Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/11255@2007-12-11/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-4049 Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et diskotek opkrævede højere entrépriser for mænd end for kvinder. En mand klagede over, at et diskotek opkrævede 200 kr. for mænd for entré, mens kvinder skulle betale 100 kr., idet han mente at dette var i strid med ligebehandlingsloven. Diskoteket mente ikke, at prisdifferentieringen var et brud på ligestillingslovgivningen, men var sagligt begrundet i hvor mange genstande henholdsvis en kvinde og en mand typisk kan forventes at indtage i løbet af en aften. Nævnet fandt, at indklagede havde overtrådt ligestillingslovens § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskelsbehandle mænd og kvinder inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med entrépriser til et diskotek. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Det var i strid med Ligestillingslovens § 2, at indklagede har opkrævet forskellige priser for mænd og kvinder for entré til diskotek og fri bar. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en mand, har klaget over, at indklagede, et diskotek, reklamerede med forskellige entrépriser for mænd og kvinder, 200 kr. for mænd og 100 kr. for kvinder. Klager har under sagens behandling i Ligestillingsnævnet oplyst, at indklagede endvidere var begyndt at annoncere med et tilbud om forskellige priser for både entré og fri bar, 100 kr. for mænd og 50 kr. for kvinder. Klageren har ikke oplyst, hvorvidt han har deltaget som betalende gæst ved nogen af diskotekets arrangementer. ¬¬ Parternes bemærkninger: ¬¬ Klageren ønsker, at Ligestillingsnævnet skal konstatere, hvorvidt der er tale om en overtrædelse af Ligestillingsloven, når indklagede opkræver forskellige priser for henholdsvis kvinder og mænd i entre og for fri bar. ¬¬ Indklagede mener ikke, at prisdifferentieringen er et brud på ligestillingslovgivningen, idet der er tale om en sagligt begrundet prisforskel opgjort i, hvor mange genstande gæsten forventes at indtage i løbet af et arrangement. Dette er opgjort blandt andet efter Sundhedsstyrelsens vejledning om det antal genstande henholdsvis mænd og kvinder maksimalt bør indtage, samt indklagedes erfaring med kønnenes gennemsnitlige alkoholforbrug på baggrund af deres mange år i branchen. ¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2. ¬¬Efter ligestillingslovens § 2, jf. § 1a, er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. ¬¬Efter ligestillingslovens § 3 a, er denne bestemmelse dog ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. ¬¬Nævnet finder, at indklagede har overtrådt ligestillingslovens § 2, jf. § 1 a, ved at opkræve 200 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens kvindelige gæster skulle betale 100 kr. for det samme. Nævnet finder ikke, at indklagede med sin forklaring om baggrunden for prisfastsættelsen har dokumenteret sådanne legitime formål jf. ligestillingslovens § 3 a, at dette kan begrunde den nævnte forskelsbehandling. ¬ <2007-4049>