Gelex

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-426 og 444

GældendeVersion 2007-02-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9129@2007-02-22/da

Indhold
  1. Indledning

[K], der er søn af [A], har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Danmarks Radio den 13. september 2006 og en identisk udsendelse på www.dr.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radio bragte den 13. september 2006, kl. 20.00 DR Dokumentaren ”Helvedes forgård” , der handlede om børn i voldsramte familier. I udsendelsen beskriver [B] indgående sit tidligere, voldelige samliv med [A], herunder hvordan volden eskalerer. Efter flere års samliv og forskellige forsøg på at komme ud af forholdet, kulminerer det hele i 1991, hvor hendes 18-årige søn myrder [A] i nødværge. I udsendelsen vises tre fotografier af [A] i dagligdagssituationer. Der er sløring over øjnene.

Udsendelsen er endvidere tilgængelig på www.dr.dk.

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at hans far kan identificeres, selv om der er sløring over øjnene, eftersom der flere gange zoomes ind på faderen.

[K] har oplyst, at han ikke blev informeret om udsendelsen inden offentliggørelsen. Han har videre anført, at hverken billeder af faren eller nævnelse af hans navn er vigtigt for udsendelsen. Ingen efterladte har givet tilladelse til programmet.

[K] har anført, at udsendelsen kunne være lavet mere skånsomt for de efterladte. Historien har tidligere været omtalt i medierne.

[K] har endelig anført, at han ønsker farens navn anonymiseret i udsendelsen samt billederne fjernet. Både i tv-udsendelsen og på www.dr.dk.

Danmarks Radio har indledningsvis oplyst, at programintentionen var at sætte fokus på børn i voldsramte familier, idet børnene ofte bliver overset og ikke får hjælp. Programmet skabte efterfølgende en samfundsdebat vedrørende emnet.

Danmarks Radio har anført, at man inden programmets offentliggørelse forsøgte at kontakte [K], der tilkendegav telefonisk efter udsendelsen, at han ikke havde fået reaktioner fra folk, hvilket indikerer, at sløringen har været tilstrækkelig. Danmarks Radio mener heller ikke, at fornavnet [A] gør det muligt for personer, der ikke i forvejen er bekendt med historien, at identificere [A]. Yderligere sløring af personen ville gøre programmet mindre troværdigt. Navnet har endvidere tidligere været omtalt i medierne.

Danmarks Radio har herudover oplyst, at de tre fotografier var lånt af [A]s tidligere samlever, [B].

Danmarks Radio har endelig afvist ønsket om at redigere programmet eller undlade genudsendelse og tilgængelighed på www.dr.dk.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. I det tilfælde, at den berørte person er afgået ved døden på tidspunktet for offentliggørelsen, kan en klage efter Nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af nære pårørende.

Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer med kendskab til de forhold, der beskrives i udsendelsen, at identificere afdøde [A] som den omtalte person. Herefter, og idet [A] er [K]s far, finder Nævnet at [K] er berettiget til at klage og har retlig interesse i, at klagen behandles af Nævnet.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at i sager, hvor god presseskik er tilsidesat, kan Nævnet pålægge redaktøren af det indklagede massemedie at offentliggøre Nævnets kendelse, jf. medieansvarsloven § 49. Pressenævnet har imidlertid ikke kompetence til at pålægge Danmarks Radio og www.dr.dk at efterredigere og genudsende udsendelsen eller til at hindre offentliggørelse af den.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. de Vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i at belyse forholdene i voldsramte familier. Nævnet finder derfor, at Danmarks Radio og www.dr.dk var berettiget til at omtale problemerne i [A]s samliv med [B] – herunder drabet på [A].

Det fremgår videre af de Vejledende regler for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Henset til at navnet tidligere har været omtalt i medierne, finder Nævnet, at Danmarks Radio og www.dr.dk ved at sløre øjnene har foretaget tilstrækkelig anonymisering af [A] i udsendelsen, og Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte. Fotografierne, der fremgår af udsendelsen, kan ikke føre til andet resultat.

Ofre for forbrydelser og ulykker skal vises det størst mulige hensyn, og det samme gælder pårørende til de implicerede, jf. de vejledende regler, punkt B.3. Pressenævnet finder, at der trods manglende kontakt til [K] forud for offentliggørelsen, ikke er grundlag for at antage, at Danmarks Radio og www.dr.dk har handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

Afgjort den 14. februar 2007.

Versioner

  1. 2007-02-22