Gelex

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, tortgodtgørelse – Forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j. nr. 08-520-09451

GældendeVersion 2008-04-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10146@2008-04-25/da

Indhold
  1. Indledning

Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, tortgodtgørelse – Forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j. nr. 08-520-09451

N. j. nr. 08-520-09451 Ansøger forklarede til politiet, at hun var på vej hjem fra byen. Pludselig var der en mand, der løb efter hende. Uden at sige noget knuste han en flaske i baghovedet på hende. Han greb herefter fat i hende og trak hende ind i en have. Her lykkedes det hende at bide i mandens finger, hvorefter han løb væk. Politiet efterforskede sagen som et voldtægtsforsøg, men gerningsmanden blev aldrig fundet. Ansøger rejste krav om 30.000 kr. i godtgørelse for tort. Nævnet afslog ansøgningen under henvisning til, at hændelsen ikke var sket under så krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder, at ansøger var berettiget til tortgodtgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger til politiet havde forklaret, at manden på intet tidspunkt havde fat i hendes bryster eller i hendes skridt, ligesom han ikke havde pillet ved hendes tøj eller i øvrigt sagt noget til ansøger. Ansøger havde endvidere forklaret til politiet, at hun ikke vidste, om manden ville voldtage hende. Nævnet fandt det herefter ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at manden havde til hensigt at voldtage hende.

Versioner

  1. 2008-04-25