Gelex

Offererstatningslovens § 6a – egen skyld, nævnets j. nr. 08-520-10854

GældendeVersion 2009-07-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10162@2009-07-01/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 6a – egen skyld, nævnets j. nr. 08-520-10854

Nævnets j. nr. 08-520-10854 Ansøger var blevet slået i hovedet med en baseballkølle. Volden var sket umiddelbart efter, at ansøgeren og hans bror havde opsøgt skadevolderen på dennes bopæl, havde slået ham flere gange i hovedet og på kroppen, samt grebet ham om halsen. Skadevolderen var endvidere blevet bidt flere gange af ansøgerens hund. Da denne episode var overstået, var skadevolderen kommet ud af huset igen med en baseballkølle og havde slået ansøgeren to gange i hovedet med denne. Skadevolderen blev idømt 60 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Retten lagde til grund, at der ikke var tale om nødværge, eftersom ansøgerens angreb var ophørt, men ved strafudmålingen blev det antaget, at skadevolderen som følge af ansøgerens angreb befandt sig i en oprørt sindstilstand, der måtte tages i betragtning som en formildende omstændighed. Ansøger blev ved samme sag idømt 3 måneders fængsel for volden mod skadevolderen. Nævnet traf på baggrund heraf afgørelse om at nedsætte ansøgerens erstatning med 2/3 på grund af egen skyld.

Versioner

  1. 2009-07-01