Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/11067@2008-04-08/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-4438 Nævnet fandt det i strid med ligebehandlingsloven, at en kvinde på barsel ikke var blevet indkaldt til lønforhandling og kun havde modtaget halv bonus for den periode hun havde været fraværende. Nævnet tilkendte kvinden en godtgørelse på 6.000 kr. En kvinde blev ansat som indkøbsassistent i et privat firma den 15. oktober 2003. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at hun havde krav på en årlig drøftelse af lønnen, med mulighed for lønstigning. Kvinden gik på barsel i efteråret 2005 og vendte tilbage til arbejdspladsen i oktober 2006. Hun blev ikke kontaktet i forbindelse med lønforhandlinger i januar 2006, hvor hun var på barsel, og hun fik heller ikke nogen lønstigning. I slutningen af oktober 2006, efter at hun var vendt tilbage til arbejdspladsen, blev det fra ledelsen meddelt, at der på grund af godt regnskab ville blive udbetalt en bonus til medarbejderne. Kvinden fik kun tildelt halv bonus i forhold til de øvrige kollegaer med samme anciennitet som hende. Bonusbeløbet udgjorde 5000 kr., og var det samme beløb som de medarbejdere, der var blevet ansat i foråret og efteråret 2006, fik tildelt. Kvinden gjorde gældende, at den manglende lønforhandling samt den halverede bonus var begrundet i hendes afholdelse af barselsorlov, og at dette er i strid med ligebehandlingsloven. Firmaet gjorde gældende, at den manglende lønforhandling skyldtes, at ledelsen allerede havde vurderet, at kvinden ikke skulle have lønstigning, og at den halverede bonus skyldtes at kvinden ikke havde været til stede i firmaet i hovedparten af den periode, der blev givet bonus for. Ligestillingsnævnet fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at ligebehandlingsprincippet er blevet krænket, idet udnyttelse af retten til barselsorlov ikke må komme en medarbejder til skade. Nævnet bestemte i den anledning, at firmaet skal betale kvinden en godtgørelse.
Sagen drejer sig om manglende lønregulering samt nedsat bonus for en kvinde, der havde afholdt barselsorlov. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 6.000 kr. med procesrente fra den 21. august 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev ansat som indkøbsassistent hos indklagede, et privat firma den 15. oktober 2003. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren ved sin ansættelse oppebar en månedsløn på 26.500 kr. pr. måned, med mulighed for regulering ved en årlig drøftelse af lønnen i januar. I løbet af det 4-årige ansættelsesforløb blev lønnen reguleret 2 gange, først med en stigning på 500 kr., og senere med en yderligere stigning på 1000 kr. ¬¬Klageren gik på barsel i efteråret 2005 (klageren har oplyst at hun gik på barsel i december 2005 og indklagede at hun gik på barsel i oktober 2005) og vendte tilbage til arbejdspladsen i oktober 2006. ¬¬Klageren blev ikke kontaktet i forbindelse med lønforhandlinger i januar 2006, hvor hun var på barsel, og hun fik heller ikke nogen lønstigning. ¬¬I slutningen af oktober 2006, efter at klager var vendt tilbage til arbejdspladsen, blev det fra ledelsen meddelt, at der på grund af godt regnskab ville blive udbetalt en bonus til medarbejderne. Klager fik kun tildelt halv bonus i forhold til de øvrige kollegaer med samme anciennitet som hendes. Bonusbeløbet udgjorde 5000 kr., og var det samme beløb som de medarbejdere, der var blevet ansat i foråret og efteråret 2006, fik tildelt. ¬¬Sagen er indbragt for ligestillingsnævnet ved mail af 21. august 2007. ¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren finder, at der er sket en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, og påstår sig tilkendt en godtgørelse for dette, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4. ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren har anført at grunden til at hun ikke blev kontaktet i forbindelse med lønforhandlinger i januar 2006, var, at hun var på barsel. Hun har i den forbindelse understreget, at hun som barslende har ret til en lønforhandling på lige fod med sine kollegaer. ¬¬Da hun ifølge sin kontrakt har ret til en årlig lønforhandling i januar, er hendes manglende lønstigning udtryk for forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 4. Hun bestrider, at hun ikke har ydet en stor indsats før sin barsel, herunder været fleksibel med hensyn til at påtage sig forskellige arbejdsopgaver både alene og i samarbejde med andre. ¬¬Indklagedes begrundelse for, at hun kun skulle oppebære halvdelen af bonusbeløbet, bestrides. Indklagede har begrundet det med, at klageren ikke har været til stede gennem hele sæsonen, hvorfor hun ikke i samme grad som sine kollegaer har bidraget til det gode resultat. Samtidig blev der givet samme halve bonus til medarbejdere, der er startet efter sæsonens slutning, og som derfor slet ikke har deltaget i sæsonens optjening. Klageren skal sammenlignes med de øvrige ansatte, der ikke har været på barsel og ikke med de ansatte, der først er ansat i løbet af 2006 og dermed ikke har været med til at optjene det fulde beløb. ¬¬ Indklagede afviser at den manglende løn skyldes klagerens køn. Der skete ikke automatisk regulering af lønnen, og der var i kontrakten alene tale om krav på en eventuel lønstigning efter den årlige lønforhandling. ¬¬Lønstigning afhænger af hvilken indsats, den enkelte yder. Det var virksomhedens vurdering, at klageren ikke skulle have en lønstigning i 2006, idet hun ikke før sin barsel havde "formået at udvide sit virkeområde, dvs. tage del i de øvrige arbejdsområder, som er i en sæsonvirksomhed, dette bevirkede at hendes jobområde indskrænkede og de øvrige ansattes udvidet." Da klageren var den højest lønnede, måtte hun vente med regulering, til de øvrige kom op på hendes niveau lønmæssigt. Dette var grunden til, at hun ikke blev indkaldt til samtale. ¬¬I forhold til tildeling af bonusbeløb er der ikke tale om en aftalt bonus, men om et beløb givet på baggrund af hvor meget medarbejderne havde bidraget til det gode resultat, et "skulderklap" for en god indsats i et godt regnskabsår. Ikke alle fik lige meget, og da klager ikke havde været på arbejdspladsen under hele perioden på grund af barsel, havde hun ikke ydet den ekstraordinære indsats. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger: ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006) og nævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang det følger af disse love. ¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 4 må der ikke ske forskelsbehandling på grund af køn for så vidt angår arbejdsvilkår. ¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 16 a skal en person, der anser sig krænket i henhold til § 4 påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Herefter påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. ¬¬Det fremgår af klagerens kontrakt, at der hvert år i januar skal foregå en drøftelse af lønnen, hvilket ikke har fundet sted på grund af klageren barsel. Det er endvidere ubestridt af indklagede, at klageren fik udbetalt en halveret bonus, fordi hun havde været fraværende på grund af barsel. ¬¬Nævnet finder således, at klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling. ¬¬I forhold til den manglende lønforhandling, finder Ligestillingsnævnet det i strid med ligebehandlingslovens § 4 ikke at indkalde en medarbejder til lønforhandling på grund af barsel. ¬¬I forhold til det halve bonusbeløb fremgår det af sagen, at spørgsmålet om klagerens fravær i løbet af 2006 har indgået i indklagedes vurdering af, hvorvidt hun var berettiget til den fulde bonus. Nævnet finder, at klageren har sandsynliggjort, at ligebehandlingsprincippet er blevet krænket, idet udnyttelse af retten til barselsorlov ikke må komme en medarbejder til skade. Nævnet bestemmer i den anledning, at indklagede skal betale klageren en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 14. ¬¬Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 6.000 kr. med procesrente fra 21. august 2007, hvor sagen blev indbragt for nævnet. ¬ <2007-4438>