Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9556@2007-07-13/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007 behandlet sagen om stopfunktion for gevindskæremaskiner af fabrikat

Nævnet traf følgende

Arbejdstilsynet havde ikke hjemmel til at tilbagekalde sin afgørelse af 24. april 2006 om ophævelse af påbud af 6. september 2004.

Dette betyder, at Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006 er gældende og påbudet er således ophævet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at Arbejdstilsynet den 6. september 2004 gav påbud om, at gevindskæremaskiner, der leveres fremover, skal indrettes således, at de under brug kan bringes til standsning på betryggende vis, at Arbejdstilsynet den 24. april 2006 traf afgørelse om ophævelse af påbudet, og at Arbejdstilsynet i brev af 19. maj 2006 trak ophævelsen af påbudet tilbage.

Klagenævnet har fundet, at sagen drejer sig om tilbagekaldelse af en skønsmæssig afgørelse, der er begunstigende for virksomheden.

Klagenævnet har endvidere efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fundet, at Arbejdstilsynet ikke har været berettiget til at tilbagekalde sin afgørelse af 24. april 2006.

Klagenævnet har lagt vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse af 19. maj 2006 alene hviler på en ændret vurdering og et andet skøn over, om der er grundlag for det oprindelige påbud, men i øvrigt på samme faktiske og retlige oplysninger, som afgørelsen af 24. april 2006. I et sådant tilfælde vil tilbagekaldelse kun undtagelsesvis kunne ske.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at virksomheden efter det oplyste havde indrettet sig på Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006, hvorefter det oprindelige påbud blev ophævet.

Klagenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er modsatrettede interesser af en sådan karakter, at de kan begrunde en tilbagekaldelse af Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006. Klagenævnet har endelig lagt vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006 om ophævelse af påbudet ikke fremstår som åbenbart forkert. Klagenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der på baggrund af sagens oplysninger samt sagens forløb ikke kan siges at herske tilstrækkelig klarhed med hensyn til ulykkesrisikoen, herunder farligheden i øvrigt for en gevindskæremaskine med 2-positionsfodkontakt set i forhold til en tilsvarende maskine med 3-positionsfodkontakt.

Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der på baggrund af Arbejdstilsynets udstedelse af påbud af 6. september 2004 og Arbejdstilsynets efterfølgende 2 afgørelser af 24. april 2006 og 16. maj 2006 må siges at herske tvivl hos myndigheden om kravene til indretning af gevindskæremaskiner.

Klagenævnet har samtidig lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ikke med hverken påbud eller ophævelse af påbud ses at have fremlagt dokumentation for risikoen for anvendelse af 2-positionsfodkontakt set i forhold til 3-positionsfodkontakt.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

- Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, §§ 30, stk. 1 og 2, 35, 45, stk. 1, 46 og 77, stk. 3

- Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, §§ 30, stk. 1 og 2, 35, 45, stk. 1, 46 og 77, stk. 3

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7, jf. bilag 1.

Kopi til:

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet har i brev af 19. juni 2006 fremstillet sagen på følgende måde:

”

Sagens indhold

Arbejdstilsynet har i forbindelse med tilsyn på bl.a. byggepladser og værksteder i mange tilfælde konstateret, at gevindskæremaskiner af fabrikat er indrettet med og anvendes med en fodbetjent start- /stopfunktion med dødmandsknapfunktion (2-positionsfodkontakt) samt en håndbetjent kontakt som har stopfunktion og som styrer højre/venstre løb.

Arbejdstilsynet har stillet krav til brugervirksomhederne om at sikre, at gevindskæremaskinerne ikke anvendes, hvis de ikke er indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at maskinen er forsynet med en betjeningsanordning, som gør det muligt at standse hele maskinen på betryggende vis. Hvert arbejdssted skal være forsynet med en betjeningsanordning til standsning af alle farlige bevægelige dele og således, at maskinen frembyder sikkerhed. I efterkommelsesvejledningen fastslås, at påbudene f.eks. kan efterkommes med 3-positionskontakt, dvs. stopfunktion i bundstilling.

Arbejdstilsynet har igennem mange år haft praksis for at kræve 3-positionskontakter (3-positionsfodkontakt) på gevindskæremaskiner. Arbejdstilsynet anser derfor kravet om 3-positionsfodkontakter at være gældende både for ældre ikke CE-mærkede gevindskæremaskiner og for CE-mærkede gevindskæremaskiner.

finder, at gevindskæremaskiner med 2-positionsfodkontakter er i overensstemmelse med de gældende indretningsregler i henhold til Maskindirektivet (Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7, bilag 1).

Arbejdstilsynet har på denne baggrund afholdt et møde med den 3. maj 2004.

Ved dette møde blev forskellige typer af virksomhedens gevindskæremaskiner fremvist og demonstreret. Disse var forsynet med 2-positionsfodkontakter.

Arbejdstilsynet vurderede på den baggrund, at der ved gevindskæremaskinerne, som de er udformet, er mulighed for under drift af maskinen at række begge hænder ind til de bevægelige maskindele, hvor der er fare for hånd-/armskader, og at det derfor er vigtigt, at gevindskæremaskinerne, særligt i truende eller allerede indtrufne farlige situationer, kan bringes til standsning på kortest mulig tid. Da maskinerne betjenes stående, er det Arbejdstilsynets vurdering, at en 2-positionsfodkontakt på en gevindskæremaskine ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at maskinen kan bringes til standsning på kortest mulig tid. Det vurderes, at der er en risiko for, at operatørens fod under betjeningen hviler så tungt på fodkontakten i en truende farlig situation, at foden ikke kan flyttes tilstrækkeligt hurtigt fra kontakten til at forhindre, at en skade indtræffer.

Arbejdstilsynet vurderer i praksis, at en sikker betjening kan opnås med en fodkontakt, som også er indrettet med en stopfunktion i nederste stilling (nødstopfunktion, panikfunktion). Hermed gives operatøren mulighed for at handle refleksmæssigt hurtigt ved at træde fodkontakten helt i bund.

Det vurderes således, at gevindskæremaskinen med en 2-positionsfodkontakt ikke opfylder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, bilag 1, herunder

pkt. 1.1.2, principper for integrering af sikkerheden

pkt. 1.2.2, betjeningsanordninger

pkt. 1.2.4, stopanordninger

pkt. 1.3.7, forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele

pkt. 1.3.8, valg af beskyttelse mod risici i forbindelse med bevægelige dele

pkt. 1.4, krav til afskærmninger og beskyttelsesanordninger

”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 6. september 2004 følgende afgørelse:

”

Påbud

Arbejdstilsynet påbyder , at gevindskæremaskinerne, der leveres fremover, skal indrettes således, at maskinerne under brug kan bringes til standsning på betryggende vis.

Hvis påbudet ikke efterkommes, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse.

Hjemmel for påbud

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni 2002, §§ 30, 45 og 77, stk. 1

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7, jf. bilag 1, pkt. 1.1.2, 1.2.2, 1.2.4 og 1.3.7.

Vejledning

Påbudet kan efterkommes ved, at maskinerne eksempelvis forsynes med 3-positionsfodkontakt, dvs. en kontakt, der standser maskinbevægelsen, både når den slippes, og når den trykkes helt i bund.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

I brev af 1. oktober 2004 har anført:

”DERES SAG : STOPFUNKTION FOR GEVINDSKÆREMASKINER AF FABRIKAT

For skal jeg hermed klage over Arbejdstilsynets påbud af 6. september 2004 vedrørende stopfunktion for gevindskæremaskiner af fabrikat

Det er min klients opfattelse, at den anvendte stopfunktion, som består af en fodbetjent start/stopfunktion med dødmandsknapfunktion (2-positionsfodkontakt) samt en håndbetjent kontakt med stopfunktion, opfylder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, bilag 1 (herefter “Maskindirektivet”).

Det er endvidere min klients opfattelse, at der er væsentlige fordele forbundet med anvendelsen af en 2-positionsfodkontakt frem for en 3-positionsfodkontakt, og anvendelsen af en 2positionsfodkontakt har ikke givet anledning til problemer i praksis.

Til støtte for min klients opfattelse skal følgende anføres:

1. OVERENSSTEMMELSE MED MASKINDIREKTIVET :

søger løbende at sikre, at ’s maskiner opfylder kravene i Maskindirektivet.

I den forbindelse har i december 2003 fået foretaget en risikoanalyse af de anvendte 2 positionsfodkontakter hos det offentlige organ, . konkluderer, at den af anvendte 2- positionsfodkontakt er i overensstemmelse med Maskindirektivet, og at der ikke er væsentlige fordele forbundet med anvendelsen af en 3-positionsfodkontakt. Som bilag 1 vedlægges risikoanalyse fra

I overensstemmelse med Maskindirektivet leveres ’s maskiner endvidere med en brugsanvisning, der skal sikre, at anvendelse af maskinerne sker med minimal risiko. Heraf fremgår udtrykkeligt, at brugeren skal påse, at han hurtigt kan fjerne foden fra fodkontakten. Som bilag 2 vedlægges

2 2-POSITIONSFODKONTAKTER CTR. 3-POSITIONSFODKONTAKTER

Det er min klients opfattelse, at der er væsentlige fordele forbundet med anvendelsen af en 2-positionsfodkontakt frem for anvendelsen af en 3-positionsfodkontakt.

For det første reagerer den af anvendte 2-positionsfodkontakt på begge strømpoler, hvorimod tilgængelige 3-positionsfodkontakter kun reagerer på én pol.

For det andet er der praktiske problemer forbundet med anvendelsen af en 3- positionsfodkontakt. En maskine med en 2-positionsfodkontakt kan anvendes med fodkontakten presset helt i bund. Ved anvendelse af en 3-positionsfodkontakt skal brugeren imidlertid være forsigtig med ikke at presse for hårdt på fodkontakten, da nødstopfunktionen ellers vil blive aktiveret. Da tidligere tilbød en 3-positionsfodkontakt på sine maskiner, modtog adskillige reklamationer fra kunder over dette problem.

Endelig forsøger at harmonisere produktionen at sine maskiner, og i den forbindelse anvendes 2-positionsfodkontakten på verdensplan. Et dansk påbud om anvendelse af en 3-positionfodkontakt vil vanskeliggøre denne harmonisering.

3. ANVENDELSEN AF 2-POSITIONSFODKONTAKTER I PRAKSIS

Ifølge min klient findes der alene på markedet i Danmark ca. 7000 maskiner, mens der på verdensplan fra 1970 til dato er solgt mere end 500.000 maskiner, som stadig er i brug.

.har siden 1970 på verdensplan ført statistik over arbejdsulykker med maskiner. Det fremgår heraf, at der kun er registreret ganske få ulykker med maskiner, og at der ikke er registreret nogen ulykker med model , som er den model, der sælges mest i Danmark.

Min klient er ikke bekendt med nogen ulykker med maskiner i Danmark.

Som bilag 3 og bilag 4 vedlægges statistiske oplysninger fra Da anvendelsen af 2-positionsfodkontakter således ikke har givet anledning til problemer i praksis, er det min opfattelse, at ’s stopfunktion sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlig, og at stopfunktionen opfylder de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der er fastsat i Maskindirektivet.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at min klients konkurrenter i Danmark ifølge det for mig oplyste også anvender 2-positionsfodkontakter og ikke 3-positionsfodkontakter.”

4. Nyt efter klagen

- I Arbejdstilsynets telefonnotat af 23. december 2004 er anført:

”Aktresumé:

Tlf. 10/12-2004 Oplyst at sagen har været under teknisk behandling og vil være juridisk klar omkring midten af januar. Sagen har trukket ud på grund af andre sager. Henvist til en tidligere afgørelse fra Klagenævnet af 1. juni 2001. Meddelt at AT fremsender den til eventuel kommentar inden sagen sendes til nævnet.”

- I afgørelse af 24. april 2006 om ophævelse af påbudet har Arbejdstilsynet anført:

”

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynets påbud af 6. september 2004 mangler en konkret risikovurdering i forhold til maskinens indretning, og påbudet kan opfattes som et krav til anvendelsen, som burde være hjemlet i bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Desuden er selve maskinen risikovurderet i EU, og der er i brugsanvisningen over for brugeren gjort opmærksom på at brugeren skal sikre at den anvendes under minimal risiko. Desuden fremgår kravet i maskindirektivet ikke tilstrækkeligt tydeligt, ligesom et krav om 3-punkts stopfunktion ikke kan fortolkes som et entydigt krav for alle maskiner. Dette indgår i risikovurdering.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynets påbud af 6. september 2004 om stopfunktion for gevindskærermaskine af fabrikat ophæves.

”

- I brev af 19. maj 2006 om tilbagekaldelse af afgørelse har Arbejdstilsynet anført:

” Tilbagekaldelse af afgørelse

Arbejdstilsynet har med brev af 24. april 2006 til ophævet Arbejdstilsynets afgørelse af 6. september 2004 om stopfunktion for gevindskæremaskine af fabrikat

Dette er imidlertid en åbenbar fejl.

Arbejdstilsynets afgørelse af 6. september 2004 er udtryk for mangeårig fast praksis, hvorefter gevindskæremaskiner skal være forsynet med 3-punkts stopfunktion. Kravet er et nationalt krav fra før maskindirektivet trådte i kraft. Derfor opretholdes kravet også på CE-mærkede maskiner. Når der på et tidspunkt udarbejdes en standard på området, vil det være denne, der er afgørende for, hvilke krav der kan stilles til gevindskæremaskiner.

Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006 om ophævelse af påbud trækkes derfor tilbage og Arbejdstilsynet vil snarest oversende Deres klage af 1. oktober 2004 til afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet.”

5. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i brev af 19. juni 2006 anført:

”

Arbejdstilsynets vurdering

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7, jf. bilag 1, fastslår under pkt. 1.2.4 Stopanordninger, Normalt stop, at “Hver maskine skal være forsynet med en betjeningsanordning, som gør det muligt at standse hele maskinen på betryggende vis.”.

Arbejdstilsynet har gennem mange år haft praksis for, at dette funktionskrav ikke overholdes ved gevindskæremaskiner med en fodbetjent start-/stopfunktion med dødmandsknapfunktion (2-positionsfodkontakt), samt en håndbetjent kontakt, som har stopfunktion og som styrer højre/venstre løb.

Derfor har Arbejdstilsynet stillet funktionspåbud til gevindskæremaskiner ved en sådan sikring. Arbejdstilsynet har ved påbudsafgivelsen vejledt om, at funktionspåbudet f.eks, kunne efterkommes ved at montere 3-positions kontakter (3-positionsfodkontakt) på gevindskæremaskiner.

Arbejdstilsynets afgørelse af 6. september 2004 er således udtryk for en mangeårig praksis, hvorefter gevindskæremaskiner skal være forsynet med 3-punkts stopfunktion. Kravet er et nationalt krav fra før maskindirektivet (gennemført ved bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler) trådte i kraft.

Således beskrives kravet fx allerede i 1994 i Håndbogen for sikkerhedsgruppen. Fra 2000 - 2005 er skrevet ca. 50 tilsynsrapporter herom, dog ikke alle konkret om 3-punkts stopfunktion, og både vejledninger og påbud.

Der findes endnu ikke en standard på området. Derfor opretholdes kravet også for CE-mærkede maskiner. Det fremgår af § 8, stk. 1 modsætningsvis.

Baggrunden for Arbejdstilsynets krav om 3-punkts stopfunktion er følgende:

Gevindskæremaskinerne som de er udformet giver mulighed for under drift af maskinen at række begge hænder ind til de bevægelige maskindele, hvor der er fare for hånd-/armskader. Derfor er det Arbejdstilsynets vurdering, at det er vigtigt, at gevindskæremaskinerne, særligt i truende eller allerede indtrufne farlige situationer, kan bringes til standsning på kortest mulig tid.

3-punkts stopfunktion kan ikke forhindre ulykker, men kan begrænse skaderne.

Da maskinen betjenes stående, er det Arbejdstilsynets vurdering, at en 2-positionsfodkontakt på en gevindskæremaskine ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at maskinen kan bringes til standsning på kortest mulig tid. Det vurderes, at der er en risiko for, at operatørens fod under betjeningen hviler så tungt på fodkontakten i en truende farlig situation, at foden ikke kan flyttes tilstrækkeligt hurtigt fra kontakten til at forhindre, at en skade indtræffer.

Arbejdstilsynet vurderer i praksis, at en sikker betjening kan opnås med en fodkontakt, som også er indrettet med en stopfunktion i nederste stilling (nødstopfunktion, panikfunktion). Hermed gives operatøren mulighed for at handle refleksmæssigt hurtigt ved at træde fodkontakten helt i bund. , der har udarbejdet risikovurderingen, udelader i sin vurdering helt problemet med manglende mulighed for at flytte det betjenende ben i tilfælde af en risikosituation, hvad der efter Arbejdstilsynet opfattelse er en fejl og medvirkende til deres vurdering af, at der lovligt kan monteres 2-punkts stopfunktion.

Det skal samtidig bemærkes, at et andet fabrikat gevindskæremaskine sælges i Danmark med 3-positionskontakt.

Der er fra 2000 - 2005 sket ca. 50 ulykker med gevindskæremaskiner.

Derfor er det vurderingen, at gevindskæremaskinerne med en 2-positionsfodkontakt ikke opfylder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, bilag 1., herunder især pkt. 1.2.4, stopanordninger, men også pkt. 1.1.2, principper for integrering af sikkerheden, pkt. 1.2.2, betjeningsanordninger og pkt. 1.3.7, forebyggelse af risici i forbindelse med bevægelige dele.

På den baggrund fastholder Arbejdstilsynet den vurdering, at skal sikre, at gevindskæremaskinerne, der leveres fremover, skal indrettes således, at maskinerne under brug kan bringes til standsning på betryggende vis.

Der er i hjemmelsangivelsen f.s.v.a loven angivet §§ 30, 45 og 77, stk. 1. Hjemlen burde have været præciseret til §§ 30, stk. 1, 45, stk. 1 og 77, stk. 1. Den manglende angivelse af stykker kan ikke anses for at have haft betydning for adressatens mulighed for at vurdere Arbejdstilsynets hjemmel til afgørelsen og er heller ikke genstand for klagen. Arbejdstilsynet vurderer derfor ikke, at den manglende præcisering har betydning for afgørelsens gyldighed.

”

6. Efter sagens oversendelse til Arbejdsmiljøklagenævnet

- Advokatfirmaet har i brev af 5. juli 2006 anført:

”KLAGE OVER ARBEJDSTILSYNET - J.NR.

Som svar på Deres brev af 22. juni 2006 fremsendes hermed mine kommentarer til ovennævnte sag generelt og til Arbejdstilsynets udtalelse at 19. juni 2006 i særdeleshed.

1. INDLEDNING

Arbejdstilsynet udstedte den 6. september 2004 det i sagen omhandlede påbud til min klient . påklagede dette påbud den 1. oktober 2004. Herefter gik der mere end 1½ år, før Arbejdstilsynet traf sin afgørelse, hvilket skete den 24. april 2006. Arbejdstilsynet tilbagekaldte dog denne afgørelse næsten en måned efter ved brev at 19. maj 2006 og fremsendte i den forbindelse s oprindelige klage til Arbejdsmiljøklagenævnet den 19. juni 2006.

2. ARBEJDSTILSYNETS TILBAGEKALDELSE

2.1 Vurdering

2.1.1 Arbejdstilsynet skriver i sin tilbagekaldelse af 19. maj 2006, at afgørelsen at 24. april 2006 var en åbenbar fejl, hvorfor man havde tilbagekaldt denne.

Ifølge tilbagetrædelsesskrivelsen bunder den åbenbare fejl i, at nye faktuelle eller juridiske omstændigheder foreligger. Arbejdstilsynet henviser i stedet til en praksis, som Arbejdstilsynet efter deres egen forklaring selv har fulgt både under og efter Arbejdstilsynets stillingtagen til ’s klage af 1. oktober 2004.

På trods heraf fremtræder tilbagekaldelsesskrivelsen fra Arbejdstilsynet velovervejet og velbegrundet. Tages det endvidere i betragtning, at Arbejdstilsynet har brugt mere end 1½ år på at komme frem til denne afgørelse, er det efter min vurdering meget tvivlsomt, om afgørelsen kan betragtes som åbenbart fejlagtig.

Det er under alle omstændigheder ikke forhold, der kan bebrejdes . Tværtimod deltog aktivt i oplysningen af sagen ved indhentning af udenlandske undersøgelser og risikovurderinger jf. bilag 1, 3 og 4 til vores klage af 1. oktober 2004.

Endvidere skal det fremhæves, at er del af en stor international koncern med aftagere af selskabets produkter i mange lande. Umiddelbart efter Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006 blev det meddelt alle koncernens grossister, at der i overensstemmelse med europæisk praksis alligevel ikke eksisterer et krav om 3-positionsfodkontakt i Danmark. Dette var der skabt bekymring om gennem udstedelsen at Arbejdstilsynets oprindelige påbud af 6. september 2004. Hvis tilbagekaldelsen af Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006 gennemføres, vil det medføre betydelig tvivl og usikkerhed om retstillingen for aftagere af ’s produkter, idet i givet fald for tredje gang skal informere sine kunder om en ændret retsstilling i Danmark. Det vil utvivlsomt føre store økonomiske og kommercielle konsekvenser med sig, som ikke kan pålægges at bære.

Det er derfor min holdning, at har en berettiget forventning om, at Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2006 vedrørende ophævelse af Arbejdstilsynets påbud af 6. september ikke efterfølgende kan tilbagekaldes.

3. SAGENS MATERIELLE OMSTÆNDIGHEDER

Indledning

Indledningsvist skal det bemærkes, at de i klage af 1. oktober 2004 fremførte anbringender fastholdes.

Herudover skal jeg fremhæve følgende forhold:

3.2 Aktindsigt

3.2.1 Der blev imellem parterne afholdt et møde vedrørende sagen den 19. maj 2006 på . Det blev her aftalt, at Arbejdstilsynet skulle give aktindsigt i ca. 50 sager fra de seneste fem år, hvor gevindskæremaskiner havde været indblandet i arbejdsulykker.

Disse dokumenter modtog jeg den 19. juni 2006. Blandt de tilsendte dokumenter var der dog kun et enkelt ulykkestilfælde, hvor en gevindskæremaskine var indblandet. Det drejer sig om vejledning , hvor en person fik en finger i klemme ved aflæsning af en maskine. Denne ulykke har dog på samme måde som alle de andre fremsendte dokumenter på ingen måde noget at gøre med s gevindskæremaskiners sikkerhed.

Hvis det lægges til grund, at Arbejdstilsynet har overholdt den indgåede aftale om aktindsigt i tidligere ulykkestilfælde involverende gevindskæremaskiner med fremsendelsen af dokumenterne den 19. juni 2006, må det kunne lægges til grund, at der ikke i Danmark er registreret nogle ulykkestilfælde, hvor en 3-positionsfodkontakt kunne have forhindret en ulykke som sikkerhedsinstallationerne på s nuværende maskiner ikke også kunne have forhindret.

3.3. Arbejdstilsynets ophævelse af 24. april 2006 at påbudet af 6. september 2004.

3.3.1 Ud over de fremførte anbringender kan jeg naturligvis tilslutte mig rigtigheden af de argumenter, som Arbejdstilsynet fremførte i sin afgørelse af 24. april 2006. De argumenter er følgende:

- At Arbejdstilsynets påbud af 6. september 2004 ikke indeholdt en konkret risikovurdering,

- at Arbejdstilsynets påbud burde have været hjemlet i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler, da påbudet kan opfattes som et krav til anvendelsen,

- at maskinen er risikovurderet i EU, hvorfor der ikke kræves en selvstændig risikovurdering for Danmark,

- at der i brugsanvisningen er gjort brugeren opmærksom på, at maskinen skal bruges under minimal risiko samt

- at kravet om en 3-positionsfodkontakt i Maskindirektivet (Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler) ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed, og

- at dette krav i givet fald ikke kan udstrækkes til et entydigt krav for alle maskiner.

Disse argumenter er alle valide og må tillægges afgørende vægt, idet de er formuleret af Arbejdstilsynet selv.

3.4 Vurdering af den påberåbte hjemmel

3.4.1 Arbejdstilsynets primære anbringende i afgørelsen af 6. september 2004 er, at gevindskæremaskinen ikke er i overensstemmelse med kravene i Maskindirektivet. Ud fra en vurdering af de påberåbte bestemmelser i dette direktiv er den eneste bestemmelse, som gevindskæremaskinen umiddelbart kan komme i konflikt med efter min mening § 7, bilag 1, punkt 1.2.4. Denne bestemmelse citeres endvidere af Arbejdstilsynet i deres brev til Arbejdsmiljøklagenævnet af 19. juni 2006.

Efter denne bestemmelse kræves det, at maskinens nødstopfunktion skal ”forårsage standsning af den faretruende proces på så kort tid som muligt uden at medføre yderligere fare”.

Arbejdstilsynet mener ikke, at maskinen kan bringes til stop på så kort tid som muligt, med de nødstopfunktioner maskinen har på nuværende tidspunkt. Imod dette synspunkt skal det dog anføres, at maskinen vel ikke nødvendigvis bringes hurtigere til standsning ved blot at indføre en tredje nødstopfunktion. Man opnår godt nok en yderligere nødstopfunktion, men § 7, bilag 1, punkt 1.2.4 kræver ikke et vist antal nødstopfunktioner, jf. 2. del, 1. linie, hvor det fremgår, at “ Alle maskiner skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige situationer kan afbødes”.

På baggrund af ovennævnte er det min opfattelse, at Arbejdstilsynets afgørelse af 6. september 2004 er forkert. Endvidere har Arbejdstilsynet ikke været berettiget til at tilbagekalde sin afgørelse af 24. april 2006.”

- har i brev af 20. november 2006 anført:

” KLAGE OVER ARBEJDSTILSYNET - J. NR.

Hermed fremsendes yderligere materiale til belysning af ovennævnte sag.

Det vedlagte brev (oversættelse er vedlagt) er fra til:

I brevet tager stilling til samme problematik som Arbejdstilsynet har taget stilling i ovennævnte sag.

Det kommer bl.a. frem til følgende konklusion på side 2:

”Undersøgelserne foretaget af viste, at beskaffenhedskravene i EU-maskindirektiv 98/37/EF er opfyldt, og at der ikke kan gøres indsigelse imod markedsføringen af gevindskæremaskinerne i .”

Da der er tale om fortolkning at fælles EU-retlige regler (EU-maskindirektiv 98/37/EF), mener jeg, at det er relevant at inddrage andre EU landes offentlige institutioners fortolkning af de regler, denne sag drejer sig om.”

7. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 samt lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme regler.

§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

§ 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,

3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,

4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

§ 77.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1) at levering eller markedsføring standses,

2) at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998:

§ 7. Maskiners og sikkerhedskomponenters indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag 1.

Stk. 2. En maskine eller en sikkerhedskomponent kan dog uden at opfylde stk. 1 forevises på messer, udstillinger o.l., hvis det med tydelig skiltning er angivet, at maskinen, henholdsvis sikkerhedskomponenten ikke opfylder lovgivningens krav og ikke kan erhverves, før den er bragt i overensstemmelse hermed. Ved demonstrationer af maskinens og sikkerhedskomponentens funktioner skal der være truffet passende sikkerhedsforanstaltninger til personbeskyttelse.

Bilag 1:

1. De forpligtelser, der fastsættes i henhold til de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, skal kun efterfølges, når den pågældende risiko er til stede for den omhandlede maskine i forbindelse med anvendelse af denne under de af fabrikanten fastsatte forhold. Kravene i 1.1.2, 1.7.3 og 1.7.4 finder under alle omstændigheder anvendelse på samtlige af de maskiner, der er omfattet af dette bilag.

2. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i dette bilag er bindende. Under hensyn til det tekniske niveau er det dog muligt, at de deri fastsatte mål ikke kan nås. Er dette tilfældet skal maskinen så vidt muligt konstrueres og fremstilles med henblik på at opfylde disse mål.

3. De væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er grupperet under hensyntagen til de farer, de vedrører. Maskiner frembyder en række farer, der kan være medtaget i flere afsnit i dette bilag.

Fabrikanten skal vurdere de mulige farer med henblik på at identificere alle farerne ved den pågældende maskine. Maskinen skal derefter konstrueres og fremstilles under hensyntagen til denne vurdering.

I dette bilag forstås ved:

1. "Farligt område", ethvert område inden i og omkring en maskine, hvori en udsat persons tilstedeværelse udgør fare for den pågældendes sikkerhed eller sundhed.

2. "Udsat person", enhver person(er), der helt eller delvis befinder sig i et farligt område.

3. "Operatør", den eller de person(er), der har til opgave at opstille, montere, betjene, indstille, vedligeholde, rengøre, reparere og transportere en maskine.

a) Maskinerne skal fremstilles således, at de kan fungere, betjenes, indstilles og vedligeholdes, uden at personer udsættes for fare, når disse operationer foretages på de betingelser, der er foreskrevet af fabrikanten. Formålet med de foranstaltninger, der træffes, skal være at fjerne enhver fare for ulykke i maskinens samlede, forventede levetid, herunder også monterings- og afmonteringsfaser, selv i det tilfælde, hvor farerne for ulykke skyldes unormale, men forudsigelige situationer.

b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge:

- Så vidt muligt fjerne eller mindske farerne (integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinen),

- træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger over for de farer, som ikke kan fjernes,

- give brugerne oplysninger om de tilbageværende farer som følge af, at de trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig uddannelse er påkrævet, og meddele, om brug af personlige værnemidler er nødvendigt.

c) Ved konstruktionen og fremstillingen af maskinen og ved udarbejdelsen af brugsanvisningen skal fabrikanten ikke kun tage maskinens normale anvendelse i betragtning, men også den anvendelse af maskinen, der med rimelighed kan forventes. Maskinen skal konstrueres således, at det undgås, at den anvendes på en unormal måde, hvis en sådan anvendelsesmåde frembyder fare. I de øvrige tilfælde skal brugsanvisningen indeholde oplysninger til brugeren om de måder, som det erfaringsmæssigt bør frarådes at anvende maskinen på.

d) Ved normal anvendelse bør ubehag, træthed og psykisk belastning/stress hos operatøren begrænses, så vidt det er muligt ifølge ergonomiske principper.

e) Fabrikanten skal ved konstruktion og fremstilling tage hensyn til nedsat bevægelsesfrihed hos operatøren, som følge af den nødvendige eller forventede anvendelse af personlige værnemidler (f.eks. sko, handsker osv.).

f) Maskinen skal leveres med alt det specialudstyr og alle de løsdele, der er væsentlige for, at maskinen kan indstilles, vedligeholdes og anvendes uden fare.

Betjeningsanordninger skal være:

- tydelige og lette at få øje på og i givet fald hensigtsmæssigt afmærket,

- anbragt, så de kan betjenes sikkert, hurtigt, uden spild af tid og entydigt,

- udformet således, at der er logisk forhold mellem bevægelse og den udløste handling,

- anbragt uden for de farlige områder, bortset fra om fornødent visse anordninger, f.eks. nødstop, programmeringsenheder for robotter,

- anbragt således, at der ingen ekstra fare er ved betjeningen,

- udformet eller beskyttet således, at risiko for utilsigtet udløsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare, er forhindret,

- fremstillet således, at de kan modstå den forventede belastning; der skal lægges særlig vægt på nødstop, der kan blive udsat for store belastninger.

Såfremt en betjeningsanordning er konstrueret og fremstillet således, at flere forskellige handlinger er mulige, d.v.s. at dens aktionering ikke er entydig (f.eks. anvendelse af tastaturer osv.), skal den handling, der vil blive udløst, klart angives og om fornødent bekræftes.

Betjeningsanordningerne skal være udformet således, at deres placering, bevægelse og betjeningskraft er forenelige med den udløste handling under hensyn til, hvad der er ergonomisk hensigtsmæssigt. Der skal tages hensyn til forhold, der skyldes nødvendig eller forventet anvendelse af personlige værnemidler (f.eks. sko, handsker osv.).

Maskinen skal være forsynet med overvågnings- og kontrolorganer (viserinstrumenter, signaler osv.), som man skal have kendskab til, for at maskinen skal kunne anvendes på betryggende vis. Operatøren skal fra betjeningsstedet kunne aflæse disse overvågnings- og kontrolorganer.

Operatøren skal fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen udsatte personer befinder sig i de farlige områder.

Hvis dette er umuligt, skal betjeningssystemet være konstrueret og fremstillet således, at enhver igangsætning forudgås af et lyd- og/eller lyssignal. Den udsatte person skal have tid og mulighed for hurtigt at forhindre maskinens igangsætning.

Normalt stop

Hver maskine skal være forsynet med en betjeningsanordning, som gør det muligt at standse hele maskinen på betryggende vis. Hvert arbejdssted skal være forsynet med en betjeningsanordning til standsning af enten alle bevægelige dele i maskinen eller blot en del af disse, alt efter risikoen og således, at maskinen frembyder sikkerhed.

Stopordren til maskinen skal være overordnet i forhold til igangsætningsordrerne.

Når maskinen eller dens farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende drivenheder være afbrudt.

Nødstop

Alle maskiner skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige situationer kan afbødes. Denne forpligtelse gælder ikke for:

- Maskiner, hvor risikoen ikke kan mindskes ved montering af nødstop, enten fordi dette ikke nedsætter den for normal standsning nødvendige tid, eller fordi det ikke gør det muligt at træffe de særlige foranstaltninger, risikoen kræver,

- håndbårne og håndstyrede maskiner.

Nødstop skal:

- Omfatte let genkendelige og synlige betjeningsanordninger, som er hurtige at komme til,

- forårsage standsning af den faretruende proces på så kort tid som muligt uden at medføre yderligere fare,

- evt. igangsætte eller gøre det muligt at igangsætte visse beskyttelsesbevægelser.

Nødstopanordningen skal være indrettet således, at den efter stopordre forbliver i stopstilling, til den bevidst tilbagestilles; anordningen må ikke kunne blokeres, uden at stopordre udløses; nødstoppet må kun kunne tilbagestilles ved en bevidst handling; og denne tilbagestilling må ikke bevirke, at maskinen går i gang, men kun muliggøre, at den kan starte igen.

Kombinerede anlæg

I forbindelse med maskiner eller maskindele, der er konstrueret til at arbejde i forening, skal fabrikanten konstruere og fremstille maskinen således, at stopanordningerne, herunder nødstoppet, ikke kun kan standse maskinen, men også alt udstyr før og/eller efter denne i arbejdsgangen, hvis fortsat kørsel af dette kan frembyde fare.

Maskinens bevægelige dele skal være konstrueret, fremstillet og anbragt således, at enhver risiko undgås, eller, hvis der stadig er risiko, være forsynet med afskærmninger eller beskyttelsesanordninger med henblik på at forhindre enhver risiko for kontakt, som kan frembyde fare.

Der bør træffes alle nødvendige foranstaltninger til at hindre utilsigtet standsning af de bevægelige arbejdsdele. I tilfælde af, at der trods de forholdsregler, der er truffet, alligevel kan indtræde standsning, skal særlige beskyttelsesanordninger, særligt værktøj, brugsanvisningen og evt. en angivelse på maskinen tilvejebringes af fabrikanten, således at det er muligt på ny at igangsætte de pågældende dele uden fare.

Afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der anvendes som beskyttelse mod risici i forbindelse med bevægelige dele, skal vælges i forhold til den foreliggende fare. Nedenstående vejledninger skal anvendes ved udvælgelsen.

A. Bevægelige, kraftoverførende dele

Afskærmninger, der er udformet til at beskytte udsatte personer mod farer som følge af bevægelige, kraftoverførende dele (som f.eks. remskiver, remme, tandhjulsforbindelser, tandstænger, drivaksler osv.) skal være:

- Enten faste afskærmninger, i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.2.1,

- eller oplukkelige afskærmninger, i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.2.2.A.

Sidstnævnte løsning skal benyttes, når det forventes, at der ofte skal foretages indgreb.

B. Bevægelige dele, der bidrager til arbejdet

Afskærmninger eller beskyttelsesanordninger, der er udformet til at beskytte udsatte personer mod farer fra de øvrige bevægelige dele, der bidrager til arbejdet (som f.eks. skærende værktøj, bevægelige dele i presser, cylindre, emner under bearbejdning osv.), skal være:

- Faste afskærmninger så vidt det er muligt, i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.2.1,

- eller oplukkelige afskærmninger i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.2.2.B eller beskyttelsesanordninger med følere (f.eks. lysbom/gitre, kontaktmåtter), beskyttelsesanordninger, som sikrer en tilstrækkelig afstand til det farlige område (f.eks. tohåndsudløsning), beskyttelsesanordninger, som automatisk forhindrer operatøren eller dele af dennes krop i at nå det farlige område i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.3.

Når adgangen til visse bevægelige dele, der bidrager til gennemførelsen af arbejdet, ikke kan forhindres helt eller delvis under deres funktion, idet de operationer, der skal gennemføres, kræver, at operatøren arbejder i nærheden af dem, skal disse elementer, så vidt det er teknisk muligt, være forsynet med:

Faste afskærmninger i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.2.1, der forhindrer adgang til dele, der ikke anvendes til arbejdet,

og justerbare afskærmninger i overensstemmelse med kravene i 1.4.1 og 1.4.2.3, der kun tillader adgang til de bevægelige dele, der er absolut nødvendige for arbejdets gennemførelse.

Afskærmninger og beskyttelsesanordninger:

- Skal være solidt fremstillet og må ikke forårsage yderligere risici,

- brugen heraf må ikke uden videre kunne omgås, eller anordningerne kunne sættes ud af drift,

- anordningerne skal sikre en tilstrækkelig afstand til farestedet, og må ikke mere end højst nødvendig hindre udsynet under arbejdet,

- må muliggøre absolut nødvendig anbringelse og/eller udskiftning af værktøj såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, så vidt muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.

Faste afskærmninger skal fastholdes solidt.

De skal fastholdes ved systemer, der gør det nødvendigt at anvende værktøj for at åbne dem. Så vidt muligt må de ikke kunne forblive på plads, når deres fastgørelsesmidler mangler.

A. Oplukkelige afskærmninger af type A skal:

- Så vidt muligt forblive på maskinen, når de åbnes,

- være forsynet med en aflåsningsmekanisme, som gør det umuligt at igangsætte de bevægelige dele, så længe det muliggør adgang til disse dele, og som udløser en stopfunktion, så snart de ikke længere er i aflåst stilling.

B. Oplukkelige afskærmninger af type B skal være konstrueret og indpasset i styringssystemet, således at:

- Igangsætning af de bevægelige dele ikke er mulig, så længe operatøren har mulighed for at nå dem,

- den udsatte person ikke kan nå de bevægelige dele, når de er i bevægelse,

- deres indstilling kræver en bevidst handling, f.eks. anvendelse af værktøj, en nøgle osv.,

- de bevægelige dele standses eller ikke kan sættes i gang, såfremt en del af beskyttelsesanordningen mangler eller svigter,

- der ved en egnet afskærmning beskyttes mod fare for udslyngning.

Justerbare afskærmninger, der begrænser adgangen til de bevægelige dele, der er strengt nødvendige for arbejdets gennemførelse, skal:

- Kunne indstilles manuelt eller automatisk, afhængigt af det arbejde, der skal udføres,

- kunne justeres nemt og uden brug af værktøj,

- så vidt muligt mindske faren for udslyngning.

Beskyttelsesanordninger skal være konstrueret og indpasset i styringssystemet, således at:

- Igangsætning af de bevægelige dele ikke er mulig, så længe operatøren har mulighed for at nå dem,

- den udsatte person ikke kan nå de bevægelige dele, når de er i bevægelse,

- deres indstilling kræver en bevidst handling, f.eks. anvendelse af værktøj, en nøgle osv.,

- de bevægelige dele standses eller ikke kan sættes i gang, såfremt en del af beskyttelsesanordningen mangler eller svigter.

Versioner

1. 2007-07-13 · til 2021-06-02