Freelance musiker - selvstændig virksomhed eller lønarbejde - betydningen af skattemæssig omligning fra selvstændig til lønmodtager - Arbejdsmarkedets Ankenævn hjemviste sagen til ny behandling i Arbejdsdirektoratet
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9563@2007-07-13/da
Indhold
Ankenævnets afgørelse til forbundet, der på medlemmets vegne havde klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at musikudøvelsen var selvstændig virksomhed:
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet forbundets klage på møde den 22. marts 2007.
Ankenævnet traf denne
Ankenævnet hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i Arbejdsdirektoratet.
Ankenævnet ophæver således direktoratets afgørelse af den 8. september 2005.
Ankenævnet har lagt til grund:
- at X ledigmeldte sig fra sit lønmodtagerarbejde den 3. november 1998,
- at X på bilaget til ledighedserklæringen oplyste, at han havde andet arbejde som freelance-musiker for forskellige hvervgivere,
- at X skønnede at bruge 8 timer om ugen på arbejdet som musiker, og at hans gennemsnitlige skønnede indtægt var 2.500 kr. om ugen,
- at direktoratet ved et tilsynsbesøg i Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse i maj 2003 udtog Xs sag til nærmere undersøgelse,
- at Xs beskæftigelse som musiker i årene 1998-2002 var selvangivet som overskud/underskud af selvstændig virksomhed
- at direktoratet ved breve af 12. november 2003, 1. juli og 2. december 2004 på anmodning af a-kassen blandt andet gav vejledende udtalelser om de forsikringsmæssige konsekvenser af at ændre den skattemæssige ansættelse fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende,
- at skattevæsenet den 15. oktober 2004 ændrede Xs skattemæssige ansættelser for 2001 og 2002, således at indtægten fra beskæftigelsen som musiker ikke blev ansat som overskud af virksomhed, men derimod anset for at være honorarindtægt, og
- at skattevæsenet samtidig afslog at genoptage skatteansættelsen for 2000 under henvisning til, at der var forløbet mere end tre år fra indkomståret.
Det er ankenævnets opfattelse, at Arbejdsdirektoratets afgørelse er truffet på et mangelfuldt grundlag.
Det fremgår således ikke, at direktoratet har foretaget den fornødne konkrete afvejning af, om Xs beskæftigelse som musiker er selvstændig virksomhed eller lønarbejde i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven.
Der foreligger heller ikke i sagen oplysninger til belysning af tilstedeværelsen eller manglen på samme af de forhold, som er nævnt i § 2 i optagelsesbekendtgørelsen, og som må anses for forhold, der skal indgå i den konkrete vurdering, som også efter direktoratets opfattelse, jf. f.eks. direktoratets brev til a-kassen af 2. december 2004, går forud for en afgørelse af, om et medlem skal anses for at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Hertil kommer at direktoratet ikke ses at have taget stilling til, hvorledes Xs sag adskiller sig fra de tidligere sager, hvor direktoratet har fundet, at skattemæssig omligning fra overskud/underskud af selvstændig virksomhed til lønindkomst, også medførte ændret status i relation til arbejdsløshedsforsikringen.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejds-direktoratet.
Regler:
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998:
§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6,
2) som er mellem 18 og 65 år, og
3) som enten
c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig virksomhed.
Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002:
§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,
2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og
3) som enten
c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 12. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, som den 1. september 2002 blev afløst af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse:
Selvstændig erhvervsvirksomhed
§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1) har henlagt midler til investeringsfonds,
2) har ansat arbejdskraft,
3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
4) har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,
5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller
6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.
Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,
2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller
4) er deltager i et interessentskab.
Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet a-kassens klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om refusionsspørgsmålet på møde den 22. marts 2007.
___________________________________________________________________________
Ankenævnets afgørelse til a-kassen, der havde klaget over direktoratets afgørelse om refusionsspørgsmålet:
Ankenævnet traf denne
Spørgsmålet om refusion hjemvises til ny behandling og afgørelse i Arbejdsdirektoratet.
Ankenævnet ophæver således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 8. september 2005.
Ankenævnet har på mødet i dag den 22. marts 2007 besluttet at hjemvise spørgsmålet om, hvorvidt Xs beskæftigelse som musiker er lønmodtagerarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed til ny behandling og afgørelse i direktoratet.
Det betyder, at spørgsmålet om a-kassens ret til refusion for de dagpenge, som a-kassen har udbetalt til X ud over 78 ugers perioden, også skal behandles på ny i direktoratet.
./.Der vedlægges kopi af afgørelsen.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet.