Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9842@2007-08-29/da

Indhold

1. Indledning

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske Tidendes Internetavis den 7. april 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

www.berlingske.dk bragte den 7. april 2007 en omfattende artikel under overskriften ”På flugt fra landets værste flyttepirat” og under overskriften ”Han er grov i munden og tager folks indbo som gidsel, hvis han ikke får udbetalt den forlangte overpris. Og en af kunderne er i dag gået under jorden. Flyttemand [K] er dømt ved Østre Landsret, hans ansigt er kendt fra TV, og han er gået konkurs med sit flyttefirma og meldt til politiet for bedrageri og afpresning. Alligevel opererer Danmarks mest berygtede flyttepirat stadig i værste velgående”.

Artiklen omhandlede flyttemand [K]s forretningsmetoder. Af artiklen fremgik det, at han mundtligt indgik billige flytteaftaler, men når han var i besiddelse af kundernes indbo krævede han langt højere priser for at udlevere boet, end de priser han oprindeligt havde indgået mundtlig aftale om. I artiklen omtales to uheldige flytteforløb - [A]s og et ungt par fra Litauens. Chefkonsulent i Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel, advarer mod at gøre brug af flyttemanden. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Der kører en mand rundt med en lastbil på de danske veje og i udlandet. At kalde ham flyttemand ville være en hån mod branchen. Som da også har taget sine forholdsregler og har smidt ham ud for flere år siden med henvisning til hans ”systematisk grove og gentagne uredelige forretningsmetoder”.

Men ”flyttemand” er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde sig det. Også selv om flyttepirat er mere rammende for det, [K] foretager sig. Teknikken er den klassiske grunddej, som kendes fra de fleste bondefangerkneb: Mens han nærmer sig mulige kunder, er han venligheden selv.

”En rigtig jyde. Ikke en mand man ville fatte mistro til.”

Og dertil meget billigere end alle de andre flyttemænd. Han er så rar, at han ofte slipper af sted med at indgå mundtlige aftaler, uden at nogen aner uråd. Men når først han har hentet tingene, hejses piratflaget, og der sendes regninger ud, som ligger langt over det aftalte. Betaler man ikke, får man ikke sine ting. Og flyttepiraten har tid til at vente. Rigtig god tid.

Medmindre man altså har råd til en advokat, som kan udtage stævning. Som det skete i sidste uge, da det lykkedes et ungt par ved en fogedforretning at få udleveret deres indbo, efter at de i en måned har måttet bo på hotel i Litauen, hvor flyttemand [K] skulle have leveret deres ting. Men da de ikke ville betale 15.000 kr. over den aftalte pris, havde han taget deres ting med hjem igen og opmagasineret dem på et såkaldt ”containerhotel” i Sydhavnen.

For god ordens skyld skal det nævnes, at [K] i telefonen har afvist at medvirke i denne artikel. Han har ikke så gode erfaringer med medierne, siden Danmarks Radio i 2001 bragte en dokumentarudsendelse, hvor hans forretningsmetoder blev dokumenteret med skjult kamera, skjulte mikrofoner og optagede telefonsamtaler.

Oven i dette sagsanlæg er [K] også blevet meldt til politiet af nogle tidligere kunder, hvis flyttegods forsvandt i forbindelse med flyttefirmaets opløsning.

Men indtil videre kan man ikke andet end konkludere, at [K] langt fra er en stækket mand. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget for flyttepiraten.

Da konkursbehandlingen begyndte, måtte Forbrugerklagenævnet opgive en håndfuld sager imod ham. Og med nystiftede firmaer som ”DK-Flyt A/S”, ”FlytteBureauet Scandinavia A/S” og ”Scan-Flytteservice A/S” fortsætter han i realiteten som altid.

”Tilsyneladende har han rejst sig igen,” siger chefkonsulent i den uafhængige forbrugerorganisation Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel. ”Og vi kan i Forbrugerrådet i første omgang kun henstille til, at man ikke bruger ham, mens vi samler nye sager sammen. Men det er spørgsmålet, om man ikke burde overveje at indføre en autorisation til at være flyttemand, så man i fremtiden kan forhindre, at forbrugerne bliver udsat for sådanne metoder.”

For øjeblikket har Forbrugerrådet seks nye sager liggende på [K]

Et sted i Danmark sidder den 52-årige invalidepensionist [A] og forsøger at klare sig uden sine ting

Valgte hun at flytte helt hjem [fra Spanien], kunne det gøres for 8.000 kr., havde [K] sagt. Flyttemændene var hurtigt på pletten. Ikke [K] selv, men nogle folk, der arbejdede for ham. Det troede [A] i hvert fald.

Det blev begyndelsen til et kafka’sk helvede, hvor [A] nu sidder tilbage i Danmark – ikke blot uden sine ting, men hun er også gået under jorden af angst for [K], som har truet hende i telefonen og på skrift har bebudet sagsanlæg, hvis hun fortsætter med at klage sig offentligt over den behandling, hun har fået.

”Du holder NU. Jeg ved, hvor du bor!” sagde han til mig i telefonen

De mænd, der pakkede [A]s ting ned i byen El Palo øst for Malaga sidst i november 2006, kom fra et andet firma, hvis indehaver, islændingen [B], tilsyneladende ikke længere svarer sin telefon. Under alle omstændigheder må [K] have bedt [B] om at flytte [A]s ting hen på [B]s lager. Som var en del af et meget større lager

”Inden da havde både [K] og [B] kontaktet mig og sagt, at nu skulle jeg bestemme mig for, hvad der skulle ske med mine ting, for lageret ville snart blive lukket

Men indtil videre kan man ikke andet end konkludere, at [K] langt fra er en stækket mand. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget for flyttepiraten.

Da konkursbehandlingen begyndte, måtte Forbrugerklagenævnet opgive en håndfuld sager imod ham. Og med nystiftede firmaer som ”DK-Flyt A/S”, ”FlytteBurauet Scandinavia A/S” og ”Scan-Flytteservice A/S” fortsætter han i realiteten som altid.

Men indtil videre er flyttepiraten stadig aktiv. Skal man have flyttet sine ting og klikker ind på hjemmesiderne www.dk-flyt.dk, www.fb-scan.dk, www.scan-flyt.dk, eller www.bf-flyt.dk, er man allerede på vej i fælden.”

Af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fremgår, at selskabet [K] ApS med binavnene Scan-Flyt ApS, Dansk Flytte Service ApS, Brøndby Flytteforretning ApS, Ejendomsselskabet JBS ApS og Isoleringsfirmaet Dan-Uld ApS er under konkursbehandling. Konkursdekret er afsagt den 8. februar 2006 af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.

Af præmisserne i Østre Landsrets ankedom af 31. marts 2004 i sagen [K] ApS mod Forbrugerrådet som mandatar for 11 forbrugere fremgår, at landsretten fandt, at forbrugerne havde godtgjort et fælles mønster i selskabets indgåelse af aftaler om flytninger, hvorefter [K] i forbindelse med mundtlige henvendelser om flytninger var fremkommet med oplysninger, der med rette kunne opfattes som en maksimal pris for flytningen. Ved dommen blev det statueret, at forbrugernes underskrift på ordrebekræftelser med højere priser ikke bandt forbrugerne ud over det, der allerede mundtligt var aftalt, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Da [K] ApS i flere tilfælde havde opkrævet højere beløb end det, der mundtligt var aftalt, blev flyttefirmaet dømt tilbagebetaling til forbrugerne.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at www.berlingske.dk har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre oplysninger om, at klager er meldt til politiet for bedrageri og afpresning.

www.berlingske.dk har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre navnlig følgende udsagn, der er krænkende og skadelige for såvel klager personligt som for hans selskaber:

· ”landets værste flyttepirat”,

· ”han er grov i munden og tager folks indbo som gidsel, hvis han ikke får udbetalt den forlangte overpris”,

· ”en af kunderne er i dag gået under jorden”,

· ”At kalde ham flyttemand ville være en hån mod branchen”,

· ”Også selv om flyttepirat er mere rammende for det [K] foretager sig”,

· ”Teknikken er den klassiske grunddej, som kendes fra de fleste bondefangerkneb”,

· ”og dertil meget billigere end alle andre flyttemænd”,

· ”at han ofte slipper af sted med at indgå mundtlige aftaler, uden at nogen aner uråd”,

· ”Men når han først har hentet tingene, hejses piratflaget, og der sendes regninger ud, som ligger langt over det aftalte”,

· ”Betaler man ikke, får man ikke sine ting”,

· ”i en måned har [det unge par] måttet bo på hotel i Litauen” (som følge af, at bohavet ikke blev leveret),

· ”[I de nystiftede firmaer] fortsætter han i realiteten som altid”,

· ”[[A] er] gået under jorden af angst for [K], som har truet hende i telefonen”,

· ”Du holder NU. Jeg ved, hvor du bor!”, og

· ”Inden da havde både [K] og [B] kontaktet mig og sagt, at nu skulle jeg bestemme mig for, hvad der skulle ske med mine ting”

[K] har videre klaget over chefkonsulent i Forbrugerrådet Benedicte Federspiels udtalelser: ”vi kan i Forbrugerrådet i første omgang kun henstille til, at man ikke bruger ham”, ”mens vi samler nye sager sammen” og ”- bliver udsat for sådanne metoder”.

Det er endvidere misinformation, når der i artiklen står, at sagen omhandler et ungt par, idet den anden part i sagen er selskabet [D] A/S. Aftalen er indgået med [C].

[K] har herudover anført, at Berlingske Tidende ikke har henholdt sig til det tilgængelige materiale vedrørende [A]s flytning, men beskrevet klager som skyldig i ”et kafka’sk helvede” for [A]. Hendes flytning er udført af firmaer, der ikke har tilknytning til klager.

[K] har endelig anført, at Østre Landsrets dom er afsagt på et forkert grundlag, at artiklen er baseret på ensidige udtalelser, og at han ikke har fået lejlighed til at komme med kommentarerer til artiklen forud for offentliggørelsen. Han afviser, at mediet har rettet henvendelse til ham.

2.2. Berlingske Tidendes Internetavis’ synspunkter

Www.berlingske.dk har anført, at [K] af Østre Landsret er blevet dømt til at betale beløb tilbage til en række forbrugere, der følte sig franarret penge i forbindelse med flytteaktiviteter. Endvidere er [K] som det hidtil eneste flyttefirma blevet ekskluderet af brancheforeningen Dansk Transport og Logistik, som under en voldgiftssag betegnede hans forretningsmetoder som ”systematisk grove og gentagne uredelige”. Forbrugerrådet har seks nye klagesager mod [K] under behandling. Der er efter avisens opfattelse dækning for de journalistiske betegnelser ”landets største flyttepirat” og ”et kafka’sk helvede”.

Www.berlingske.dk har videre anført, at de resterende udsagn er korrekte udtalelser og citater fra kunder, der over for avisen har beskrevet deres erfaringer med [K]. De citerede personer har ikke gjort indsigelser mod citaterne.

www.berlingske.dk har herudover anført, at journalist [E] allerede i researchfasen kontaktede [K] og præsenterede ham for de konkrete sager, avisen ville skrive om, herunder [A]s udtalelser. [K] afviste at kommentere kritikken, hvilket også fremgår af artiklen.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

[K]s selskab [K] ApS blev af Østre Landsret i 2004 dømt til at betale beløb tilbage til en række forbrugere som følge af [K]s forretningsmetoder. Forretningsmetoderne har også i andre sammenhænge været kritiseret, bl.a. i de nævnte DR-udsendelser, af den brancheforening, han tidligere var medlem af, og af Forbrugerrådet Pressenævnet finder på den baggrund, at det har almen interesse, at medierne beskæftiger sig med [K]s forretningsmetoder.

Det fremgår af vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelse om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse, jf. punkt C.7.

Pressenævnet finder, at de omtalte forhold vedrørende [K]s flytteforretninger i forvejen var kendt på baggrund af mediedækningen af klagers forretningsmetoder, og nævnet udtaler ikke kritik af www.berlingske.dk for at nævne klagers navn i forbindelse med politianmeldelsen og de seks klagesager ved Forbrugerrådet.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A.3. Artiklen indeholder blandt andet udsagnene: ”tager folks indbo som gidsel, hvis han ikke får udbetalt den forlangte overpris”, ”betaler man ikke, får man ikke sine ting” og ”af angst for [K], der har truet hende i telefonen”. Pressenævnet finder, at udsagnene indeholder oplysninger, hvorimod de andre påklagede udsagn, herunder ”landets værste flyttepirat” og ”et kafka’sk helvede”, fremstår som avisens kommentarer og ikke som oplysninger.

De nævnte oplysninger kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. På baggrund af www.berlingske.dk oplysninger, lægger Pressenævnet til grund, at journalist [E] kontaktede [K] forud for offentliggørelsen og forsøgte at forelægge oplysningerne for ham, således at han kunne få mulighed for at kommentere dem. [K] afviste imidlertid at kommentere kritikken, hvilket fremgår af artiklen. Under disse omstændigheder giver offentliggørelsen af oplysningerne uden yderligere forelæggelse for klager ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder videre, at chefkonsulent i Forbrugerrådet Benedicte Federspiels udtalelser fremstår som hendes kommentarer til klagers forretningsmetoder, og nævnet udtaler ikke kritik af, at kommentarerne blev bragt.

Pressenævnet finder, at www.berlingske.dk heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 22. august 2007.

Versioner

1. 2007-08-29