Gelex

Ikke selvforskyldt ledig, opsagt arbejde, ophør af aftale om samtale, opsagt arbejde i umiddelbar tilknytning til opsigelse

OphævetVersion 2009-07-23fra 2009-07-23 til 2010-06-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10180@2009-07-23/da

Indhold
  1. Indledning

Ikke selvforskyldt ledig, opsagt arbejde, ophør af aftale om samtale, opsagt arbejde i umiddelbar tilknytning til opsigelse

Resumé Medlemmet opsagde i slutningen af november 2007 sit arbejde i xx-by i Sønderjylland med sidste arbejdsdag den 31. december 2007. Medlemmet var den 1. april 2007 flyttet fra nn-by til yy-by. Frem til den 1. august 2007 havde medlemmet samkørsel med en kollega til/fra arbejde, men aftalen om samkørsel ophørte den 1. august 2007. Efter ophør af samkørsel fik medlemmet en daglig transporttid på 6 timer med de offentlige transportmidler. Medlemmet havde ferie til den 15. august 2007, og hun brugte september og oktober måned 2007 på at finde at finde en løsning på sin transport uden held. Det var ikke muligt for medlemmet at ændre sin arbejdstid, idet hendes arbejdsfunktion havde kontortid fra kl. 8.00 til 16. 00. Medlemmet havde en måneds opsigelse. Ankenævnet fandt ikke efter en konkret vurdering, at medlemmet var selvforskyldt ledig ved arbejdsophøret den 31. december 2007. Der blev lagt vægt på, at medlemmet havde sommerferie frem til den 15. august 2007, og at hun i september og oktober måned 2007 havde forsøgt at finde en løsning ved bl.a. at søge om samkørsel via Nettet og avisannoncer. Der blev endvidere lagt vægt på, at medlemmet havde en 1 måneds opsigelse. Ankenævnet fandt således ud fra en konkret vurdering, at medlemmet havde en gyldig grund til at opsige sit arbejde, og at opsigelsen skete i umiddelbar tilknytning til opsigelsen af arbejdet. Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Medlem A F G Ø R E L S E De er ikke selvforskyldt ledig ved Deres arbejdsophør den 31. december 2007. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. februar 2008. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – De den 22. november 2007 opsagde Deres arbejde i xx-by, Sønderjylland med sidste arbejdsdag den 31. december 2007, – De den 1. april 2007 flyttede fra Deres adresse i nn-by til yy-by, – De frem til 1. august 2007 havde samkørsel med en kollega til/fra arbejde, – aftalen om samkørsel bortfaldt den 1. august 2007, da Deres kollega opsagde sit arbejde, – De herefter fik en daglig transporttid på 6 timer med de offentlige transportmidler, – De frem til den 15. august 2007 havde sommerferie, – De brugte september og oktober måned 2007 på at finde en løsning på Deres transport, – De søgte om samkørsel via Nettet og avisannoncer, – det var ikke muligt at ændre Deres arbejdstid, da Deres arbejdsfunktion havde kontortid fra kl. 8.00 – 16.00, og – De havde 1 måneds opsigelse. Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at direktoratet den 21. februar 2008 traf afgørelse om, at De er selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3 uger med virkning fra den 1. januar 2008. Vedr. transporttid Et medlem kan opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelsen om rådighed. Ved opsigelsen er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til omlægning af offentlige transportmidler, ændring af arbejdstidens placering eller bortfald af kørelejlighed. Ankenævnet finder efter en konkret vurdering, at De opsagde Deres arbejde i umiddelbar tilknytning til ophør af den aftale De havde med en kollega om samkørsel. Ankenævnet har lagt vægt på, at De frem til 15. august 2007 havde sommerferie. Der er videre lagt vægt på, at De i september og oktober måned 2007 forsøgte at finde en løsning bl.a. ved at søge om samkørsel via Nettet og avisannoncer. Der er endvidere lagt vægt på, at De havde 1 måneds opsigelsesvarsel. Ankenævnet finder således ud fra en konkret vurdering, at De havde en gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at opsigelsen skete i umiddelbar tilknytning til opsigelsen af Deres arbejde. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 63, stk. 1 og stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, – § 1, stk. 1-2, § 2, stk. 1, nr. 1, og § 14 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 750 af 22. juni 2007 om selvforskyldt ledighed, og – § 9 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne fuldmægtig De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K Arbejdsløshedskassen Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007: Kapitel 10 Ret til dagpenge og aktiveringsydelse § 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, … Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne stk. 1-5. … Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 750 af 22. juni 2007: Kapitel 1 Område og begreber mv. § 1. Ved »loven« forstås lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Ved »arbejde« forstås ordinært arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og hvor der ikke gives offentlige løntilskud til lønnen. … § 2. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som 1) ophører i et arbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse, eller … Kapitel 4 Gyldige grunde § 14. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud eller udebliver fra en jobsamtale, aktivitet, formidlingssamtale, CV-samtale eller rådighedssamtale. … Transport § 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud eller en aktivitet, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed. Stk. 2. Ved opsigelse eller ophør er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til 1) omlægning af offentlige transportmidler, 2) ændring af arbejdstidens placering, eller 3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet. … Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed: Kapitel 2 Generelle rådighedsbetingelser Overtagelse af arbejde § 9. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. Stk. 2. Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Stk. 3. Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendig med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. …

Versioner

  1. 2009-07-23, til 2010-06-14