Klage over manglende underlivsundersøgelse i lægevagten
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/10329@2008-01-20/da
Indhold
Klage over manglende underlivsundersøgelse i lægevagten
Resumé En 47-årig kvinde kontaktede telefonisk vagtlægen på grund af feber, smerter i underlivet og i venstre side, der var taget til i løbet af de sidste dage. Den visiterende vagtlæge bad herefter patienten om at møde op til undersøgelse hos vagtlægen. I vagtlægekonsultationen blev kvinden undersøgt af en anden vagtlæge, der på baggrund af undersøgelsen informerede patienten om at henvende sig til lægevagten igen ved forværring og om at opsøge egen læge den næste dag. Dagen efter fik patienten konstateret underlivsbetændelse hos egen læge. Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægen ved undersøgelsen, og at der ikke blev foretaget en gynækologisk undersøgelse.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen for behandlingen, idet vagtlægen på baggrund af oplysningerne om underlivssmerter og feber fra den visiterende vagtlæge burde have foretaget en gynækologisk underlivsundersøgelse, idet der var yderligere symptomer end opkastning, diarre og forstoppelse, der kunne have været symptomer på en mave/tarmlidelse. Nævnet oplyste i forbindelse med sagen, at underlivsbetændelse giver symptomer som underlivssmerter, udflåd, feber og eventuel påvirkning af vandladning og afføring. Infektionen kan måles i blodprøver, men er i dagligdagen en klinisk diagnose, som stilles ved den gynækologiske underlivsundersøgelse. Behandlingen er antibiotika.