Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/11076@2008-08-25/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2008-930 En arbejdsgiver kunne ikke løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen af en kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet. Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 283.500 kr. En kvinde blev ansat som salgskonsulent i et privat firma den 9. marts 2007. Ifølge hendes kontrakt skulle hun tiltræde 1. maj 2007, men hun var reelt tiltrådte primo marts 2007. Den 12. marts 2007 oplyste hun sin arbejdsgiver om, at hun var gravid. Den 17. juli 2007 modtog kvinden en advarsel, hvori 4 forhold blev påtalt. De 4 forhold var 1) brug af firmabil til private formål, 2) at hun ved flere lejligheder var mødt for sent på arbejde, 3) at hun ved flere lejligheder var udeblevet fra arbejde, og 4) at hun ikke i løbet af sin ansættelse havde specificeret, hvordan hendes arbejdstid hos kunderne blev benyttet. Såfremt forholdene ikke blev efterlevet, ville det føre til hendes afskedigelse. Hun protesterede over advarslen den 18. juli 2007, idet hun mente at de første to punkter ikke tidligere var blevet omtalt overfor hende, og at de ikke fremgik af hendes kontrakt, hvorfor hun ikke havde været opmærksom på disse regler, men at hun naturligvis ville efterleve dem nu, da det var blevet indskærpet overfor hende. De sidste to punkter var hun uforstående overfor, men hendes anmodning til virksomheden om at uddybe disse punkter blev ikke imødekommet. Kvinden var sygemeldt fra den 18. juli til den 22. juli 2007, og afholdt planlagt ferie fra den 23. juli til den 12. august 2007. Den 24. juli 2007 modtog kvinden sin opsigelse. Kvinden gjorde gældende, at hendes opsigelse skyldtes hendes graviditet, og at advarslen blot var et påskud for at afskedige hende, samt at hun, da hun var sygemeldt og på ferie i perioden mellem modtagelsen af advarslen og hendes opsigelse, ikke havde mulighed for at følge advarslen. Virksomheden gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i de i advarslen omtalte forhold, og ikke skyldtes kvindens graviditet. Ligestillingsnævnet fandt ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet.

Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde. ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse ¬Indklagede tilpligtes inden 14 dage at betale en godtgørelse til klageren på 283.500 kr. med procesrente fra den 29. januar 2008, hvor sagen blev modtaget i nævnet. ¬¬ Sagsfremstilling ¬En kvinde blev ansat som salgskonsulent i et privat firma med ansættelseskontrakt af 9. marts 2007. Ifølge hendes kontrakt udgjorde hendes løn 31.500 kr. månedligt samt en bonus på 1.500 kr. for hver ny kunde. ¬¬Virksomheden har oplyst, at hun fortalte om sin graviditet inden ansættelsen. ¬¬Kvinden har oplyst, at hendes tiltræden ifølge kontrakten skulle ske pr. 1. maj 2007, men at hun reelt tiltrådte primo marts 2007, og at hun fortalte virksomheden om sin graviditet under et kundebesøg den 12. marts 2007. ¬¬Den 17. juli 2007 modtog kvinden en advarsel fra virksomheden omhandlende 4 forhold, som virksomheden var stærkt utilfredse med. Virksomheden gjorde opmærksom på, at hvis den pågældende adfærd ikke øjeblikkeligt blev bragt til ophør, ville hun blive opsagt uden varsel. De 4 forhold var som følger: 1) brug af firmabil til private formål; 2) at kvinden ved flere lejligheder var mødt for sent på arbejde; 3) at hun ved flere lejligheder var udeblevet fra arbejde; og 4) at hun ikke i løbet af sin ansættelse havde specificeret hvordan hendes arbejdstid hos kunderne var blevet benyttet. Den 18. juli 2007 protesterede kvinden til virksomheden via mail over advarslen, idet hun ikke mente, at den var berettiget. ¬¬Kvinden var sygemeldt fra og med den 18. juli til og med den 22. juli 2008. Fra den 23. juli til den 12. august 2008 afholdt hun ferie. ¬¬Den 24. juli 2008 modtog kvinden sin opsigelse fra virksomheden. Opsigelsen var begrundet i de i advarslen nævnte forhold. ¬¬Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet ved brev af 28. januar 2008 fra kvindens fagforening, der har ført sagen på vegne af kvinden. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået, at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at hendes opsigelse blev meddelt hende umiddelbart efter, at hun havde meddelt virksomheden, at hun var gravid, hvorfor indklagede skal løfte bevisbyrden, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, for, at afskedigelsen ikke var begrundet i hendes graviditet og kommende barselsorlov. ¬¬Hun har til støtte for sin påstand gjort gældende, af de i advarslen nævnte forhold ikke er korrekte, og at selv hvis advarslen havde været berettiget, havde hun ikke reel mulighed for at rette de i advarslen nævnet forhold, idet hun mellem modtagelsen af advarslen og modtagelsen af opsigelsen ikke havde været på arbejde på grund af sygemelding og ferie, og hun derfor ikke hverken kunne have fulgt eller trodset de i advarslen nævnte påbud. ¬¬I forhold til de i advarslen nævnte forhold fremhæves det: ¬¬Ad punkt 1) Hun havde ikke været opmærksom på at det ikke var tilladt at bruge firmabilen til private formål, idet dette ikke var nævnt i kontrakten. Efter dette blev indskærpet overfor hende, har hun ikke siden gjort brug af bilen til andet end arbejdsrelaterede opgaver. ¬¬Ad punkt 2) Det er ikke nævnt i hendes kontrakt, at der er fast mødetidspunkt, og at hun ikke på noget tidspunkt er blevet informeret om, at mødetidspunktet er kl. 8. Derudover bestrider hun, at hun på noget tidspunkt skulle være mødt for sent på arbejde. ¬¬Ad punkt 3) Hun er aldrig udeblevet fra arbejde, og stiller sig ganske uforstående overfor dette punkt. Hun har ved mail af 18. juli 2008 anmodet virksomheden om at uddybe punktet ved at oplyse hvilke datoer, der hentydes til, men anmodningen blev aldrig imødekommet. ¬¬Ad. punkt 4) Det bestrides, at hun ikke skulle have redegjort for hvorledes hendes arbejdstid er blevet benyttet. Hun har siden ansættelsens start gjort rede for sin arbejdstid via et Excel-ark, hvilket virksomheden var klar over. Hun forstår derfor ikke hvilke oplysninger det er virksomheden ikke mener, at hun har opgivet. Også dette punkt anmodede hun i sin mail af 18. juli 2008 virksomheden om at uddybe, men heller ikke denne anmodning er blevet imødekommet. ¬¬Kvinden gør på baggrund af ovenstående gældende, at advarslen er opdigtet, og udarbejdet alene med det formål at kreere en undskyldning for at afskedige hende, idet hun kort tid efter skulle gå fra på barsel. ¬¬ Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at afskedigelsen var begrundet i de i advarslen nævnte forhold, og ikke i kvindens graviditet og kommende barsel. ¬¬Til støtte for sin påstand gør virksomheden gældende, at det ikke er korrekt at kvinden modtog afskedigelsen umiddelbart efter at hun havde oplyst om sin graviditet, men at virksomheden havde været klar over dette forhold i lang tid inden afskedigelsen, og at afskedigelsen derfor intet havde med hendes graviditet og kommende barsel at gøre. Endvidere gøres det gældende, at virksomheden har andre gravide medarbejdere, der ikke er blevet opsagt. ¬¬Det er ikke advarslen, der ligger til grund for opsigelsen, men derimod de forhold der fremgår af advarslen. Virksomheden mener derfor, at kvindens påstand om at hun ikke har haft mulighed for at rette op på de i advarslen nævnte forhold er uvæsentlig, da opsigelsen skal ses på baggrund af forholdene ikke advarslen. Til støtte for dette gøres det gældende, at". . . [virksomheden] har i første omgang fundet det rigtigst at give en advarsel. Efter fremsendelse af opgørelse over nye kunder med kun en ny kunde, samt efter diskussioner opstået mellem direktøren hos [virksomheden] og [kvinden] på baggrund af ovennævnte forhold, hvor [virksomheden] har fundet [kvindens] fremtoning meget ubehagelig og uforskammet, valgte [virksomheden] i stedet at afskedige [kvinden]" ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lov-bekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006). ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet den bevisbyrde, der følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren blev afskediget kort før hun skulle påbegynde barselsorlov. Nævnet finder ikke, at de af virksomheden i advarslen påberåbte forhold er dokumenteret tilstrækkeligt til, at virksomheden har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet og kommende barselsorlov. Nævnet har her lagt særlig vægt på, at kvindens anmodning om uddybning af punkt 3 og 4 ikke er blevet imødekommet. ¬¬Endvidere lægger Ligestillingsnævnet vægt på, at kvinden, på grund af sygdom og ferie, ikke havde reel mulighed for at rette op på de i advarslen nævnte forhold. ¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at indklagede har handlet i strid med lige-behandlingslovens § 9. Herefter tilkommer der klageren en godtgørelse, jf. lovens § 16, stk. 2, der fastsættes til et beløb svarende til 9 måneders løn. Godtgørelsen fastsættes herefter til 283.500 kr. med procesrente fra 29. januar 2008, hvor sagen blev modtaget i nævnet. ¬¬ <2008-930>

Versioner

1. 2008-08-25