Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse

GældendeVersion 2007-12-11
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/11253@2007-12-11/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2007-4408 Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et diskotek opkrævede højere entrépriser for mænd end for kvinder. En mand klagede over, at et diskotek ved et arrangement den 4. august 2007, hvori han deltog, opkrævede 280 kr. for mænd og kun 80 kr. for kvinder for entré og fri bar. Nævnet fandt, at diskoteket havde overtrådt ligestillingslovens § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskelsbehandle mænd og kvinder inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed, og tilkendte derfor manden en godtgørelse på 200 kr., svarende til prisdifferencen.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med entrépriser til et diskotek. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse Det var i strid med Ligestillingslovens § 2, at der ved et diskoteksarrangement var forskellige priser for mænd og kvinder, og indklagede skal derfor inden 14 dage betale klageren en godtgørelse på 200 kr. svarende til prisdifferencen. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en mand, har klaget over at indklagede, et diskotek, under et arrangement, opkrævede 280 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens de kvindelige gæster skulle betale 80 kr. for det samme. Klageren har oplyst, at han har deltaget som betalende gæst ved et arrangement d. 4. august 2007. Parternes bemærkninger ¬ Klageren ønsker at få tilbagebetalt de 200 kr., som han føler sig diskrimineret med. ¬¬ Indklagede har ikke svaret i sagen, og afgørelsen træffes derfor på grundlag af klagerens oplysninger. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2. ¬¬Efter ligestillingslovens § 2, jf. § 1a, er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. ¬¬Nævnet finder, at indklagede har overtrådt denne bestemmelse ved at opkræve 280 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens kvindelige gæster skulle betale 80 kr. for det samme. ¬¬Efter Ligestillingslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., jf. § 3, jf. § 2, stk. 1, kan nævnet tilkende en part godtgørelse, såfremt dennes rettigheder er blevet krænket. Der tilkommer herefter klageren en godtgørelse på 200 kr., svarende til prisdifferencen. <2007-4408>

Versioner

  1. 2007-12-11