Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/11249@2007-10-22/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-2694 Nævnet kunne ikke behandle en klage om afskedigelse på grund af graviditet, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. En kvinde blev den 1.december 2006 ansat som pædagog hos en selvejende institution. Den 9. januar 2007 oplyste kvinden lederen institutionen om, at hun var gravid. Kvinden havde i de følgende 3 uger 3 sygedage i forbindelse med sin graviditet. Ved brev af 30. januar 2007 blev kvinden opsagt til fratræden 14. februar 2007. Kvinden gjorde gældende, at beslutningen om hendes opsigelse var begrundet i hendes graviditet og dermed i strid med ligebehandlingslovens § 9. Indklagede gjorde gældende, at opsigelsen af klageren var begrundet i, at vedkommende virkede uinteresseret i sit arbejde, ikke deltog i institutionens praktiske opgaver og ikke passede ind i ”medarbejderbuketten”. Ligestillingsnævnet fandt, at en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt kvindens forhold kunne begrunde en afskedigelse forudsatte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ikke finde sted ved nævnet, men måtte finde sted ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle sagen i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.
Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Nævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af sagen vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan foregå for nævnet. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev pr. 1. december 2006 ansat som pædagog hos indklagede, en selvejende institution, der driver et opholdssted for unge i alderen 14-18 år. Der er 6 fastansatte, heraf 5 kvinder, på opholdsstedet udover den daglige leder. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at de første 3 måneder af ansættelsen var prøvetid. Lønnen var fastsat til 20.000 kr. månedligt for 130 timers arbejde, svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på 30 timer ugentligt. Der er ikke overenskomst på området. ¬¬Den 9. januar 2007 oplyste klageren lederen hos indklagede om, at hun var gravid. Hun anmodede om, at dette ikke blev oplyst til de øvrige ansatte, men fortalte det selv til lederens hustru den 10. januar 2007. ¬¬Da klageren mødte på arbejde den 11. januar 2007 på aften/nattevagt nåede hun ikke at gennemføre alle de planlagte opgaver, da hun fik pletblødning, men valgte at blive i vagten, inden hun kørte til lægen næste morgen. Hun orienterede derfor telefonisk en kollega om, at hun ikke har nået alle opgaver. ¬¬Klageren blev indkaldt til en MUS samtale den 17. januar 2007. ¬¬Indklagede har oplyst, at klageren den 19. januar 2007 sygemeldte sig telefonisk på grund af influenza. Hun havde byttet en vagt med en kollega, så hun skulle på arbejde den 21. januar 2007, hvor hun mødte. Den 23. januar 2007 havde hun voldsom kvalme og opkastninger på grund af graviditeten, og en kollega gav overfor lederen udtryk for, at det ikke var holdbart, at klageren var på arbejde, når hun havde det sådan. ¬¬På næste vagt den 25. januar 2007 meddelte klageren, at hun stadig ikke var rask og derfor ikke kunne møde. ¬¬Ved brev af 30. januar 2007 blev klageren opsagt til fratræden 14. februar 2007. ¬¬Som begrundelse for afskedigelsen fremgår det af brevet, at ". . Jeg beklager meget, men har vurderet at du ikke matcher ind i medarbejderbuketten, her i virksomheden." ¬¬Klagerens fagforbund rettede ved brev af 31. januar 2007 henvendelse til indklagede med påstand om, at ligebehandlingsloven var overtrådt, og at der derfor tilkom klageren en godtgørelse på 240.000 kr. svarende til 12 måneders løn. På møde 2. marts 2007 søgte parterne at blive enige om en forligsmæssig løsning uden resultat. ¬¬Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet ved brev af 24. april 2007. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse for uberettiget afskedigelse. ¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren mener, at opsigelsen af hende skyldes, at hun blev gravid. Hun har ikke, før hun oplyste om sin graviditet, modtaget kritik af sit arbejde, men efter at hun havde oplyst om graviditeten, oplevede hun, at der blev set med kritiske øjne på hendes arbejde. Derudover blev det problematiseret af lederens hustru, der var en del af ledelsesgruppen hos indklagede, at klageren var blevet gravid. ¬¬Klageren bestrider, at hun har haft samarbejdsproblemer med kollegaer, og hun har ikke hørt nogen kritik af, at hun ikke skulle "passe ind" eller ikke varetog de opgaver, som hun skulle. ¬¬Klageren bestrider derfor udlægningen af de episoder, som der refereres til i udtalelserne fra hendes tidligere kollegaer, idet der refereres til dage, hvor der skete noget særligt f.eks. frisørbesøg mv., og som derfor ikke er repræsentative for hendes arbejde. ¬¬Kritikken af hendes manglende deltagelse i det praktiske arbejde erkender hun delvis, men mener ikke, at det har været så voldsomt som anført af hendes tidligere kollegaer. ¬¬ Indklagede har anført, at klageren kort efter sin ansættelse begyndte at virke uinteresseret og uengageret i sit arbejde, og at hun i større og større grad anfægtede den pædagogiske linie på opholdsstedet. Dette påvirkede klagerens kollegaer i en sådan grad, at de uopfordret henvendte sig til ledelsen med ønske om fritagelse for vagterne sammen med klageren. ¬¬Problemerne omkring ansættelsesforholdet blev fremlagt på et bestyrelsesmøde den 24. januar 2007, hvor det blev besluttet at opsige klageren. ¬Opholdstedet er godkendt som bosted for 6 unge i alderen 14-18 år. Dagligdagen på opholdsstedet er på grund af børnenes baggrund præget af mange større og mindre konflikter, og en af stedets grundlæggende holdninger er at skabe et miljø, der på flest mulige måder minder om et hjem for børnene. Dette stiller meget store krav til medarbejderne om sammenhold og personligt overskud. Det var vurderingen, at klageren ikke kunne og ikke forventedes at kunne honorere disse krav, og at det var dette, der var årsagen til opsigelsen og ikke klagerens graviditet. ¬¬Indklagede har til støtte for sin påstand om klagerens manglende samarbejde fremlagt 4 udtalelser dateret i løbet af februar måned 2007 fra personalet på opholdsste-det, der alle peger på klagerens manglende engagement i de unge og manglende udfyldelse af de praktiske opgaver på opholdsstedet. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger. ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002) og nævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang det følger af disse love. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Parterne har i sagen givet forskellige forklaringer om klagerens engagement, samarbejdsevner og deltagelse i arbejdet på opholdsstedet. ¬¬Indklagede har anført, at baggrunden for opsigelsen af klageren skyldtes hendes manglende engagement i beboerne på opholdsstedet og manglende evne til at samarbejde med de øvrige kollegaer. ¬¬Spørgsmålet om, hvorvidt klagerens forhold ville kunne begrunde en afskedigelse i prøvetiden, og om indklagede dermed har løftet sin bevisbyrde, kan efter nævnets opfattelse kun afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingsloven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet. ¬¬ <2007-2694>