Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9130@2007-02-22/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Forskerforum nr. 200/december 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Forskerforum bragte i nr. 200/december 2006 under overskriften ”Kollegialt angiveri” og underoverskriften ”E-mail der kan læses som fyringsopfordring blev under hånden sendt til RUC’s rektor og til bestyrelsesmedlemmerne – som nu skal tage stilling til indholdet” en artikel omhandlende en mail sendt af [K] vedrørende muligheden for at fyre en tjenestemand, herunder [A]. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Jeg orienterede bare om et faktuelt forhold ”lyder professor [K]s forklaring på, at et brev fra hans hånd orienterer RUC’s bestyrelse om, at professor [A] skam kan fyres – og at det er forkert, når [A] påstår, at han ikke kan fyres, fordi han er professor i lønramme 38

[K] kan ikke forklare, hvorfor han ikke informerede journalisten om, at han havde sendt sin e-mail videre til rektor, hvorved den blev til et offentligt forvaltningsdokument

Opfordring til at fyre kollega?

[K]s kommentar til [A] embedsmandsstatus var affødt af, at [A] var den eneste, som trådte frem med navns nævnelse i sidste nummer, fordi han med sine egne ord føler sin ytringsfrihed beskyttet som tjenestemand i lr [lønramme] 38 ”så jeg skal forsømme mit arbejde for at blive fyret”.

[K]s videresendelse af e-mailen til rektor kan ud over, at den er en utvetydig opbakning til rektor Poul Holm også ses som et forsøg på at lukke munden på den eneste RUC’er, som tør sige noget til citat – eller værre: En opfordring til at fyre [A]?

”Det var det ikke. Jeg påpegede blot, at [A]’ pointe var gal, når han sagde, at han ikke kan fyres. Nemlig fordi han kan afskediges diskretionært. Jeg gjorde opmærksom på en fejl i artiklen.

Men synes [K] ikke, det er ubehageligt, at der pludseligt cirkulerer et brev i bestyrelsen, der fortæller, at den eneste, der har udtalt sig til citat i Forskerforums artikel kan fyres uden de store problemer?

”Nej, det mener jeg ikke. Men nu er det jo ikke mig, der har givet brevet videre. Bestyrelsen er vel blot blevet orienteret om et faktuelt forhold. Og hvis du antyder, at jeg dermed arbejder på at få fyret [A], så tager du naturligvis totalt fejl”, slutter professor [K].”

Til sagsfremstillingen skal nævnes, at der af [K]s mail af 5. november 2006 til Forskerforums journalist og rektor Poul Holm bl.a. fremgår følgende:

”Hvad angår [A]’ glæde over tjenestemandspositionens sikkerhed, er det således, at i modsætning til overenskomstansatte kan en ledende tjenestemand afskediges diskretionært, fx hvis den øverste ledelse ikke kan samarbejde med ham Det interessante er nu i vores sammenhæng, at den diskretionære tjenestemandsfyring af professor [A] er jo ikke sket, hvilket den burde, hvis [A]’ insinuering om rektors despoti var rigtig.”

2. Parternes synspunkter

[K] har indledningsvis oplyst, at han forud for artiklens offentliggørelse sendte en mail til Forskerforum. Mailen blev endvidere sendt til rektor Poul Holm, der efter aftale med klager videresendte mailen til bestyrelsen. Klager blev efterfølgende interviewet til Forskerforum vedrørende videresendelse af mailen.

[K] har anført, at der ikke er dækning for overskriften ”Kollegialt angiveri” i artiklen. ”Angiver” er anvendt som en faktuel oplysning og betyder, at en person forsætligt, og oftest anonymt, fortæller en myndighed eller lignende, at en person har overtrådt et regelsæt. Artiklen og udsagnet ”angiveri” er ærekrænkende. Oplysningen/tesen om angiveri er ikke forelagt klager, hvilket understøttes af, at han til journalisten udtalte, at han ikke kunne se historien i artiklen, idet han ikke var bekendt med denne vinkling.

Klager har anført, at udsagnet ”[K] kan ikke forklare, hvorfor han ikke informerede ” ikke er korrekt, idet det fremstår, som om han ikke kan forklare, hvorimod faktum er, at han ikke vil forklare . I interviewet sagde klager: ”Det har jeg ikke nogen forpligtigelse til at fortælle”. Udsagnet er endvidere i strid med det udkast, klager godkendte inden offentliggørelse.

Forskerforum har indledningsvis oplyst, at [A] var en af de få kilder, der udtalte sig i en række kritiske artikler vedrørende RUC’s ledelse og styring. Han udtalte sig med begrundelsen: ”For jeg er tjenestemand i lønramme 38, så jeg skal forsømme mit arbejde for at blive fyret”.

Forskerforum har anført, at overskriften angiver artiklens tema. [K] var bekendt med artiklens tema og rækkevidde, idet han svarede, at han ikke ”arbejder på at få [A] fyret”.

Forskerforum har herudover anført, at klagers svar ”Jeg kan ikke huske, om det indgik i mine overvejelser” blev omskrevet til redaktionel tekst for ikke at desorientere læserne.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet finder, at overskriften ”Kollegialt angiveri” har dækning i artiklen, herunder navnlig Forskerforums vurdering af, at mailen kan ses som en fyringsopfordring, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.6.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.3.

Pressenævnet finder, at udsagnet om, at mailen kan ses som en fyringsopfordring, indeholder en oplysning, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager. Nævnet finder imidlertid, at professor [K] ved at besvare Forskerforums spørgsmål vedrørende mailen må have været klar over, at Forskerforum ville kunne sætte interviewet i sammenhæng med tidligere omtale af [A] ansættelsesretlige forhold. Klagers kommentar fremgår endvidere af artiklen, herunder navnlig udsagnet ”Og hvis du antyder, at jeg dermed arbejder på at få fyret [A], så tager du naturligvis totalt fejl”, slutter professor [K].” Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”[K] kan ikke forklare” er en vurdering, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Afgjort den 14. februar 2007.

Versioner

1. 2007-02-22