Gelex

Feriedagpenge, AL § 75h, ledig, ferie søgt for sent, selvstændig?

OphævetVersion 2009-08-25fra 2009-08-25 til 2010-12-22
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10306@2009-08-25/da

Indhold
  1. Indledning

Feriedagpenge, AL § 75h, ledig, ferie søgt for sent, selvstændig?

Resumé Medlemmet havde søgt om feriedagpenge fra 2. juni til og med 22. juni 2008. Det var usikkert om medlemmet var ledig eller drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse på ferietidspunktet. Ankenævnet tog ikke stilling til, hvorvidt medlemmet var ledig eller selvstændig erhvervsdrivende på ferietidspunktet. Medlemmet havde afleveret ansøgningen om feriedagpenge til a-kassen den 23. juni 2008. Medlemmet havde ikke inden 2. juni 2008 givet jobcenteret besked om ferien. Medlemmet ville således ikke have ret til feriedagpenge som ledig. Medlemmet ville heller ikke have ret til feriedagpenge, hvis hun på ferietidspunktet drev selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse, da hun i så fald ikke var hverken ledig eller lønmodtager.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 18. december 2008. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De har ikke ret til feriedagpenge fra 2. juni til og med 22. juni 2008. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 30. juli 2008. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – De har søgt om feriedagpenge fra 2. til og med 22. juni 2008, – a-kassen har modtaget ansøgningen den 23. juni 2008, – De blev afmeldt som ledig med virkning fra 2. juni 2008, og – De blev selvstændig erhvervsdrivende som hovedbeskæftigelse på et tidspunkt efter 1. juni 2008. Nævnet har endvidere lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 30. juli 2008 traf afgørelse om, at De ikke havde ret til feriedagpenge fra 2. til 22. juni 2008. Nævnet har ikke mulighed for på baggrund af det oplyste, at vurdere om De var selvstændig erhvervsdrivende 2. juni 2008, eller om De først blev selvstændig erhvervsdrivende på et senere tidspunkt. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, hvornår De blev selvstændig erhvervsdrivende. Hvis De er ledig under ferien I Deres klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30. juli 2008 har De oplyst, at De ville holde ferie med familien, inden De påbegyndte den selvstændige virksomhed. Ledige medlemmer, som ønsker udbetaling af feriedagpenge, skal bl.a. være tilmeldt som ledig umiddelbart inden ferien, og søge om feriedagpenge hos a-kassen senest på første feriedag. Får a-kassen ansøgningen om feriedagpenge senere, kan der udbetales feriedagpenge fra den dag, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen. Afleverer medlemmet ansøgningen om feriedagpenge senere end første feriedag, mister medlemmet således ret til feriedagpenge for de dage, der forløber indtil a-kassen har modtaget ansøgningen om feriedagpenge. Ankenævnet har lagt vægt på, at De først afleverede ansøgningen om ferie til a-kassen efter ferien var holdt. Selv om medlemmet ikke har ansøgt a-kassen om ferie i tide, kan medlemmet alligevel få ret til feriedagpenge, hvis medlemmet har givet jobcenteret besked om ferien senest på første feriedag. Jobcenteret har den 22. september 2002 oplyst, at De blev afmeldt den 2. juni 2008, og at jobcenteret ikke har oplysninger om ferie fra 2. juni 2008. De har den 10. december 2008 bekræftet jobcenterets oplysninger. Nævnet har således lagt til grund, at De ikke har givet jobcenteret besked om ferien. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om feriedagpenge (AR258), at ledige medlemmer skal give a-kassen besked om ferien senest første feriedag. Det fremgår også af blanketten, at det får konsekvenser for retten til feriedagpenge, hvis a-kassen får besked om ferien på et senere tidspunkt. De opfylder derfor ikke betingelserne for at få udbetalt feriedagpenge. Det forhold, at a-kassen ikke rådede Dem til, at vente med at afmelde Dem som ledig indtil efter ferien, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Det er det forhold, at De ikke havde oplyst om ferien senest på første feriedag, og at De først har søgt om feriedagpenge efter feriens afholdelse, der er afgørende for, at De ikke har ret til feriedagpenge Hvis De var selvstændig erhvervsdrivende med hovedbeskæftigelse under ferien Medlemmer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, har ikke ret til feriedagpenge. Kun medlemmer, som er ledige eller i arbejde som lønmodtagere har ret til feriedagpenge. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af ansøgningen om feriedagpenge (AR258), at selvstændige erhvervsdrivende ikke har ret til feriedagpenge. Var De selvstændig erhvervsdrivende den 2. juni 2008, havde De således ikke ret til feriedagpenge. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 65, stk. 1 og 75 h, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 176 af 27. februar 2007, – § 1, stk. 1, § 5 og § 6 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1193 af 30. november 2006, og – § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, a-kassens brev af 9. oktober 2008 samt oplysninger fra jobcenteret d. 22. september 2008 og fra Dem den 10. december 2008. På ankenævnets vegne Sign De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet A-kassen Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 med de ændringer, der følger af ændringslov nr. 176 af 27. februar 2007 . . . . . . . . . . . . . . . § 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i formidlingssamtaler, samtaler om formidlingsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler, 4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i jobsamtaler, og aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 5) giver staten i jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk. 4. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 5. Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, staten i jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret. § 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 3. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Staten i jobcenteret om deltagelse i undervisningen. . . . . . . . . . . . . § 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. . . . . . . . . . . . . § 75 h. . . . Stk. 4. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet 1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt, 2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og 3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1193 af 30. november 2006 § 1. Før ferien skal man 1) være enten lønmodtager eller ledig, 2) stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens §§ 62 og 62 a, og 3) opholde sig i Danmark, jf. dog § 2, 1. pkt. . . . § 2. Man kan få feriedagpenge, hvis man har bopæl i Danmark og vender tilbage hertil fra et ophold i udlandet. Man skal opholde sig i Danmark, når ferien begynder, og man skal kunne dokumentere det. § 3. Under ferien skal man opfylde de samme betingelser for at få dagpenge, som hvis man var ledig, jf. dog HREF="http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=p4&schultzlink=bek20030480#p4" MACROBUTTON HtmlResAnchor § 4. Man skal dog ikke stå til rådighed, jf. lovens HREF="http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=p62&schultzlink=lov19700114#p62" MACROBUTTON HtmlResAnchor § 62. Stk. 2. Man skal desuden 1) holde ferie, 2) have optjent ret til feriedagpenge, jf. HREF="http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=k2&schultzlink=bek20030480#k2" MACROBUTTON HtmlResAnchor kapitel 2, 3) have holdt den betalte ferie, man har ret til efter ferieloven, jf. dog HREF="http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/showdoc.aspx?hashparam=p13&schultzlink=bek20030480#p13" MACROBUTTON HtmlResAnchor § 13, og 4) have bopæl i Danmark. . . . § 4. Man kan få feriedagpenge, selv om man på tidspunktet for ferien ikke har ret til at få dagpenge på grund af 1) overskydende timer, 2) de særlige regler om mindsteudbetaling, 3) de særlige regler om tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge, jf. lovens § 60 og § 73, stk. 2, eller manglende frigørelsesattest, når man ville have haft ret til dagpenge, hvis man havde været fuldt ledig de pågældende dage, eller 4) en karantæne m.v., hvis sanktionen skyldes andet end selvforskyldt ledighed. § 5. Hvis man er ledig, skal man være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, før ferien begynder. Man behøver dog ikke at registrere sig, hvis man holder ferie i forlængelse af 1) arbejde, 2) sygdom, 3) barsel, 4) afsluttet uddannelse, 5) orlov, 6) karenstiden for nyuddannede efter lovens § 54, eller 7) ophold i udlandet. § 6. Hvis man er ledig, skal man give a-kassen besked om ferien senest på feriens første dag, for at have ret til feriedagpenge. Har man ikke det, kan man dog få feriedagpenge fra og med den dag, hvor a-kassen får beskeden. Stk. 2. Selv om man ikke har givet a-kassen besked om ferien, kan man få feriedagpenge, hvis man kan dokumentere, at man senest på feriens første dag har givet staten i jobcenteret besked om ferien. . . . . . . . . . . . . Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. . . . . . . . . . . . . § 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale. . . . . . . . . . . . . .

Versioner

  1. 2009-08-25 · til 2010-12-22