Offererstatningslovens § 6a – egen skyld, nævnets j. nr. 08-520-09987
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10150@2008-06-03/da
Indhold
Offererstatningslovens § 6a – egen skyld, nævnets j. nr. 08-520-09987
N. j.nr. 08-520-09987 Ansøger var på restaurant med sin hustru, der udenfor restauranten havde lagt mærke til nogle piger, der så meget ulykkelige ud. Ansøger gik ud til pigerne for at høre, hvad der var galt og fik fortalt, at en ung mand var stukket af med den ene piges taske. Ansøger skyndte sig ind i sin bil og kørte sammen med pigerne efter 3 unge mænd, der gik længere nede ad vejen. Da de kom frem til drengene, kunne pigen se, at de havde hendes taske. Ansøger steg ud af bilen og gik direkte hen og slog den senere skadevolder med knyttet hånd i ansigtet og skubbede ham ind i en busk. Skadevolder svarede igen med knytnæveslag mod ansøgers ansigt og spark mod hans krop. Forholdet blev af retten henvist under straffelovens § 244, jf. § 248, og skadevolder blev idømt 10 dagbøder. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at ansøger var den første, der slog, samt at der var tale om legemsangreb under slagsmållignende forhold. Nævnet besluttede at lade erstatningen bortfalde under henvisning til ansøgers betydelige egen skyld samt på ansøgers begrænsede skader, idet nævnet ikke fandt, at skaderne rakte ud over det, ansøger havde accepteret ved sin udviste adfærd forud for tilskadekomsten.