Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9470@2007-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007 behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006 over påbud om, at etablere sikkerhedsorganisation ved P, og oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i, at der som udgangspunkt er pligt til at etablere sikkerhedsorganisation ved P.

Sagen hjemvises imidlertid til Arbejdstilsynet med henblik på, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse, om hvorvidt der skal gives dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation ved P.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser således Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt med Arbejdstilsynet i, at der er pligt til at oprette et sikkerhedsudvalg ved P, idet der er sikkerhedsudvalg ved B Kommune.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således den del af Arbejdstilsynets afgørelse af 5. september 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er opmærksomt på, at påbudet et givet over for den tidligere A Kommune, der pr. 1. januar 2007 blev sammenlagt med B Kommune. Det er klagenævnets opfattelse, at påbudet skal opretholdes over for den nye kommune, da udgangspunktet for kommunalreformen er, at de nye kommuner overtager de eksisterende pligter og rettigheder i relation til arbejdsmiljølovgivningen fra den tidligere kommune, hvis forholdene i øvrigt er uændret.

Afgørelsen stiles derfor til B Kommune, idet det over for Arbejdsmiljøklagenævnet er oplyst, at der i øvrigt ikke er sket anden ændring efter 1. januar 2007, end at P nu hører under B Kommune.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

– P beskæftiger 20-25 personer,

– e t kursus- og oplæringsforløb ved P som hovedregel varer 3 måneder. Forløbet bliver individuelt tilrettelagt, og målet er at få den enkelte i arbejde. Der er løbende kontakt til erhvervslivet. Nogle aktiverede kommer i arbejde efter få dage. Andre - typisk personer med misbrugsproblemer - får forlænget forløbet flere gange,

– ud gangspunktet er, at den enkelte deltager 37 timer om ugen, men hvis der er tale om handicaps eller andre vanskeligheder, kan der være tale om deltid. Aktuelt er 1/3 af de aktiverede på deltid,

– e n del af forløbet er at deltage i strandrensning, havearbejde for pensionister eller pakkearbejde. De aktiverede skal følge arbejdslederens instruktioner. Strandrensning og havearbejde er for de bedst fungerende, mens pakkearbejdet benyttes, når der er behov for mere overvågning/tilrettevisning,

– d e aktiverede modtager kontanthjælp og er forpligtede til at stille deres arbejdskraft til rådighed, og

– der er sikkerhedsudvalg i B Kommune.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de aktiverede ved P udfører arbejde for kommunen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at

– de akti verede udfører arbejde, der kan sidestilles med arbejde, som udføres af ansatte,

– de aktiverede har pligt til at stille deres arbejdskraft til rådighed,

– de aktiverede er undergivet arbejdslederens instruktionsbeføjelse og kontrol,

– kommunen stiller arbejdsru m og nødvendige hjælpemidler til rådighed, og

– kommunen bærer risikoen for arbejdsresultatet.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal der oprettes sikkerhedsorganisation. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant danne sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. Det fremgår af § 6, stk. 1 og 2 i arbejdsmiljøloven og § 2, stk. 1 og § 7, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor der foreligger særlige forhold, give dispensation fra reglerne, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 41.

P er en afdeling under B Kommune, som beskæftiger flere end 10 personer. P skal derfor som udgangspunkt etablere sikkerhedsorganisation i form af en sikkerhedsgruppe.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder dog, at Arbejdstilsynet af egen drift burde have taget stilling til spørgsmålet om dispensation. Sagen hjemvises derfor.

Da P som nævnt er en del af B Kommune skal der ikke oprettes selvstændigt sikkerhedsudvalg, men skal dækkes af det sikkerhedsudvalg, der allerede eksisterer ved B Kommune.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

– § 2, § 6, stk. 1 og stk. 2 og § 8, stk. 7 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,

– § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 41 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

På klagenævnets vegne

Kopi til

– Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i udtalelse af 17. oktober 2006:

”

Sagens indhold

Arbejdstilsynet gennemførte den 1. august 2006 et tilsyn i P, A Kommune. Ved besøget talte Arbejdstilsynet med daglig leder KS.

Det blev oplyst, at der i afdelingen beskæftigedes i alt 20 personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som følge heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.

Efterfølgende fik Arbejdstilsynet om de aktiveredes arbejde telefonisk oplyst af FT fra P, at det drejer sig om bl.a. havearbejde for pensionister og montagearbejde. Herudover holdes småkurser for de aktiverede. De aktiverede var efter kommunens opfattelse ikke beskæftiget i kommunen, men deltagere i et udviklings- og uddannelsesforløb.

Det blev på den baggrund påbudt A Kommune at etablere sikkerhedsorganisation i afdelingen. Det blev også påbudt at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Påbudet skulle efterkommes senest mandag den 5. december 2006.

Der blev orienteret om, at hvis påbudet ikke blev efterkommet inden fristen, ville der normalt blive indgivet politianmeldelse.

Som hjemmel blev angivet lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 77, stk. 1 (de 2 første bestemmelser ved en fejl påført 2 gange), samt bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer § 2 og § 12, stk. 1

Arbejdstilsynet skulle senest mandag den 12. december 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skulle gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Arbejdstilsynets sagsbehandling

På baggrund af det tilpassede tilsyn den 1. august 2006 fremsendte Arbejdstilsynet den 4. august 2006 en tilsynsrapport, og samtidig 4 påbud i høring, samt et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en periode (periodepåbud). Kommunen kunne senest 18. august 2006 komme med bemærkninger til de fremsendte udkast. Fristen blev senere mundtligt ændret til den 25. august 2006 efter anmodning fra kommunen. Den 23. august 2006 klagede kommunen over udkastet til påbudet om sikkerhedsorganisation, og Arbejdstilsynet drøftede herpå sagen med virksomheden telefonisk. Under samtalen fremkommer kommunen med de supplerende oplysninger, der er nævnt under “sagens indhold”. I øvrigt havde kommunen ikke bemærkninger til udkastene.

På den baggrund traf Arbejdstilsynet endelig afgørelse den 5. september 2006. Fristerne for efterkommelse og tilbagemelding blev her fastsat til de angivne. De blev herved skubbet et par måneder i forhold til de angivne frister i de fremsendte udkast. Baggrund var den længere sagsbehandlingstid i Arbejdstilsynet end normalt.

I den endelige afgørelse anførte Arbejdstilsynet, at der havde været bemærkninger til påbudene (klagen), samt at klagen nu ville blive behandlet og - såfremt den blev fastholdt - sendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

I Arbejdstilsynets udkast til påbud af 4. august 2006 er bl.a. anført:

”

Beskrivelse

Det blev oplyst, at virksomheden beskæftiger i alt 20 personer. Der var ikke etableret sikkerhedsorganisation, idet der ikke var valgt en eller flere sikkerhedsrepræsentanter som sammen med en eller flere arbejdsledere kunne udgøre en eller flere sikkerhedsgrupper. Der var som følge heraf heller ikke noget sikkerhedsudvalg.

Påbud

Det påbydes P, A Kommune at etablere sikkerhedsorganisation. Det påbydes endvidere virksomheden at oprette et sikkerhedsudvalg, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan planlægges og koordineres.

Påbudet skal efterkommes senest mandag den 4. september 2006.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse.

Hjemmel

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 13. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, § 6, stk. 1 og § 77, stk. l, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 77, stk. 1.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 2l. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhed sarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 og bekendtgørelse nr. 557 af 17. juni 2004, § 2, og § 12, stk. 1.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest mandag den 11. september 2006 have modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket.

”

Den 29. august 2006 oplyste FT, fra P, A Kommune til Arbejdstilsynet, at de aktiverede i P udfører havearbejde for pensionister og montagearbejde.

Arbejdstilsynet traf den 5. september 2006 afgørelse i overensstemmelse med Arbejdstilsynets udkast til påbud af 4. august 2006. I afgørelsen blev efterkommelsesfristen fastsat til den 5. december 2006 og tilbagemeldingsfristen til den 12. december 2006.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

I e-mail af 22. august 2006, som Arbejdstilsynet har opfattet som kommunens klage, er anført følgende:

”

Ved brev al 4. august 2006 har Arbejdstilsynet meddelt, at man agter at udstede påbud om etablering af sikkerhedsorganisation ved P.

Efter vores opfattelse er de aktiverede ikke beskæftiget i P, men deltagere i et udviklings- og uddannelsesforløb.

På den baggrund skal der efter vores opfattelse ikke noget lovmæssigt krav om etablering af sikkerhedsorganisation.

I A Kommune har vi en stor sikkerhedsorganisation, og det har været naturligt at tilknytte P som en del af sikkerhedsorganisationen.

I den gruppe, hvor P indgår, er KS sikkerhedsrepræsentant. KS har gennemført et § 9 kursus.

I forbindelse med arbejdet i sikkerhedsgruppen drøftes spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø på kvartalsvise møder.

Ifølge oplysninger fra FT har det altid været kutyme at inddrage kursisterne i disse drøftelser og overvejelser.

Vedrørende sag

I afsnittet beskrivelse er der i dette udkast til påbud anført, at der er 20 eller flere ansatte.

Udtrykket ansatte’ er efter vores opfattelse en misforståelse - se ovenfor

”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 17. oktober 2006 anført:

”

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynet fastholder, at A Kommune skal organisere sikkerhedsarbejdet for de ansatte i P.

Arbejdstilsynet anser arbejde i aktiveringsprojekter for omfattet af arbejdsmiljølovens hovedområde, hvis der udføres arbejde for en arbejdsgiver. Det er afgørende for, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, efter fast praksis,

– om medarbejderen udfører arbejde, der kan sidesti lles med eller har overvejende lighed med det arbejde, ansatte udfører

– om medarbejderen har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådi ghed

– om medarbejderen er undergivet instruktionsbeføje lse og kontrol, samt

– om der stilles arbejdsrum og andre nødvendige hjæ lpemidler til rådighed.

Endvidere har det betydning, om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet eller eventuelt opnår en fordel heraf. I tvivlstilfælde har det endvidere betydning, om medarbejderen får vederlag for sit arbejde.

Disse krav er efter Arbejdstilsynets opfattelse opfyldt mht. til de aktiverede i P, når der udføres havearbejde, montagearbejde m.v.

Arbejdstilsynet beskriver området i sin vejledning At-vejledning F.2.2 om sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår i beskyttede værksteder, beskæftigelses- og aktiveringsprojekter samt produktionsskoler.

Der henvises i øvrigt til en tidligere af klagenævnet truffet afgørelse vedr. klagenævnets j.nr.

Afslutningsvis skal det anføres, at det i påbudet om etablering af sikkerhedsorganisation havde været mere korrekt også at have henvist til bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Det har dog efter Arbejdstilsynets opfattelse ikke betydning for sagen og heller ikke været genstand for klagen.

”

5. Nyt efter klagen

Pr. 1. januar 2007 er A Kommune blevet en del af B Kommune.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har den 5. marts 2007 fået oplyst følgende af KS, P:

Der er ikke sket andre ændringer i forbindelse med kommunesammenlægningen, end at P nu hører under B Kommune.

Et aktiveringsforløb varer som hovedregel 3 måneder. Forløbet bliver individuelt tilrettelagt og målet er at få den enkelte i arbejde. Der er løbende kontakt til erhvervslivet. Nogle aktiverede kommer i arbejde efter få dage. Andre - typisk personer med misbrugsproblemer - får forlænget aktiveringsforløbet gang på gang.

Projektet har tilknyttet 20-25 personer ad gangen. Udgangspunktet er, at den enkelte deltager 37 timer om ugen, men hvis der er tale om handicaps eller andre vanskeligheder, kan der være tale om deltid. Aktuelt er 1/3 af de aktiverede på deltid.

En del af forløbet er at deltage i strandrensning, havearbejde for pensionister eller pakkearbejde. De aktiverede skal følge arbejdslederens instruktioner. Strandrensning og havearbejde er for de bedst fungerende, mens pakkearbejdet benyttes, når der er behov for mere overvågning/tilrettevisning.

De aktiverede modtager kontanthjælp og er forpligtede til at stille sig til rådighed for arbejdet.

Der er udarbejdet en velkomstfolder, som beskriver krav og forhold.

Der er partshørt over ovenstående oplysninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet har den 5. marts 2007 modtaget et eksemplar af den omtalte folder.

KS har i anledning af den tilsendte kontorrapport telefonisk pointeret, at der er tale om et kursus- og oplæringsforløb på linie med daghøjskoler o. lign. Der er således tale om, at brugeren indgår i et kursus- og oplæringsforløb, hvor teori kombineres med praktiske opgaver, således at brugeren får en fornemmelse af, hvad han/hun kan/skal foretage sig i bestemte situationer.

Det er oplyst, at der er sikkerhedsudvalg i B Kommune.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 1 Formål og område

§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2. Undtaget er

1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Kapitel 2 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

...

Sikkerhedsorganisation

§ 6. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4.

Stk. 5.

Stk. 6.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Kapitel 1 Område

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 2 og § 3.

Stk. 2.

Kapitel 2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

§ 2. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Sikkerhedsgrupper

§ 7. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 2.

Kapitel 7 Dispensation og klageadgang

§ 41. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for fag og faglige områder eller enkeltvirksomheder, hvor særlige forhold foreligger, tillade fravigelser fra enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt og i det omfang, det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Versioner

1. 2007-06-26