Gelex

Arbrok efter kikkertoperation med fjernelse af galdeblæren

GældendeVersion 2008-01-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10315@2008-01-20/da

Indhold
  1. Indledning

Arbrok efter kikkertoperation med fjernelse af galdeblæren

Resumé En 39-årig kvinde fik den 6. april 2005 fjernet sin galdeblære ved en kikkertoperation. Den 10. april 2005 blev patienten indlagt akut på mistanke om tarmslyng. Det blev vurderet, at hun ikke havde en akut behandlingskrævende lidelse. Der blev ordineret en ultralydsscanning, som skulle foretages den 13. april 2005. Ultralydsscanningen viste, at der var en blodansamling i underhuden neden for navlen samt et tyndtarmsbrok. Patienten blev den 14. april 2005 opereret med fjernelse af ca. 30 cm tyndtarm. Der er klaget over, at patienten ikke blev tilstrækkeligt undersøgt og behandlet.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af behandlingen herunder ikke grundlag for at kritisere, at der ikke blev foretaget en akut ultralydsscanning, idet de foretagne undersøgelser ikke gav mistanke om akut behandlingskrævende kirurgisk lidelse. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om det i undersøgelsesbeskrivelsen fra radiologisk afdeling var dokumenteret, at en kontakt til kirurgisk afdeling havde fundet sted på baggrund af fundene ved ultralydsscanningen. Nævnet lagde herved vægt på, at det blev oplyst fra radiologisk afdeling, at der var tradition for telefonkontakt ved uventede fund hos ikke akutte patienter, samt vægt på, at den læge, som havde foretaget beskrivelsen af fundene ved ultralydsscanningen, anførte, at han havde gjort kirurgisk afdeling opmærksom på de diagnostiske fund. Nævnet oplyste, at arbrok efter kikkertoperation med fjernelse af galdeblæren er en velkendt, men sjælden komplikation, der optræder i mellem 1-5 % af de opererede tilfælde.

Versioner

  1. 2008-01-20