Gelex

Arbejde som døgnplejer kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie

GældendeVersion 2009-05-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10087@2009-05-20/da

Indhold
  1. Indledning

Arbejde som døgnplejer kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie

Resumé A-kassen og Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmets arbejde som døgnplejer ved XX Kommune ikke kunne bruges til opfyldelse af 2-års-reglen eller til optjening af skattefri præmie. Medlemmet klagede herover. Det fremgik af medlemmets lønsedler, at XX Kommune indeholdt a-skat og ATP-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse i forbindelse med lønudbetalingen. XX Kommune oplyste over for ankenævnet, at kommunen og medlemmet siden august 2005 havde indgået selvstændige aftaler om anbringelse af børn, at der ikke forelå en underliggende ansættelseskontrakt mellem medlemmet og kommunen, at der ikke var en aftale om sygedagpenge eller arbejdsskadeforsikring, at døgnplejere ansås for at være selvstændige erhvervsdrivende, og at medlemmet således – selvom hun betalte a-skat – ikke var at anse for værende lønmodtager. Kommunen oplyste endvidere, at den førte tilsyn med medlemmet og havde mulighed for at vejlede hende, men ikke havde nogen instruktionsbeføjelse. Ankenævnet henviste i afgørelsen til, at et medlem, der opfylder 2-års-reglen, ved arbejde herudover i mindst 481 timer kan optjene ret til en skattefri præmie frem til medlemmet fylder 65 år. Arbejdet til optjening af timer til 2-års-reglen og den skattefri præmie gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Beregningen af beskæftigelseskravet skal således foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Alle løntimer medregnes. Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet måtte anses for at være kommunalt ansat, og at XX Kommune indeholdt a-skat og ATP-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse i forbindelse med medlemmets lønudbetaling. På den baggrund fandt nævnet, at medlemmets arbejde som døgnplejer var af en sådan karakter, at det kunne bruges til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie. Nævnet fandt ikke, at det af XX Kommune anførte, herunder at medlemmet ikke var at anse for værende lønmodtager, kunne føre til et andet resultat, idet nævnet som anført oven for lagde vægt på, at XX Kommune indeholdt a-skat og ATP-bidrag samt beregner feriegodtgørelse i forbindelse med medlemmets lønudbetaling. Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

XXX Dato 17. oktober 2008 XXX J.nr. XXX Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. oktober 2008. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De kan bruge Deres arbejde som døgnplejer til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 22. december 2004. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – De den 22. oktober 2004 fik udstedt et efterlønsbevis med virkning fra den 23. september 2004, og at a-kassen samtidig orienterede Dem om, at Deres arbejde som døgnplejer ved XX Kommune ikke kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen eller til optjening af skattefri præmie, – De ved brev af 13. januar 2005 til Arbejdsdirektoratet klagede over, at Deres arbejde som døgnplejer ikke kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen eller til optjening af skattefri præmie, – Arbejdsdirektoratet ved brev af 26. august 2008 til ankenævnet fremsendte Deres brev af 13. januar 2005, – XXX Kommune den 4. september 2008 telefonisk oplyste over for ankenævnet, at De og kommunen siden august 2005 har indgået selvstændige aftaler om anbringelse af børn, – kommunen endvidere oplyste, at der ikke foreligger en underliggende ansættelseskontrakt mellem Dem og kommunen, – der ikke er en aftale om sygedagpenge eller arbejdsskadeforsikring, – døgnplejere anses for at være selvstændige erhvervsdrivende, og – De således – selvom De betaler a-skat – ikke er at anse for værende lønmodtager, – kommunen fører tilsyn med Dem og har mulighed for at vejlede Dem, men ikke har nogen instruktionsbeføjelse, – De ved brev af 19. september 2008 til ankenævnet har fremsendt kopi af kontrakter om formidlet døgnpleje mellem Dem og XX Kommune, herunder en kontrakt af 28. juni 2005, – det fremgår af vejledningen til kontrakten, at hvis opholdsstedet er organiseret som selvstændig juridisk person med arbejdsgiverregistrering (CVR-/SE-nr.), er der ikke tale om et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold mellem kommunen/plejehjemsforeningen og de beskæftigede, og opholdsbetalingen udbetales til opholdsstedet uden skattetræk, og – de forpligtelser vedrørende skattetræk, feriegodtgørelse, sygedagpenge, ATP og AUD, der påhviler arbejdsgiveren, i disse tilfælde påhviler opholdsstedet, – det endvidere fremgår af vejledningen til kontrakten, at kontrakten indeholder et opsigelsesvarsel, og – det fremgår af Deres lønsedler, herunder en lønseddel for juli 2004, at XX Kommune indeholdt a-skat og ATP-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse i forbindelse med lønudbetalingen. Ifølge reglerne kan et medlem, der opfylder 2-års-reglen, ved arbejde herudover i mindst 481 timer optjene ret til en skattefri præmie frem til medlemmet fylder 65 år. Arbejdet til optjening af timer til 2-års-reglen og den skattefri præmie gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Beregningen af beskæftigelseskravet skal således foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Alle løntimer medregnes. Ankenævnet har lagt vægt på, at De må anses for at være kommunalt ansat, og at XX Kommune indeholdt a-skat og ATP-bidrag samt beregnede feriegodtgørelse i forbindelse med Deres lønudbetaling. Nævnet finder på den baggrund, at Deres arbejde som døgnplejer er af en sådan karakter, at det kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie. Nævnet finder ikke, at det af XX Kommune anførte, herunder at De ikke er at anse for værende lønmodtager, kan føre til et andet resultat, idet nævnet som anført oven for har lagt vægt på, at XX Kommune indeholder a-skat og ATP-bidrag samt beregner feriegodtgørelse i forbindelse med Deres lønudbetaling. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 74 k, stk. 1, og stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, – § 11, stk. 1, og stk. 2, og § 12, stk. 1, og stk. 2, Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn, og – § 2, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne … De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 Præmieordning § 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn 2-års-reglen § 11. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til: 1) at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset, 2) at få fradrag for pension mv. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og 3) at optjene en skattefri præmie efter § 12. Stk. 2. Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 3 og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1. Præmieordningen § 12. Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 11, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år. Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7. Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge. Herudover kan alle timer fra lønarbejde, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, medregnes. Kombinationsforsikrede kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Herudover kan kombinationsforsikrede medregne alle løntimer. Timer før overgangen til efterløn kan medregnes, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis. … Bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode Lønarbejde § 2. Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn‑ og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2‑8 og § 4. Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5. …

Versioner

  1. 2009-05-20