar 2007 i lighed med hans kollegaer. Dette blev afvist af indklagede. ¬¬Den 1. december 2006 afholdt klageren og dennes sikkerhedsrepræsentant et møde med indklagede om den manglende lønstigning. Efterfølgende har klagerens faglige organisation og indklagede korresponderet om spørgsmålet uden resultat. ¬¬Sagen er indbragt for ligestillingsnævnet ved brev af 30. marts 2007. ¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren finder, at der er sket en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, og påstår sig tilkendt en godtgørelse for dette, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4. ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation . ¬ Klageren har anført, at grunden til at han ikke fik lønforhøjelse pr. 1. januar 2007 var, at han havde benyttet sig af retten til afholdelse af orlov til børnepasning i 12 uger og 5 dage i 2006. ¬¬Da der normalt er tale om en kollektiv lønstigning og ikke en individuel begrundet lønstigning, mener klageren, at hans manglende lønstigning er udtryk for en forskelsbehandling, der begrunder en godtgørelse i henhold til ligebehandlingslovens § 4. ¬¬Klager er af den opfattelse, at indklagede skal bevise, at der ikke er tale om en kollektiv lønstigning for flere ligestillede medarbejdere samt dokumentere, at flere andre ligestillede medarbejdere derfor eller ikke får lønstigning. ¬¬ Indklagede oplyser, at der er i alt 12 fastansatte medarbejdere, samt en række deltidsbeskæftigede og et bestyrerpar. Klageren har i forbindelse med lønforhandlingerne fået betaling af kontingent til greenkeeperforeningen med ca. 900 kr. årligt og fortsat medlemskab af golfklubben med en stigning på 350 kr. i forhold til året før. ¬¬Indklagede har bl.a. anført, at lønstigningerne fordeler sig således blandt de fastansatte: ¬¬¬• 1 medarbejder har fået samme lønstigning som klageren (dvs. betaling af de to kontingenter) ¬• 3 medarbejdere har fået det sammen + 2 % lønstigning ¬• 3 medarbejdere har fået 2 % lønstigning, men uden de nævnte kontingenter ¬• 3 medarbejdere har fået en lønstigning på mere end 2 %. ¬¬I de tidligere år har lønstigningerne for de enkelte medarbejdere også varieret betydeligt, således har nogle medarbejdere fået meget lave eller ingen lønstigninger, mens andre medarbejdere har fået betydelige lønstigninger. Det bestrides derfor at alle medarbejdere hvert år får 2 % lønstigning. ¬¬Indklagede lægger ved vurderingen af, hvem, der skal have lønstigning, vægt på om den pågældende medarbejder i perioden har været ansvarlig for en særlig opgave, eller på anden måde har ydet en særlig arbejdsindsats. I år er klageren f.eks. leder af særlige opgaver omkring driving range, og sådanne opgaver vil indgå som et moment i den fremtidige lønfastsættelse. ¬¬I 2006 havde klageren et betydeligt fravær på grund af kursus, sygdom og orlov. ¬¬I et sådant år vil særlige ad hoc ansvarsopgaver blive varetaget af andre medarbejdere. ¬¬ Klageren mener ikke, at betaling af kontingent er det samme som lønregulering. ¬Det kan godt være, at enkelte ansatte ud fra en vurdering af, om de havde ydet en særlig indsats, fik en større lønstigning end de 2 %, men det betød imidlertid ikke, at man ikke fik de 2 % ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002) og nævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang det følger af disse love. ¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 4, må der ikke ske forskelsbehandling på grund af køn for så vidt angår arbejdsvilkår. ¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 16 a skal en person, der anser sig krænket i henhold til § 4 påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Herefter påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. ¬¬Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i alle de foregående år har fået en lønforhøjelse på minimum 2 %. Det fremgår endvidere, at klageren og én anden ansat ud af de i alt 12 fastansatte medarbejdere var de eneste, der ikke fik lønforhøjelse pr. 1. januar 2007. ¬¬Nævnet finder således, at klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling. ¬¬Det fremgår af sagen, at spørgsmålet om klagerens fravær i løbet af 2006 har indgået i vurderingen af, hvorvidt han var berettiget til en lønforhøjelse. I opgørelsen af klagerens fravær indgår den periode på 12 uger og 5 dage, hvor han afholdt børnepasningsorlov. Nævnet finder at klageren har sandsynliggjort, at ligebehandlingsprincippet er blevet krænket. Ved vurderingen er tillige lagt vægt på det forhold, at der i henhold til hans ansættelseskontrakt skulle ske lønregulering pr. 1. januar og at han i alle de foregående år har fået en lønforhøjelse. Nævnet bestemmer i den anledning, at indklagede skal betale klageren en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 14. ¬¬Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 5.000 kr. med procesrente fra 30. marts 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet. ¬ <2007-2112>