Gelex

Undersøgelse af løftearbejde

GældendeVersion 2007-06-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9469@2007-06-26/da

Indhold
  1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. juli 2006 over påbud om, at virksomheden skal foretage en undersøgelse af løftearbejdet ved rystebordet, skæremaskinen, indhængeranlægget og i forbindelse med ilægning af bogblokke for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal foretage en undersøgelse af løftearbejdet ved rystebordet, skæremaskinen, indhængeranlægget og i forbindelse med ilægning af bogblokke.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 13. juli 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

– flere af de ansatte arbejde r ved rystebordet, skæremaskinen og indhængeranlægget, hvor der håndteres papir,

– ilægning af bogblokke er belastende, fordi bogblokkene skal ilægges enkel tvis,

– v ægten på byrderne varierer fra få gram til flere hundrede gram,

– a ntallet af emner, der håndteredes, og antallet af gange, det enkelte emne skal håndteres, er ikke oplyst, og

– r ækkeafstanden varierer fra underarms- til 3/4 arms afstand.

Arbejdstilsynet fandt, at byrderne ved rystebordet var store og uhåndterlige.

Virksomheden er ikke enig i, at byrderne ved rystebordet er store og uhåndterlige, og oplyser, at de ikke løftes, men trækkes ind på rystebordet.

Virksomheden oplyser endvidere, at der er 2 mand til at betjene skæremaskinerne, således at det ikke er samme person, der håndterer arkene hele dagen, og i øvrigt er der rotation mellem funktionerne.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning til det, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det står i arbejdsmiljølovens § 21.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af lovens § 38, stk. 1.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra en vurdering af bl.a. de ergonomiske forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske sundhed, jf. § 7, stk. 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Unødige fysiske belastninger, såsom bl.a. tunge løft, skal undgås. I den forbindelse kan henvises til bekendtgørelsens § 17.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der ikke er konkret mistanke om, at virksomheden har et arbejdsmiljøproblem med løftearbejdet ved rystebordet, skæremaskinen, indhængeranlægget og ved håndtering af bogblokke.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

– bogblokkene håndteres enkeltvis,

– v ægten på byrderne varierer fra få gram til flere hundrede gram, og

– byrderne ved rystebordet ikke løftes, men trækkes ind på rystebordet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Arbejdstilsynet i At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub angiver, at løft under ca. 3 kg normalt ikke vurderes som et tungt løft, og at der er tale om klart sundhedsskadelige løft, når byrden er på 15 kg, og løftet foretages i ¾ arms afstand.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 15, stk. 1, nr. 1, § 21, § 38 og § 39, nr. 1 i l ov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

– § 7, stk. 1 og § 17 i Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Kopi til

– Arbejdstil synet, Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

”

Sagens indhold

Arbejdstilsynet ved tilsynsførende A og B besøgte virksomheden den 15. juni 2006 og talte med medindehaver C, projektleder D, sikkerhedsrepræsentant E og sikkerhedsrepræsentant F.

Ved besøget udførte flere af de ansatte arbejde med at løfte på forskellige byrder. Det skete bl.a. ved rystebordet, skæremaskinen og indhængeranlægget. Det blev af indehaver og medarbejder oplyst, at ilægning af bogblokke var særlig belastende, fordi bogblokkene skulle ilægges enkeltvis Det blev oplyst, at vægten på byrderne varierede fra få gram til flere hundrede gram. Den præcise vægt kunne ikke oplyses. Antallet af emner der håndteredes og antallet af gange det enkelte emne blev håndteret kunne ligeledes ikke oplyses.

Rækkeafstanden under de løft Arbejdstilsynet observerede varierede fra underarms til 3/4 arms-afstand.

Det blev desuden konstateret, at byrderne ved rystebordet var store og uhåndterlige.

Ved besøget blev det oplyst, at de ansatte roterede mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Arbejdstilsynet kunne ikke umiddelbart indsamle dokumentation for disse oplysninger og kunne derfor ikke foretage en beregning af den samlede daglige løftemængde.

Det var Arbejdstilsynets vurdering, at der kunne være tale om, at en eller flere ansatte foretog manuel håndtering, som på kortere eller længere sigt kunne medføre gener eller skader i bevægeapparatet.

Arbejdstilsynet kunne ikke umiddelbart indsamle tilstrækkelige oplysninger for at vurdere om de ansatte udsættes for sundhedsskadelige belastninger, idet

– Emnerne varierer i vægt og størrelse

– Antallet af emner der håndteres dagligt varierer

– Antallet af håndteringer pr. emne varierer

– De ansatte roterer mellem forskellige arbejdsfunktioner

I udkast pr. 27. juni 2006 påbød Arbejdstilsynet, at virksomheden skulle foretage en undersøgelse af løftearbejdet ved rystebordet, skæremaskinen, indhængeranlægget og i forbindelse med ilægning af bogblokke for at konstatere, om arbejdsforholdene var sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Som vejledning om Arbejdstilsynets praksis for vurdering af løft og bæring henvistes til At-vejledning D.3.1. Løft, træk og skub. Undersøgelsen burde som minimum indeholde:

Vægten af de emner der håndteres

– Opgørelse over hvor mange gange det enkelte emne håndteres

– Oversigt over, hvor mange emner, der håndteres i løbet af en dag

– Oplysninger om, hvor mange ansatte der deles om opgaven

– Beregning af den samlede løftemængde for den enkelte

– Beskrivelse af de rækkeafstande, der er under løftene

– Beskrivelse af om emnerne løftes og sættes lige frem for kroppen eller skævt for kroppen (føddernes retning)

– Oplysninger om hvorvidt der er jobrotation til andet løftearbejde eller andet rygbelastende arbejde

– Beskrivelse af evt. forværrende faktorer

Virksomheden kunne inddrage BST eller andre arbejdsmiljørådgivere i at gennemføre undersøgelsen.

Virksomheden indsendte ikke kommentarer til udkastet, hvorfor Arbejdstilsynet den 13. juli 2006 traf afgørelse i overensstemmelse med udkastet til påbud.

Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynet har den 8. september 2006 udsendt sædvanlig kvitteringsskrivelse.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet sendte den 27. juni 2006 følgende udkast til påbud til høring:

”

Beskrivelse

Ved besøget udførte flere af de ansatte arbejde med at løfte på forskellige byrder. Det var bl.a. arbejdet ved rystebordet, skæremaskinen og indhængeranlægget. Det blev af indehaver og medarbejder oplyst at ilægning af bogblokke var særligt belastende fordi bogblokkene skulle ilægges enkeltvis. Det blev oplyst at vægten på byrderne varierede fra få gram til flere hundrede gram. Den præcise vægt kunne ikke oplyses. Antallet af emner der håndteredes og antallet af gange det enkelte emne blev håndteret kunne ligeledes ikke oplyses.

Rækkeafstanden under de løft Arbejdstilsynet observerede varierede fra underarms til 3/4 arms afstand.

Det blev desuden konstateret at byrderne ved rystebordet var store og uhåndterlige.

Ved besøget blev det oplyst at de ansatte roterede mellem forskellige arbejdsfunktioner.

Arbejdstilsynet kunne ikke umiddelbart indsamle dokumentation for disse oplysninger og kunne derfor ikke foretage en beregning af den samlede daglige løftemængde.

Vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der kan være tale om, at en eller flere ansatte foretager manuel håndtering, som på kortere eller længere sigt kan medføre gener eller skader i bevægeapparatet.

Arbejdstilsynet kunne ikke umiddelbart indsamle tilstrækkelige oplysninger for at vurdere om de ansatte udsættes for sundhedsskadelige belastninger, idet

– Emnerne varierer i vægt og størrelse

– Antallet af emner der håndteres dagligt varierer

– Antallet af håndteringer pr. emne varierer

– De ansatte roterer mellem forskellige arbejdsfunktioner

Påbud

Virksomheden skal foretage en undersøgelse af løftearbejdet ved rystebordet, skæremaskinen, indhængeranlægget og i forbindelse med ilægning af bogblokke for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Som tilbagemelding skal virksomheden indsende resultatet af undersøgelsen til Arbejdstilsynet.

Påbudet skal efterkommes senest torsdag den 1. februar 2007.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel

– Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006 § 21, § 76, stk. 1 og § 77, stk. 1.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest torsdag den 8. februar 2007 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet.

”

Arbejdstilsynet traf den 13. juni 2006 afgørelse i overensstemmelse med påbudet, idet sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har antaget, at rette årstal for efterkommelsesfrist og tilbagemeldingsfrist er 2007, jf. udkast til påbud.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomheden har klaget i brev af 25. juli 2006:

”

XXX skal hermed klage over følgende påbud:

Påbud nr. 210870, Kortlægning af den samlede løftemængde

AT’s påbud er ikke konkret, fx står der at “byrderne ved rystebordet var store og uhåndterlige”. Dette er vi ikke enige i. Desuden trækkes papirarkene ind på rystebordet, og løftes således ikke. Desuden er der 2 mand der betjener skæremaskinerne, således at det ikke er samme person der håndtere arkene hele dagen. Dette forhold gælder for øvrigt hele produktionen, hvor de ansatte roterer mellem forskellige arbejdsfunktioner som AT også har omtalt i påbudet.

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har anført følgende i udtalelse af 24. oktober 2006:

”

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdsmiljølovens § 21:

“ Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. ”

I den nævnte At-vejledning D.3. 1 er det navnlig afsnit 4 Vurdering af samlet vægt og afsnit 6 Vurdering af øvrige faktorer ved løft og bæring, der er relevante.

Det bemærkes indledningsvist, at Arbejdstilsynet ikke ved afgivelse af et påbud efter lovens § 21 skal dokumentere, at de løft, der foregår, skal være sikkerheds- eller sundhedsmæssigt uforsvarlige. Vores opgave er at sandsynliggøre, at der kan være et problem. Derudover må vi foretage en overvejelse af, om Arbejdstilsynet selv kan og bør afdække om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Til virksomhedens konkrete bemærkninger kan oplyses, at ansatte ved rystebordet fattede med begge arme om en stak meget store papirark. Når stakken flyttes er papirarkene bøjelige. De skal i hvert fald ind over kanten af rystebordet, men muligvis ikke løftes helt frit.

Selv om ansatte roterer mellem forskellige arbejdsopgaver, er det vores opfattelse, at i hvert fald en del af rotationen sker mellem opgaver, der hver for sig kan indebære problematiske løft.

Virksomhedens oplysninger i klagen skal ikke afvises aldeles herfra, men bestyrker nærmest behovet for en nærmere undersøgelse af de ergonomiske forhold.

Herfra må det bestemt fastholdes, at der er mistanke om ergonomiske problemer, idet der under alle omstændigheder forekommer mange løft i ikke altid optimale arbejdsstillinger.

Arbejdstilsynet tilstræber at anvende vores ressourcer så vi i videst muligt omfang kan afdække og handle på de alvorligste arbejdsmiljøproblemer. I almindelighed foretager vi kun i begrænset omfang meget dybtgående undersøgelser på enkelt-virksomheder.

I den foreliggende situation var der en lang række uafklarede spørgsmål, som virksomheden heller ikke umiddelbart kunne oplyse ved tilsynsbesøget. Som beskrevet i påbudet mangler der oplysninger om emnernes vægt og størrelse, antallet af emner der håndteres dagligt, antallet af håndteringer pr. emne og betydningen af de ansattes indbyrdes jobrotation.

Derfor fandt Arbejdstilsynet det naturligt at anvende hjemmelen i lovens § 21, således at Arbejdstilsynet ikke behøvede at bruge omfattende ressourcer på at være tilstede mens de relevante oplysninger blev fremskaffet.

Skulle Arbejdstilsynet selv uden virksomhedens aktive medvirken have undersøgt sagen tilbunds ville det kræve vores tilstedeværelse på virksomheden i adskillige dage.

Påbudet fastholdes.

”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt modtaget.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 4 Almindelige pligter Arbejdsgiveren

§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særlig til

1) kapitel 5 om arbejdets udførelse,

2)

§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Kapitel 5 Arbejdets udførelse

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Kapitel 3 Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Særlige krav

§ 17. Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

Versioner

  1. 2007-06-26