Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9557@2007-07-13/da

Indhold

1. Indledning

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 7. november 2005, hvorefter virksomheden skal sikre at temperaturen i lagerbygningerne tilpasses den menneskelige organisme, og hvorefter virksomheden skal træffe effektive foranstaltninger mod træk.

Nævnet traf følgende

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enigt i Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skal sikre, at temperaturen i lagerbygningerne tilpasses den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning.

Nævnet er dog enigt med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal træffe effektive foranstaltninger mod udefra kommende træk- og kuldepåvirkninger ved arbejde i lagerbygningerne og ved porte og ramper.

Nævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 7. november 2005 for så vidt angår påbudet om opvarmning og fastholder Arbejdstilsynets afgørelse for så vidt angår forebyggelse af træk- og kuldepåvirkninger.

Arbejdstilsynet skal senest den 20. juni 2007 have modtaget meddelelse om, hvordan og hvornår problemet vedrørende træk forventes løst.

Nævnet har lagt til grund, at

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 17. oktober 2005,

- virksomhedens lagervarer blev opbevaret i et ca. 3800 m2 stort område opdelt i to sammenhængende lagerhaller på henholdsvis ca. 2800 m2 og 1000 m2,

- lagerhallerne stort set var uisolerede og at der ingen form for opvarmning var i hallerne,

- temperaturen indendørs derfor stort set var lig med udetemperaturen,

- den ene hal var forsynet med 4 portåbninger, der ved af- og pålæsning stod åbne i forskelligt omfang, og

- der i lagerområdet var beskæftiget seks ansatte med lagerarbejde, hvoraf de to dog fortrinsvis var beskæftiget med at fragte halvfabrikata til og fra underleverandører.

Det fremgår af § 31, stk. 1 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, at temperaturen i arbejdsrummene skal være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for.

Efter bekendtgørelsens § 31, stk. 2, skal der ske lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser, hvis opvarmning af et arbejdsrum ikke er mulig på grund af produktionens art eller efter forholdene ikke er rimelig. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af den ansatte mod kulde.

Efter § 13, nr. 5 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, skal det ved udførelsen af arbejdet sikres, at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod kulde.

I At-vejledning nr. A.1.12 er det bl.a. anført, at særlige forhold kan bevirke, at afvigelser fra mindstetemperaturkravene accepteres. Dette kan f.eks. være tilfældet i store arbejdsrum (haller) med få arbejdspladser, hvor rumopvarmning vil være urimeligt bekostelig.

I vejledning om lagre og vareterminaler fra Branchesikkerhedsrådet for transport og engroshandel fra 1992 er det bl.a. anført, at der ikke er opvarmningskrav, når der er tale om lagre, hvor der alene sker indlægning eller udtagning af varer.

Nævnet har ved afgørelsen om ophævelse af påbud om opvarmning lagt vægt på, at Arbejdstilsynet i sin mail af 11. februar 2007 har beskrevet, at arbejdet på lageret er “plukkearbejde”, hvilket indebærer, at de ansatte finder varer frem efter bestilling. Samtidig har Arbejdstilsynet beskrevet, at arbejdet foregår over hele lageret, og at der ikke er faste arbejdssteder.

Nævnet har endvidere lagt vægt på virksomhedens oplysninger om, at de ansatte har adgang til personlige værnemidler og ekstra pauser i et opvarmet lokale i det omfang det er nødvendigt.

Nævnet har på baggrund af oplysningerne om bygningernes størrelse og arbejdets art fundet, at det ikke er rimeligt at stille krav om opvarmning.

Nævnet har for så vidt angår afgørelsen om forebyggelse af træk- og kuldepåvirkninger lagt vægt på, at der kan opstå træk, når kold luft, der presses ind via en åbentstående port, dels bevirker, at der opstår forskelle i temperaturen ude og inde, der føles som træk, dels bevirker, at den læ, der forekommer når arbejdet foregår indendørs ikke længere er til stede.

Virksomheden har i klagen anført, at man er indstillet på at eliminere trækgener på lageret ved at installere sluseporte, samt at minimere kuldepåvirkningen ved fx at give yderligere værnemidler, hvis medarbejderne har behov herfor.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling spørgsmålet om efterkommelse af påbudet om forebyggelse af træk- og kuldepåvirkninger.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

- Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 38 og § 42

- Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 13, stk. 1, nr. 5

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 23 og § 31.

Kopi til

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet har i udkast til rapport over væsentligt problem af 24. oktober 2005 anført:

“Arbejdstilsynet ved tilsynsførende konstaterede ved besøg hos den 17. oktober 2005 følgende væsentlige arbejdsmiljøproblem:

Kulde og træk i lagerområderne (Arbejdsmiljøproblem nr.: )

Beskrivelse

I umiddelbar tilknytning til produktionen, er der etableret et ca. 3800 kvm stort lagerområde, som altovervejende danner basis for opbevaring af halvfabrikata af plast fra produktionen. Fra lageret fragtes delprodukterne med lastbil til eksterne entreprenører, hvor delene samles til færdige produkter, som igen afhentes og fragtes til et fjernlager.

Lagerarealet består henholdsvis af en lagerhal på ca. 2800 kvm, (her benævnt som bygning A), og en mellembygning på ca. 1000 kvm (her benævnt som bygning B - se i øvrigt nedenstående planskitse). Begge områderne er, som det ses, umiddelbart sammenhængende.

Bygning A er opført af stålbuer, hvor siderne er beklædt med profilplader og med bølgeeternit som tagbeklædning. Der er ingen portåbninger. Bygningen er uisoleret og uden opvarmning.

Bygning B er opført i letbeton og med et ståltag svarende til det resterende byggeri. Virksomheden oplyser, dog med et lille forbehold, at taget angiveligt er isoleret. Bygning B er forsynet med 4 portåbninger for af- og pålæsning af lastbiler. Ingen af portene er forsynede med sluseanordninger. Bygning B er også uden opvarmningsfaciliteter.

Begge bygninger er forsynede med pallereoler og transporten til og fra reolerne udføres altovervejende med gaffelstabler uden førerhus.

Ca. 25 % af området er, som det ses på skitsen, afsat til varemodtagelse. Hertil kommer et mindre lukket og opvarmet kontorlokale, men alle øvrige lokaler er forbundet med større åbninger til hinanden.

Oplysninger

I lagerområdet er der året rundt beskæftiget seks ansatte med lagerarbejde, hvoraf to dog fortrinsvis er beskæftigede med lastbilfragtning af halvfabrikata til og fra underentreprenører. Læsning af lastbiler fra lager sker ca. 4 gange dagligt, hvilket primært sker gennem to portåbninger i den nordøstlige facade. Portene er på skitsen markeret med ubrudte pile. De to øvrige porte anvendes primært i forbindelse med varemodtagelser og er på skitsen markeret med punkterede pile. Åbningsfrekvensen på disse porte oplyses til at være ca. én gang om dagen.

Det blev endvidere oplyst, at temperaturen i lagerområderne i almindelighed svarer til udendørstemperaturen og at åbentstående porte giver anledning til kulde- og trækgener for de ansatte, især ved ugunstige vindretninger og når flere af portene er åbnede samtidig. Portene er åbnede i hele læsningsperioden, som kan vare op til en halv time.

Tillige kan vindpåvirkning ved kørsel med gaffelstabler i området ved frostgrader virke bidende på blottede områder af huden.

Til beskyttelse mod kulde og træk i vinterhalvåret, er de ansatte forsynede med personlige værnemidler i form af termokedeldragt og sokker.

Lagerarbejdet udføres jævnt fordelt i hele lagerområdets udstrækning.

Vurdering

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte - især i vinterhalvåret - dels udsættes for kulde som følge af den manglende opvarmning af lagerområderne, dels at de udsættes for træk fra åbentstående porte i forbindelse med af- og pålæsning af lastbiler.

Afgørelse

- Det skal sikres, at temperaturen i lagerbygningerne tilpasses den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning.

- Der skal træffes effektive foranstaltninger mod udefrakommende træk- og kuldepåvirkninger ved arbejde i lagerbygningerne og ved porte og ramper.

Hjemmel

- Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 38 og § 42

- Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 13, stk. l, nr. 5

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 23 og § 31

Vejledning

Der henvises til At-vejledning nr. A 1. 11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder, som vedlægges.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 7. november 2005 følgende afgørelse:

“Tilsynsrapport med rapport om væsentlige problemer

Virksomheden har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med rapport om væsentlige problemer af 24. oktober 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos den 17. oktober 2005.

Der er tale om følgende væsentlige problem:

- Kulde og træk i lagerområderne

Arbejdsmiljøproblem nr.

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med rapport om væsentlige problemer, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 24. oktober 2005.

Virksomheden har nu pligt til at indarbejde det væsentlige problem, som er konstateret af Arbejdstilsynet, i virksomhedens arbejdspladsvurdering.

Arbejdstilsynet skal senest den 1. februar 2006 have besked om, hvornår og hvordan det væsentlige problem bliver løst.

”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomheden har i klagebrev af 2. december 2005 anført:

“Klage vedrørende Arbejdsmiljøproblem nr.

Vi klager hermed over afgørelsen vedrørende Arbejdsmiljøproblem nr. , da vi mener det ikke er et rimelig krav at stille til virksomheden .

Årsagen til at vi ikke mener at det er et rimelig krav er, at kravet om at isolere de eksisterende bygninger vil betyde, at skal rive de eksisterende bygninger ned og opføre nye på samme sted. En forventet investering på ikke under 10 millioner kroner, samt en ekstra årlig varmeudgift, der ikke tilfører værdi til ’s produkter og som dermed reducerer virksomhedens konkurrenceevne markant.

Rimeligheden skal efter vores opfattelse specielt ses i lyset af, at da bygningerne blev opført overholdt de den gældende danske lovgivning. Bygningerne blev af flere omgange opført i starten af 1980’erne og har siden da været anvendt som lager, sådan som det fungerer i dag. Selskabet har i den mellemliggende periode (1986 og 1997) skiftet ejer to gange, hvor de omtalte lagerbygninger har været en del af hele virksomheden. Skulle der bygges nye lagerlokaler i dag, ville selvfølgelig overholde den nuværende lovgivning.

Vi er endvidere indstillet på at eliminere trækgener på lageret ved at installere sluseporte, samt at minimere kuldepåvirkningen ved at give yderligere værnemidler, hvis medarbejderne har behov herfor. Ekstra pauser i arbejdet ville ligeledes være en mulighed, hvis medarbejderne opfatter det som påkrævet på grund af gener i den kolde periode af året.

For en god ordens skyld vil vi gerne bekræfte, at medarbejderne i dag har adgang til personlige værnemidler og ekstra pauser i et opvarmet lokale, når de opfatter kulden som et problem.”

3 a. Høring af virksomheden

Arbejdstilsynet har i brev af 8. februar 2006 til virksomheden anført:

“Høring af sikkerhedsorganisation og virksomhed om forebyggelse af kulde og træk

Arbejdstilsynet har nu færdigbehandlet s klage over påbud om kulde og træk i lagerområderne.

Arbejdstilsynet finder sagen principiel og agter at fastholde afgørelsen over for klagenævnet.

Forinden sagen fremsendes til Arbejdsmiljøklagenævnet fremsendes sagsbeskrivelsen og virksomhedens klagepunkter til eventuelle kommentarer. Det skal dog understreges, at selv om sagen i akterne er resumeret, så går alle akter inklusive klagen selvfølgelig med til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Samtidig skal Arbejdstilsynet anmode om, at sikkerhedsorganisationen bliver gjort bekendt med Arbejdstilsynets beskrivelse og opfordres til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til Arbejdstilsynets afgørelse. Som minimum bør den sikkerhedsgruppe, der dækker lagerområdet høres.

Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens eventuelle bemærkninger bedes være Arbejdstilsynet i hænde senest den 22. februar 2006.

Såfremt Arbejdstilsynet ikke modtager bemærkninger inden fristens udløb, vil sagen blive fremsendt til Arbejdsmiljøklagenævnet på det foreliggende grundlag.”

3 b. Virksomhedens høringssvar

Virksomheden har i brev af 15. februar 2006 anført:

Bemærkninger vedr. sag nr.

Virksomheden har som udgangspunkt ingen bemærkninger til Arbejdstilsynets sagsbeskrivelse eller de beskrevne klagepunkter.

Sikkerhedsorganisationen har i hele forløbet været orienteret om processen og den tilhørende korrespondance mellem og Arbejdstilsynet.

Sikkerhedsorganisationen kan bekræfte, at installationen af sluseporte vil formindske generne væsentlig. Derudover bekræftes at de berørte medarbejdere har fuld adgang til værnemidler ved kuldeproblemer og at medarbejderne, i det berørte område, holder ekstra pauser i opvarmet lokale i det omfang det er nødvendigt.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i udtalelse af 29. marts 2006 anført:

“Arbejdstilsynets vurdering

Regelgrundlaget findes i arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1 der angiver, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Loven er udfyldt med bekendtgørelse nr. 93 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. De relevante bestemmelser heri er § 31, stk. 1 og 2, der er sålydende:

§ 31. I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle.

Stk. 2. Hvis opvarmning af et arbejdsrum ikke er mulig på grund af produktionens art eller efter forholdene ikke er rimelig, skal der ske lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod kulde.

Disse bestemmelser suppleres af bekendtgørelse 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 13, nr. 5, om at det skal sikres, at klimaforholdene er sikkerhedsmæssigt - og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige under hensyntagen til det arbejde der skal udføres, og at der skal træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod kulde.

Endelig suppleres reglerne af Arbejdsmiljølovens formålsparagraf:

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt

2. grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Efter redegørelse for hjemmelsgrundlaget, vil det være formålstjenligt at opdele afgørelsen i to dele, hvilket følger det afgivne væsentlige problem, hvor afgørelsen også er to-ledet. Et led, der angår træk og et led, der angår kulde, herunder temperaturer.

Kulde herunder temperaturer.

Det fremgår af hjemlerne, at der er en prioritet rækkefølge til løsning af

1. Hovedreglen er, at lokalerne skal være opvarmet under hensyn til det arbejde der udføres og den fysiske belastning, der er forbundet hermed. Jo mindre fysisk aktivitet jo højere temperatur (indtil en vis grænse).

2. Arbejdstilsynets praksis omkring, hvad der er en passende temperatur, er angivet i Arbejdstilsynets vejledning A1.12 fra marts 2005 om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder, hvor det under pkt. 1. Mindstetemperatur er angivet som generelt udgangspunkt, at temperaturen ved:

- Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 °C

- Arbejde med begrænset legemlig anstrengelse ikke bør komme under 15 °C

- Arbejde med stærk legemlig anstrengelse ikke bør komme under 10°C, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse.

Lavere temperaturer i kortere perioder kan accepteres under ekstraordinære forhold, såsom uforudset og pludselig opstået lav udendørs-temperatur eller ugunstige vindforhold.

2. Hvis opvarmning af et arbejdsrum ikke er mulig på grund af produktionens art eller efter forholdene ikke er rimelig, skal der ske lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser. Der indgår således to forskellige parametre i denne vurdering.

Opvarmning er ikke mulig på grund af produktionens art. Dette går på, at nogle produkter efter deres art ikke kan tåle ret meget varme. Det gælder f.eks. visse typer af ferske fødevarer herunder kød, fisk og fjerkræ. Hvor andre myndigheder har fastsat lavere temperaturer, fx i de tilfælde hvor Fødevaredirektoratet har stillet særlige krav til temperaturen, accepterer Arbejdstilsynet, at temperaturen i arbejdsrummene nedsættes til den højeste temperatur, der er tilladt af disse myndigheder.

Opvarmning er ikke rimelig. Dette kan fx være tilfældet i store arbejdsrum (haller) med få arbejdspladser, hvor rumopvarmning vil være urimeligt bekostelig.

3. Hvis der på grund af hensynet til produkterne eller rimelighedsbetragtninger ikke skal ske rumopvarmning, skal der etableres en lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser i rummet.

4. Hvis det ikke er muligt at etablere lokalopvarmning af de enkelte arbejdspladser, fx i de tilfælde hvor den ansatte bevæger sig i arbejdsrummet, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af den ansatte. Dette kan være i form af personlige værnemidler (termotøj).

Hovedreglen er at der skal ske opvarmning. I den aktuelle sag er der efter Arbejdstilsynets vurdering tale om arbejde med begrænset legemlig anstrengelse, således at der som udgangspunkt skal være 15 grader.

På lageret opbevares legetøj. Der er således ingen hensyn at tage til produkterne, der kan tåle opvarmning til den temperatur, der kan blive tale om.

Arbejdet foregår således, at de ansatte på lageret over hele arbejdsdagen bevæger sig rundt på lageret. Arbejdstilsynet har vurderet, at der ikke er mulighed for lokal opvarmning af enkelte arbejdspladser i rummet, da sådanne “faste arbejdspladser” ikke eksisterer. Arbejdstilsynet har dog ikke vurderet om virksomheden ved en anden planlægning og logistik kan få etableret sådanne arbejdspladser, men har fra virksomheden fået oplyst, at dette ikke vil være muligt. Dette har Arbejdstilsynet lagt til grund.

Virksomheden har oplyst, hvilket er bekræftet af sikkerhedsorganisationen, at der er udleveret personlige værnemidler og givet mulighed for at afholde ekstrapauser i opvarmede rum, i det omfang de ansatte betragter kulden som et problem.

Såfremt man sammenholder de faktuelle forhold med reglerne, som disse er gennemgået ovenfor, resterer alene spørgsmålet om, hvorvidt det vil være rimeligt at kræve, at lagerlokalerne opvarmes.

Virksomheden anfører i sin klage, at man ikke finder kravet om eliminering af kulde rimeligt. Rimeligheden skal efter virksomhedens opfattelse specielt ses i lyset af, at bygningerne var lovlige, da de blev opført i begyndelsen af firserne.

Det er muligt, at bygningerne har været lovligt opført som lagerbygning, men det har været under forudsætning af, at der ikke var arbejdsplader på lagerne, men at man alene hensatte varer og tog dem ud. Kravet om opvarmning af lagre, der fungerer som arbejdsplads, kan Arbejdstilsynet datere helt tilbage til lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse. Kravet fremgår af lovens § 13, nr. 7 om temperaturer, hvor der står: Arbejdsrum skal i arbejdstiden have en under hensyn til arbejderne og arbejdets art passende varmegrad. I den kolde årstid skal spiserum være opvarmet.

Det fremgår af samme lovs § 1, stk. 1, litra g, at loven omfatter lager- og pakhusarbejde. Ved en gennemgang af daværende direktør for Arbejdstilsynet Erik Dreyers kommentar til loven, kan man se, at kravene til temperaturer var nøjagtig de samme i 1954, som de er i dag. Også dengang blev der talt om rimeligt og strålevarme (lokalopvarmning).

Den begrundelse, som virksomheden anfører for, at rimelighedsbetragtninger især skal ses i relation til lagerbygningernes lovlighed holder således ikke, da opvarmningskravet har været gældende siden 1954.

Rimelighed kan - ud over det af virksomheden anførte om bygningernes lovlighed, tillige ses i relation til bygningernes størrelse og økonomien i en opvarmning. Virksomheden er således tillige i sin klage inde på betragtninger over konkurrenceevnen.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at lokalernes størrelse ikke alene kan begrunde, at det vil være urimeligt at kræve opvarmning, da der er tale om lagre på i alt 3800 m2. Arbejdstilsynet er bekendt med lagre, der er mange gange større og alligevel opvarmet.

Hvad angår det anførte om konkurrencehensyn, kan Arbejdstilsynet henvise til, at virksomheden konkurrencemæssigt står stærkere end de fabrikanter, der opvarmer deres lagre.

Når henses til, at der er tale om krav, der daterer sig tilbage til 1954 og under hensyn til Arbejdsmiljølovens formålsparagraf der taler om at arbejdsmiljøet til en hver tid skal følge den tekniske og sociale udvikling, er det Arbejdstilsynets opfattelse, at afgørelsen om, at der skal være en temperatur, der er tilpasset mennesket og arbejdets art er rimeligt og derfor skal fastholdes, således at lagerhallen skal opvarmes.

Træk.

Det fremgår af bestemmelserne, at temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling. I den aktuelle sag sker der ingen regulering af temperaturen, da indetemperatur er lig med udetemperatur. Alligevel er det relevant at tale om trækpåvirkning, da kold luft, der presses ind via en åbenstående port, dels bevirker, at der opstår forskelle i temperaturen, der føles som træk, dels bevirker at den virkning af læ, der forekommer når arbejdet foregår indendørs elimineres.

Virksomheden har i klagen angivet, at den er villig til at foretage eliminering af trækgener ved at installere sluseporte.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det ikke kan udelukkes, at trækproblemerne herved vil være løst, men kan på den anden side ikke udelukke, at der stadig kan forekomme træk på baggrund af at lagerhallen er helt uisoleret.

Arbejdstilsynet skal derfor indstille, at også afgørelsen om, at der skal træffes foranstaltninger mod træk og kuldegener fastholdes.

Arbejdstilsynet er bekendt med, at Arbejdsmiljøklagenævnet tidligere har behandlet klager over temperaturer, men vurderer, at ingen af disse afgørelser har taget stilling til i hvilke tilfælde krav om opvarmning er rimeligt.”

5. Nyt efter klagen

Som svar på Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat forespørgsel af 22. december 2006 om yderligere oplysninger har Arbejdstilsynet oplyst følgende i e-mail af 11. februar 2007:

“Arbejdstilsynet har med skrivelse af den 22. december 2006 modtaget høring vedrørende ovennævnte sag. Arbejdstilsynet har på grund af problemer med IT-systemerne først fået det indscannede brev kort tid før udløbet af tre ugers fristen, hvorfor Arbejdstilsynet har anmodet klagenævnet om frist til først i februar 2007, hvilket er bevilget.

Arbejdstilsynet har telefonisk haft kontakt med med henblik på at få verificeret de oplysninger Arbejdstilsynet tidligere har givet klagenævnet, idet der åbenbart hersker tvivl herom.

Som det fremgår af Arbejdstilsynets tilsynsrapport og af Arbejdstilsynets indstillingsskrivelse beskæftiges der året rundt 6 ansatte på lageret. De fire arbejder fuldtid på lageret - altså hele deres arbejdsdag kun afbrudt af pauser - medens de sidste to arbejder en del af tiden på lageret, og resten af tiden kører de varer ind og ud. Det er de samme fire, der arbejder på lageret og de samme to der kører varer ud. Kun ved sygdom/ferie sker der rokering.

Arbejdet på lageret er “plukkearbejde”, hvor ordrer effektueres. Man finder varer frem efter bestilling. Arbejdet foregår hele dagen over hele lageret, og der er ikke “faste arbejdssteder” - altså bestemte steder, hvor de ansatte opholder sig længere eller mere end andre steder.

Der er ingen forskel på lagerhallerne. Der er simpelthen bygget en hal mere, da pladsforholdene blev for trange i den første hal. Mellem lagerhallerne er der en mellemgang, hvor lastbilerne læsses.

Arbejdstilsynet er ikke i besiddelse af tydeligere billeder, men tager gerne på virksomheden og optager nye fotografier, såfremt Arbejdsmiljøklagenævnet vil tilkendegive, hvad man ønsker fotografier af”

Arbejdstilsynets e-mail har været sendt til høring til både virksomheden og sikkerhedsrepræsentanterne, der ikke har fremsendt yderligere kommentarer til sagen.

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1) sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2) forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3) opslag eller egnet markering.

§ 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2) velfærdsforanstaltninger mv., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer mv.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse:

§ 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1)

2)

3)

4)

5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning:

§ 23. Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer.

§ 31. I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle.

Stk. 2. Hvis opvarmning af et arbejdsrum ikke er mulig på grund af produktionens art eller efter forholdene ikke er rimelig, skal der ske lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod kulde.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-vejledning nr. A.1.11 af 1. august 2004:

2. Isolering

Arbejdsrum skal være forsvarligt isoleret mod fugt, kulde, varme, støj og vibrationer, som kommer udefra eller fra andre rum.

11. Temperatur

Temperaturen i arbejdsrum skal være passende under hensyn til de ansatte og arbejdets art.

Ved stillesiddende og stillestående arbejde skal temperaturen ligge mellem 18 grader C og 25 grader C, bedst ca. 21-22 grader C.

At-vejledning nr. A.1.12 af 1. marts 2005:

1. Mindste temperaturer

Generelt er udgangspunktet, at temperaturen ved:

- Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 °C.

- Arbejde med begrænset legemlig anstrengelse ikke bør komme under 15 °C.

- Arbejde med stærk legemlig anstrengelse ikke bør komme under 10 °C, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse.

Lavere temperaturer i kortere perioder kan accepteres under ekstraordinære forhold såsom uforudset og pludselig opstået lav udendørstemperatur eller ugunstige vindforhold.

For visse virksomhedstyper gælder en praksis, der bygger på særlige temperaturbestemmelser i nu ophævede ældre regler. Se bilag 1.

Særlige forhold kan bevirke, at afvigelser fra mindstetemperaturkravene accepteres.

Dette kan f.eks. være tilfældet i store arbejdsrum (haller) med få arbejdspladser, hvor rumopvarmning vil være urimeligt bekostelig, og i tilfælde hvor produktionens art eventuelt kræver en lavere rumtemperatur. Der skal i så fald være en lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser i rummet. Hvis det ikke er muligt at etablere lokalopvarmning af de enkelte arbejdspladser, f.eks. i de tilfælde hvor den ansatte bevæger sig i arbejdsrummet, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte. Dette kan være i form af personlige værnemidler (termotøj).

Hvor andre myndigheder har fastsat lavere temperaturer, f. eks. i de tilfælde hvor Fødevaredirektoratet har stillet særlige krav til temperaturen, accepterer Arbejdstilsynet, at temperaturen i arbejdsrummene nedsættes til den højeste temperatur, der er tilladt af disse myndigheder.

Lavere temperaturer vil dog kun blive accepteret for den del af arbejdet, der ikke kan udføres under normale temperaturforhold. Som eksempel kan nævnes, at ispinde skal opbevares i frostrum, mens pakkearbejdet kan foregå under normale temperaturforhold.

Temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling.

F.eks. må køling af rumluften ikke ske ved indblæsning af stærkt nedkølet luft, idet det vil give trækgener. Rumluften kan i stedet nedkøles ved hjælp af kølerør indlagt i rummet eller posekøling.

Nedkøling i produktionen eller af produkter skal ske på en måde, så de ansatte ikke udsættes for kuldestråling.

Hvor det er muligt, skal arbejdspladserne i arbejdsrummet termisk isoleres fra nedkølingsprocessen.

Som eksempel kan pladefryserne i fiskeindustrien afskærmes mod arbejdspladserne med isoleringsmateriale.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at arbejde i stærk kulde. For foranstaltninger herimod henvises til (1).

Versioner

1. 2007-07-13