Ikke opsættende virkning af et medlems klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 1. januar 2004. Direktoratet havde bedt a-kassen tage stilling til, om medlemmet evt. havde modtaget dagpenge med urette
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9390@2007-05-21/da
Indhold
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet a-kassens klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 10. november 2006 om opsættende virkning på møde den 25. januar 2007.
Ankenævnet traf denne
Medlemmets klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 29. september 2006 gives ikke opsættende virkning.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 10. november 2006.
Som udgangspunkt har en klage over en afgørelse, der er truffet efter reglerne om arbejdsløshedsforsikring, ikke opsættende virkning.
Det forhold, at a-kassen har interveneret i klagesagen med påstand om, at der ikke er fejludbetalt dagpenge til medlemmet i perioden fra den 1. januar til den 19. september 2004, kan ikke begrunde, at klagen undtagelsesvist gives opsættende virkning.
Tvivl om grundlaget for et eventuelt tilbagebetalingsbeløb og ansvaret herfor kan efter nævnets opfattelse således ikke i sig selv medføre at der gives opsættende virkning, og der foreligger ikke i øvrigt særlige omstændigheder, der kan begrunde opsættende virkning.
Ankenævnet henviser til:
– § 99, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005:
§ 99. Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.