Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/11066@2008-04-08/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2007-2687 Nævnet fandt ikke, at en virksomhed havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af en kvindelig medarbejder ikke var begrundet i hendes graviditet. En kvinde blev ansat i en privat virksomhed den 1. februar 2005 som senior kommunikationsrådgiver. I virksomheden var der, udover hende og to mandlige ejere, ansat 2 andre kvindelige medarbejdere, samt en mandlig studentermedhjælp. Den 28. november 2006 oplyste klager sine arbejdsgivere om, at hun var gravid. Indenfor en kort periode havde også de to andre kvindelige medarbejdere meddelt ejerne at de var gravide. Den 30. november 2006 modtog alle tre kvindelige medarbejdere en skriftlig opsigelse til fratræden den 1. marts 2007. Begrundelsen for opsigelsen var, at firmaet stod i en vanskelig økonomisk situation, og at ejerne derfor så sig nødsaget til at afskedige alle medarbejdere på nær studentermedhjælpen. I forbindelse med opsigelsen blev der fra ejernes side ytret et ønske om at tilbyde de tre medarbejdere genansættelse, såfremt den økonomiske situation blev forbedret. Den 31. januar 2007 tilbød ejerne én af de tre medarbejdere genansættelse, mens klageren blev fritstillet med øjeblikkelig virkning. I begyndelsen af april 2007 annoncerede virksomheden efter en vikar til at indtræde i et barselsvikariat med udløb 1. april 2008. Kvinden gjorde gældende, at hendes opsigelse var begrundet i hendes graviditet, og derfor var i strid med ligebehandlingsloven. Virksomheden påstod, at opsigelserne var begrundet i den økonomiske krisesituation virksomheden stod i, og at det var nødvendigt for virksomhedens overlevelse at opsige medarbejderne. Ligestillingsnævnet fandt ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for at kvinden ikke var blevet afskediget på grund af sin graviditet.

Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse ¬Indklagede tilpligtes inden 14 dage at betale en godtgørelse til klageren på 410.000 kr. med procesrente fra den 3. maj 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, blev ansat som senior kommunikationsrådgiver hos indklagede, et privat firma, den 1. februar 2005. Hun var ifølge sin kontrakt aflønnet med 33.000 kr. pr. måned, hvilket blev reguleret til 42.000 kr. pr. 1. juli 2005. Ved sin opsigelse ved udgangen af februar 2007 oppebar hun en løn på 45.000 kr. pr måned. ¬¬I virksomheden var der udover de to ejere ansat tre kvinder samt en timelønnet studentermedhjælp. Den 28. november 2006 oplyste klager, at hun var gravid, med forventet termin ultimo maj 2007. Hendes kollega havde allerede i slutningen af september 2006 oplyst om, at hun var gravid, og to dage efter at klageren havde bekendtgjort sin graviditet informerede den sidste af de tre medarbejdere om, at hun også var gravid. Den følgende dag, den 30. november 2006 modtog alle tre medarbejdere en skriftlig opsigelse til fratræden den 1. marts 2007. Begrundelsen for opsigelserne var, at firmaet stod i en vanskelig økonomisk situation, og at ejerne derfor så sig nødsaget til at afskedige alle lønmodtagere. Den mandlige studentermedhjælp blev dog ikke afskediget. ¬¬Af indklagedes regnskab fremgår det, at årets resultat viser et underskud efter skat på 195.000 kr. i 2006, og der ved årets udgang var en egenkapital på 315.000 kr. ¬Det fremgår af en revisorudtalelse vedr. indklagedes regnskabsmæssige udvikling, at der i 2. halvår af 2006 har været et underskud før skat på 643.000kr. mod et overskud før skat i 1. halvår 2006 på 405.000 kr. ¬¬I forbindelse med opsigelsen blev der fra ejernes side ytret et ønske om at tilbyde de tre medarbejdere genansættelse, såfremt den økonomiske situation blev forbedret i løbet af opsigelsesperiodens tre måneder. ¬¬I slutningen af december 2006 fandt den ene af de tre medarbejdere ansættelse i en anden virksomhed. ¬¬I januar 2007 anmodede klager om, at hun selv og hendes kollega fik besked om deres fremtid i virksomheden senest ved udgangen af januar. Den 31. januar 2007 indkaldte ejerne de to medarbejdere til en samtale, hvor de tilbød klagerens kollega genansættelse, mens klager blev fritstillet med øjeblikkelig virkning. ¬¬I begyndelsen april 2007 annoncerede indklagede efter en vikar til tiltræden så hurtigt som muligt til at indtræde i et barselsvikariat med udløb 1. april 2008 og evt. længere. ¬¬Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet ved brev af 3. maj 2007. ¬¬Nævnet har ved afgørelse af 25. september 2007 truffet særskilt afgørelse om afvisningspåstanden. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået, at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse ¬¬ Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at hendes opsigelse blev meddelt hende umiddelbart efter, at klageren havde oplyst indklagede om, at hun var gravid. Derfor skal indklagede løfte bevisbyrden jf. ligebehandlingslovens § 16, stk.4, for, at afskedigelsen ikke er begrundet i hendes graviditet. ¬¬Hun har endvidere anført, at ingen af de afskedigede medarbejdere var blevet advaret om den påståede økonomiske krisesituation, men tværtimod var blevet stillet i udsigt at firmaet snarest muligt ville indgå en aftale med en arbejdsgiverforening for at kunne tilbyde de ansatte bedre barselsvilkår. ¬¬Klageren gør yderligere gældende at den påståede kritiske økonomiske situation var selvforskyldt af ledelsen, samt at den var forbigående, og at de to ejere derfor har haft en interesse i at komme af med de gravide medarbejdere. Indklagede arbejdede ikke for at tilbyde alle de afskedigede medarbejdere genansættelse, sådan som det ellers blev fremlagt af de to ejere på et møde i slutningen af januar, at de ville. ¬¬ Indklagede gør til støtte for sin primære påstand gældende, at afgørelse af sagen kræver, at der afgives partsforklaringer, og eftersom dette ikke er muligt ved Ligestillingsnævnet, bør sagen afvises. ¬¬Til støtte for sin subsidiære påstand afvises det, at afskedigelsen var begrundet i klagerens graviditet, og gøres gældende, at den udelukkende skyldtes firmaets dårlige økonomiske situation. ¬¬Herunder fremhæves det, at de seneste tre måneder op til afskedigelsen af klageren havde det ureviderede perioderesultat ligget langt under nul, hvilket understøtter påstanden om at firmaet var i en udpræget dårlig økonomisk situation. ¬¬Indklagede gør gældende, at der ikke var tale om en forbigående økonomisk krise, men en for firmaet livstruende nedgang. Indklagede anså det derfor for værende nødvendigt at afskedige samtlige medarbejdere, for at undgå konkurs. Indklagede gør endvidere gældende, at de gjorde hvad der stod i deres magt for at tilbyde medarbejderne genansættelse, men at under opsigelsesperioden udviklede den økonomiske situation sig således, at de udelukkende kunne tilbyde en af de ansatte genansættelse. Da én havde fundet arbejde andetsteds i opsigelsesperioden, stod valget mellem klageren og hendes kollega, og da klagerens løn var væsentligt højere end hendes kollegas (40.000 kr. i forhold til 45.000 kr. månedligt), faldt valget på den medarbejder, der var mindst løntung. Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006). ¬¬Ligestillingsnævnet har ved afgørelse af 25. september 2007 truffet afgørelse om afvisningspåstanden. Ligestillingsnævnet finder, at sagen er egnet til behandling ved nævnet, og indklagedes primære påstand om afvisning af sagen tages derfor ikke til følge. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet den bevisbyrde, der følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren blev afskediget umiddelbart efter, at hun havde meddelt ledelsen at hun var gravid, således at hun skulle fratræde den 1. marts 2007 og at indklagede i begyndelsen af april 2007 annoncerede efter en medarbejder til ansættelse hurtigst muligt. Nævnet finder ikke, at indklagede derved har godtgjort, at afskedigelsen pr. 1. marts 2007 var nødvendiggjort af virksomhedens økonomiske forhold. ¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9. Herefter tilkommer der klageren en godtgørelse, jf. lovens § 16, stk. 2, der fastsættes til et rundt beløb svarende til 9 måneders løn. Godtgørelsen fastsættes herefter til 410.000 kr. med procesrente fra 3. maj 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet. ¬ <2007-2687>

Versioner

1. 2008-04-08