Kompetence, ansættelsesbevis først udleveret efter 7 måneders ansættelse.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10183@2009-07-23/da
Indhold
Kompetence, ansættelsesbevis først udleveret efter 7 måneders ansættelse.
Resumé Lønmodtageren var fra den 1. november 2006 til den 31. juli 2007 ansat i en tidsbegrænset stilling som handicaphjælper ved skolen T. Lønmodtageren blev inden udløbet af denne ansættelse spurgt, om han ville fortsætte efter den 31. juli 2007, hvilket han bekræftede. Der blev først udstedt et nyt ansættelsesbevis til lønmodtageren den 31. marts 2008. Af ansættelsesbeviset fremgår det, at lønnen reguleres efter overenskomsten for omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Skolen T har medgivet, at de ikke har udstedt et ansættelsesbevis til lønmodtageren inden for 1-månedsfristen, men skolen har anført, at mangelen må anses for undskyldelig, og at den ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. Lønmodtageren var af den opfattelse, at han efter den 31. juli 2007 var ansat i en tidsubegrænset stilling, idet det ikke i forbindelse med hans videre ansættelse blev oplyst, at der var tale om en tidsbegrænset ansættelse. Af ansættelsesbeviset fremgik det, at ansættelsen var tidsbegrænset. Skolen T har oplyst, at skolen ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Ankenævnet fandt, at ansættelsesforholdet generelt ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst, og at ankenævnet derfor var kompetent til at behandle sagen. Ankenævnet fandt endvidere, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven, idet oplysningerne ikke var givet senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse.
Fagforeningen 18. november 2008 Ankenævnet har behandlet fagforeningens klage på vegne af XX på møde den 17. november 2008. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E Skole YY har ikke opfyldt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – Skole YY ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, – XX påbegyndte et nyt ansættelsesforhold på skole YY den 1. august 2007, og – XX modtog et ansættelsesbrev den 31. marts 2008. Nævnets kompetence Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin oplysningspligt efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsen, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn. Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Eftersom arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation er ansættelsesforholdet ikke omfattet af en kollektiv overenskomst. Den overenskomst, der ifølge ansættelsesbrevet af den 31. marts 2008 regulerer XX’s løn, kan ikke anses for at gælde for ansættelsesforholdet generelt. Der er alene henvist til overenskomsten, fordi tilsvarende regler skal gælde for ansættelsesforholdet. Ankenævnet er derfor kompetent til at behandle sagen. Opfyldelse af oplysningspligten Ifølge loven skal arbejdsgiveren give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Oplysningerne skal gives senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Ankenævnet finder, at skole YY ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven. Ankenævnet har lagt vægt på, at XX påbegyndte et nyt ansættelsesforhold den 1. august 2007, og at han først fik udstedt et ansættelsesbevis den 31. marts 2008. Ankenævnet finder i øvrigt, at det ud fra ansættelsesforholdets karakter måtte stå XX klart, at der var tale om en tidsbegrænset ansættelse. Ankenævnet har lagt vægt på, at stillingen som handicaphjælper på skole YY er knyttet til én bestemt handicappet elev og dennes ophold på skolen, og at ansættelsesforholdet som en naturlig følge heraf må anses for ophørt, når den handicappede elev har afsluttet forløbet på skolen. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at XX var bekendt hermed i kraft af sin tidsbegrænsede ansættelse på skolen forud for den 1. august 2007, og at han i øvrigt inden den første ansættelsesperiodes udløb var blevet spurgt, om han ville fortsætte det efterfølgende skoleår. Ankenævnet skal oplyse, at lønmodtageren kan tilkendes en godtgørelse ved domstolene, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt. Ankenævnet kan således ikke tage stilling til spørgsmålet om godtgørelsen for den manglende overholdelse af oplysningspligten. Ankenævnet skal endvidere oplyse, at det er domstolene, der i forbindelse med godtgørelsesudmålingen, vurderer, om mangelen kan anses for undskyldelig, og hvorvidt den har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. På ankenævnets vegne De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Skolen 1. Sagsforløb Fagforeningen har ved brev af den 4. september 2008 på vegne af XX bedt ankenævnet om at tage stilling til, om skole YY har overholdt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven. XX var fra den 1. november 2006 til den 31. juli 2007 ansat i en tidsbegrænset stilling som handicaphjælper ved skole YY. Inden udløbet af denne ansættelse blev XX spurgt, om han ville fortsætte efter den 31. juli 2007, hvilket han bekræftede. Der blev først udstedt et nyt ansættelsesbevis til XX den 31. marts 2008. Af dette ansættelsesbevis fremgår det, at XX var ansat i en tidsbegrænset stilling med ophør pr. den 31. juli 2008, såfremt den handicappede elev gennemførte skoleåret. XX var af den opfattelse, at han efter den 31. juli 2007 var ansat i en tidsubegrænset stilling, idet det ikke i forbindelse med hans videre ansættelse blev oplyst, at der var tale om en tidsbegrænset ansættelse. Skole YY har ved brev af den 24. september 2008 til sagen oplyst, at stillingerne som handicaphjælper er knyttet til en bestemt elevs ophold på skolen, og at alle handicaphjælperne ansættes i tidsbegrænsede stillinger til at varetage opgaver i forbindelse med en bestemt elev. Skole YY har medgivet, at de ikke har udstedt et ansættelsesbevis til XX inden for 1-månedsfristen. Skole YY har anført, at mangelen dog må anses for undskyldelig, og at den ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. Skole YY har til sagen oplyst, at skolen ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, og at ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst. 2. Regler Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse. nr. 1011 af 15. august 2007. Anvendelsesområde § 1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven. Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov. Arbejdsgiverens oplysningspligt § 2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, nr. 1-10. Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer. Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger: 1) Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. 2) Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3) Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5) Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6) Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7) Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8) Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10) Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er. Stk. 3. Oplysningerne kan gives i følgende dokumenter: 1) en skriftlig erklæring, som indeholder oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et af de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter, 2) en skriftlig arbejdskontrakt, 3) et ansættelsesbrev eller 4) et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst ét af disse indeholder samtlige oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9. Stk. 4. Bortset fra de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-5 samt 10, anses pligten til at oplyse lønmodtageren om de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet for at være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv overenskomst, der gælder for de pågældende forhold. § 6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om mangelen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Godtgørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes op til 20 ugers løn. Stk. 2. Godtgørelsen kan dog højst udgøre 1.000 kr., hvis mangelen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.