Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2007/9847@2007-08-29/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved direktør [A] klaget til Pressenævnet over en artikel i Politiken den 19. maj 2007, idet Politiken har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Politiken bragte den 19. maj 2007 under overskriften ”Seler til barnevogne dumper” og underoverskriften ”Trods dansk [B]-mærke lever syv ud af otte seler ikke op til de europæiske standarder” følgende artikel:

”Når forældre går på jagt efter en god og sikker barnevognssele, får de svært ved at finde en egnet model. I en såkaldt dynamisk test af otte barnevognsseler på det danske marked, bestod kun en – Basson Banys model 220. Resten kunne ikke holde 20 kilo i et frit fald på 30 centimeter. De 20 kilo repræsenterer den vægt, som en sele maksimalt skal kunne klare.

Fire af selerne blev revet fra hinanden i syninger og i stoffet første gang, de blev udsat for en sådan prøve. I to tilfælde skete det i andet forsøg og en gang i tredje forsøg.

De otte seler er blevet testet for Politikens forbrugersite Tjek.dk af det private laboratorium Forbrugerlaboratoriet, i henhold til en europæisk standard, der specificerer sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for babyudstyr.

Men standarden er ikke et lovkrav i Danmark, og det er derfor ikke i strid med reglerne, når de syv seler ikke klarer prøven. Alligevel har alle de syv [K]s mærkning, [B], hæftet på emballagen som synligt tegn til forbrugerne om, at sikkerheden på produkter er kontrolleret – og at varen er egnet til sit formål. [B] benytter sig som udgangspunkt ikke af den dynamiske test og undersøger derfor ikke fysisk, om f.eks. barnevognsseler kan holde til presset.

”Vi har aldrig oplevet, at den dynamiske styrke var det springende punkt i forhold til babyseler og sikkerhed. Der er ingen, der har foreslået os, at vi skulle teste babyselerne sådan – og det var nok sket via de laboratorier, vi arbejder med, hvis det havde været så vigtigt”, siger konsulent [C].

Hun vil ikke oplyse, præcis hvordan produkterne bliver tjekket af [B].

”Det er en sag mellem os og vores kunder, producenterne, hvordan produkterne bliver testet”, siger [C].

Det er ikke ulovligt, at [B] undgår den dynamiske test-metode, når de sikrer sig, at et produkt rent faktisk er sikkert, fordi den europæiske standard netop ikke er et krav.

Familie- og Forbrugerminister Carina Christensen (K) forholder sig ikke til, hvordan man som bruger kan sikre sig, at babyudstyr lever op til de forventninger om sikkerhed, man har som forbruger. Det skyldes, at Sikkerhedsstyrelsen, som varetager produktsikkerhed, hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Forbrugerne kan generelt kun vente på, at der bliver rettet henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen for at anmelde et produkt, når sikkerheden halter.

I [D], der bl.a. sælger Trille-selen, som sammen med [E] klarede sig allerdårligst i testen, mener direktør [F] ikke, hun kan gøre andet end rette sig efter [B]s test.

”Jeg vil gerne have sikre produkter og følger deres forskrifter. Så før [B] siger, mit produkt er farligt, vil jeg ikke stoppe salget”, siger hun.”

Politiken bragte den 13. juni 2007 under ”Fejl og fakta” bl.a. følgende:

”DET FREMGIK af artiklen ”Seler til barnevogne dumper” i 1. sektion (19.5.), at [K] ikke undersøger fysisk, om barnevognsseler kan holde. Det er ikke korrekt.

[K] gennemfører en træktest af selen. Derimod gennemfører firmaet ikke en mere omfattende test med såkaldt dynamiske træk, som er en del af en europæisk standard, der specificerer sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for babyudstyr.

I samme artikel udtaler konsulent [C] fra [K], at ”det er en sag mellem os og vores kunder, producenterne, hvordan produkterne bliver testet”. Men firmaet oplyser nu, at testmetoderne ikke er hemmelige. Det er selve testrapporterne, som ikke offentliggøres.

Endelig skal vi præcisere, at den dynamiske test indebærer, at man afprøver selerne ved at lade 13 kilo falde frit 30 centimeter – og ikke 20 kilo, som det nævnes i artiklen. Misforståelsen er opstået, fordi der også er en statisk belastning på 7 kilo, men det har altså ikke noget at gøre med vægten under selve det frie fald.”

[K] anmodede ved brev af 7. juni 2007 Politiken om at få bragt følgende genmæletekst:

”Politiken bragte 19. maj en artikel, som såede tvivl om sikkerheden ved syv barnevognsseler mærket med [B].

Barnevognsselerne dumpede ved en test, der udsatte selerne for en såkaldt dynamisk faldtest. Testen siger imidlertid ikke noget om sikkerheden ved en barnevognssele. En barnevognssele bliver ved korrekt brug ikke udsat for frit fald, idet barnevognsselen netop sørger for, at barnet er spændt fast tæt til bunden.

Politiken anvendte en europæisk standard, som sigter mod gå-seler. [K] har siden 1969 haft en særlig test som sigter specifikt mod at teste barnevognsseler, der næsten udelukkende anvendes i Danmark og ikke i resten af Europa.

Det er ikke korrekt, når Politiken skriver, at [K] [[K]] ikke tester selernes styrke. Vi tester styrken ved en træktest, der tager udgangspunkt i den faktiske brug af barnevognsselerne i Danmark.

Der er således ikke belæg for at sige, at seler med [B] ikke er sikre. Testen er desuden uetisk, idet en sele med Forbrugerlaboratoriets eget mærke, som den eneste barnevognssele bestod testen. Testlaboratoriet optrådte således både som dommer, som deltager og som vinder.

www.politiken/tjek: Se hele testresultatet”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at testen, der blev foretaget af Forbrugerlaboratoriet, omfattede 8 barneseler, heraf 7 mærket [B] 1 med Forbrugerlaboratoriets mærke. Læserne fik ikke at vide, at den eneste sele, der bestod testen, var den, der bærer testlaboratoriets eget mærke. Testen var derfor ikke uvildig. Det havde været muligt at foretage testen på et andet laboratorium.

[K] har videre anført, at testen – en såkaldt dynamisk faldtest – blev foretaget efter en europæisk standard, som er udviklet med henblik på gå-seler og ikke med henblik på seler til barnevogne. En barnevognssele bliver ved korrekt brug ikke udsat for et frit fald, idet barnevognsselen sørger for, at barnet er spændt fast tæt til bunden. Danmark stemte i øvrigt mod standarden i 2004.

De undersøgte 7 barneseler, som er mærket [B], har gennemgået en træktest, som er relevant for barnevognsseler.

Genmæleteksten af 7. juni 2007 opfylder betingelserne for et genmæle, idet oplysninger er af faktisk karakter og forkerte. Oplysningerne indebærer en alvorlig risiko for, at [K] lider skade på sit omdømme, hvilket er særligt alvorligt for en organisation, der lever af at være troværdig.

2.2. Politikens synspunkter

Politiken har oplyst, at Forbrugerlaboratoriet er eneste sted i Danmark, hvor der testes efter den europæiske standard, hvorfor avisen valgte at lade testen gennemføre der, selv om Forbrugerlaboratoriet selv deltog i testen.

Politiken har anført, at [K] kom til orde både i den elektroniske avis og i papirudgaven, ligesom Politiken den 13. juni 2007 bragte en berigtigelse af faktuelle fejl i artiklen af 19. maj 2007.

På netavisen den 18. maj 2007 blev følgende bragt:

”Konsulent [C] fra [K] mener ikke, at den europæiske standard giver et fornuftigt billede af virkeligheden. De understreger, at man bruger seler til vidt forskellige formål i EU-landene, og at det derfor ikke er nødvendigt at tage standarden fuldstændigt til sig.

”Vi har aldrig oplevet, at den dynamiske styrke var det springende punkt i forhold til babyseler og sikkerhed. Vi mener, at det nærmere er spændet foran og dets styrke, der skal holde barnet på plads og ikke, hvorvidt man kan hive sig ud af selen. Der er ingen, der har foreslået os, at vi skulle teste babyselerne sådan – og det var nok sket via de laboratorier, vi arbejder sammen med, bl.a. Forbrugerlaboratoriet, hvis det havde været så vigtigt”, siger [C].

Som forælder er man vel ligeglad med, i hvilken hiv- eller trækretning babyselen er sikker – bare den er sikker?

”Jo, som forældre vil man da gerne have en garanti. Vi er også ved at revidere vores forskrifter og vil tage flere af den europæiske standards anbefalinger til os, men på punktet om den dynamiske styrke synes vi ikke, det afspejler virkeligheden”, siger [C].”

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Den rettelse, Politiken bragte den 13. juni 2007, angav bl.a., at [K] gennemfører en træktest, men at man ikke foretager den mere omfattende test med dynamisk træk, som er en del af en europæisk standard, der specificerer sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for babyudstyr.

Pressenævnet finder, at artiklen den 19. maj 2007 sammenholdt med berigtigelsen af 13. juni 2007 efterlader det indtryk, at de 7 testede barneseler med mærket [B] ikke er tilstrækkeligt sikre, fordi de ikke har været udsat for testen med dynamisk træk. Berigtigelsen af 13. juni 2007 gengiver således ikke det ønskede genmæle, og [K] er derfor berettiget til efter påkrav at få bragt følgende genmæle i Politiken, jf. medieansvarsloven § 39, idet det bemærkes, at det ikke kan føre til et andet resultat, at der på Politikens netavis den 18. Maj 2007 var en mere uddybende gengivelse af [K]s kritik:

”Genmæle

”Politiken bragte 19. maj en artikel, som såede tvivl om sikkerheden ved syv barnevognsseler mærket med [B].

Barnevognsselerne dumpede ved en test, der udsatte selerne for en såkaldt dynamisk faldtest. Testen siger imidlertid ikke noget om sikkerheden ved en barnevognssele. En barnevognssele bliver ved korrekt brug ikke udsat for frit fald, idet barnevognsselen netop sørger for, at barnet er spændt fast tæt til bunden.

Politiken anvendte en europæisk standard, som sigter mod gå-seler. [K] har siden 1969 haft en særlig test som sigter specifikt mod at teste barnevognsseler, der næsten udelukkende anvendes i Danmark og ikke i resten af Europa.

Der er således ikke belæg for at sige, at seler med [B] ikke er sikre.

[K]”

Afgjort den 22. august 2007.

Versioner

1. 2007-08-29