Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9007@2008-01-19/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i Sag 2007-6-597

Resumé Klager klagede over en artikel i Urban og www.urban.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: En del af klagen angår www.urban.dk. Da internetudgaven www.urban.dk, hvori den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Pressenævnet finder det uheldigt, at [K] ikke var orienteret om, at artikler i Berlingske Koncernen kan anvendes af andre medier i koncernen, herunder i Urban. Nævnet finder imidlertid ikke, at Urban har tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklen uden at indhente klagers samtykke. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at artiklerne i Urban og Berlingske Tidende i det væsentlige er identiske. Pressenævnet finder, at Urban heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Urban den 10. oktober 2007 og en identisk artikel på www.ur­ban.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling Urban bragte den 10. oktober 2007 under temaet ” At miste et barn” en artikel under overskriften ”Når et spædbarn dør” og underoverskriften ”[K] og [A] mistede et barn ved fødslen. De kæmpede for at komme videre i deres liv. Det er i dag lykkedes.”. Af artiklen fremgik følgende: ”Lidt syd for Viborg bor [K] og [A]. De er forældre til tre børn – [B], som er tre år gammel, og tvillingerne [C] og [D] på ni måneder. [A] er til daglig ansat i en bank og [K] er for tiden på barsel. I familiens hus i Dollerup kunne [A] og [K] i dag have boet med fire børn. [B]s tvillingesøster døde ved fødslen. I 2003 fik [K] og [A] hjælp til at blive gravide. Det virker. [K] bliver kort efter gravid med tvillinger. Graviditeten går problemfrit, og da de ni måneder er gået, bliver [K] indlagt for at få sat fødslen i gang som et led i en ganske normal rutine ved tvillingefødsler, når man er 38 uger henne. Begynder at bløde Efter en hel dag på Viborg Sygehus begynder [K] at bløde kraftigt. Derfor bliver hun kørt til fødegangen. På fødestuen sætter man CTG-overvågningsudstyr på [K] for at holde øje med de to babyers hjerterytme. ”De bliver ved med CTG-overvågningen i de næste fire timer, mens jeg fortsat bløder meget. Jordemoderen bemærker godt nok undervejs, at det er utroligt så meget de to hjerterytmer ligner hinanden,” fortæller [K]. [A] undrer sig over, om det er normalt at bløde så meget, og spørger til det på fødestuen. Han får at vide, at det ikke er normalt, og at det er derfor, at CTG-overvågningen bliver fulgt så nøje. [K] har efterhånden mistet flere liter blod. Hun mister bevidstheden. Det står klart for alle på fødestuen, at tingene ikke er, som de bør være. [E] bliver hjulpet til verden med en blød sugekop. [K] veksler mellem bevidsthed og bevidstløshed. ”Jeg kan høre, at de råber og spørger, hvad hun skal hedde. Hun bliver døbt, og da ved jeg jo godt et eller andet sted, at hun er død,” Siger [K]. [B] bliver født et kvarter senere. [K] bløder fortsat voldsomt, og bliver derfor kørt væk fra fødestuen. Tilbage står [A] med deres to børn. [E], som er død, og [B], som lever. Det er min skyld Da [K] næste formiddag vågner på opvågningsafdelingen er hun ikke i tvivl om, hvad der er sket. ”Jeg ved godt, at hun er død. Af en eller anden grund, er jeg sikker på, at det er min skyld,” siger [K]. Derfor er [K] de næste uger meget opmærksom på ikke at være ked af det. For det er hendes egen skyld, og derfor må hun ikke være ked af det. ”Til begravelsen en uge efter bruger jeg al min energi på at opmuntre folk. Jeg kan ikke bære, hvis de er kede af det. For det er jo min skyld,” forklarer [K]. På hospitalet fortæller de, at det er navlestrengen, der er skyld i [E]s død. En veninde, som er jordemoder bemærker kort tid efter, at det alligevel er utroligt, at det er grunden til [E]s tidlige død. Fire uger efter har [K] og [A] besøg af jordemoderen. Her spørger de direkte til, om [E]s død kan være forårsaget af en fejl. ”Jordemoderen fortæller os, at hun godt vidste, at det var galt. Det var lægens skyld, siger hun. Men da vi snakker med lægen om det, siger han, at det var fordi overvågningen var så dårlig, og at det derfor var jordemoderens skyld,” siger [K]. Familien [K] ved nu, at noget gik galt, men ikke hvem, der er skyld i, at de mistede [E]. Tre måneder efter beslutter [A] og [K] at klage til patientklagenævnet. Okay at sørge Imens sagen bliver undersøgt nærmere, går [K] til psykolog for at bearbejde det, der er sket. Psykologen får de betalt, fordi de har tegnet en babyforsikring hos Falck. Det hjælper [K] lidt på vej. Hun lærer, at det er ok at være ked af det. ”Jeg travede en masse ture rundt med barnevognen herude i Dollerup bakker og tudede og tudede, og så prøvede jeg ellers at være en mor for [B], når han var vågen,” fortæller [K] om månederne efter [B]s fødsel og [E]s død. Igennem Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød kommer [A] og [K] i kontakt med et andet par, der har stået i en lignende situation. [A] og [K] taler i telefon med kontaktparret omtrent en gang om ugen i et års tid. ”Det giver en masse, at man kan finde ud af, at man ikke er den eneste, der har mistet en tvilling på den måde,” siger [K]. Da [B] er halvandet år i november 2005 kommer afgørelsen fra patientklagenævnet. Det var en fejl fra både læge og jordemoder. Det hjælper for alvor den lille familie videre. [A] og [K] melder sig selv som kontaktpar i Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød. ”Vi føler, at det nærmest alene er det, der har reddet os igennem. Derfor er det også rart at kunne hjælpe andre, der står i samme situation.” fortæller [K]. For ni måneder siden fødte [K] igen. Hun og [A] havde fået lov til at få hjælp til at blive gravide endnu engang, selvom det ikke er normal procedure at få hjælp til mere end et barn. Denne gang foregik graviditeten uden kontakt til jordemoder. ”Når jeg skulle på hospitalet til tjek eller scanninger, rystede jeg på vej derud. Det sad så dybt i mig,” forklarer [K] om tiden frem til anden gang hun skulle føde. Pigerne [C] og [D] blev født ved planlagt kejsersnit og har det fint i dag.” Midt i artiklen var indsat følgende citat med større og rød skrifttype: ”Jeg kan høre, at de råber og spørger, hvad hun skal hedde. Hun bliver døbt, og da ved jeg jo godt et eller andet sted, at hun er død.” Til artiklen var indsat et billede af familien med billedteksten: ”Da [K] og [A] for tre år siden fik sønnen [B], mistede de samtidig [B]s tvillingesøster, [E], der døde under fødslen. Siden har de fået tvillingepigerne [C] og [D].” En anden avis, Berlingske Tidende, bragte samme dag en identisk artikel og et identisk billede. Artiklen i Berlingske Tidende havde underoverskriften ”Spædbarnsdød. [K] og [A] mistede et barn ved fødsel. De kæmpede for at komme videre i deres liv. Det er i dag lykkedes.”. Underoverskrifterne i brødteksten og det røde citat fremgik ikke af artiklen i Berlingske Tidende. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter [K] har anført, at familien den 9. oktober 2007 blev interviewet og fotograferet til Berlingske Tidende, men man kunne efterfølgende konstatere, at artiklen også var bragt i Urban og på www.urban.dk, selvom der ikke var givet tilladelse hertil. Forud for offentliggørelsen blev teksten sendt pr. e-mail med emnet ”artikel i Berlingske Tidende”. [K] har anført, at man netop valgte at fortælle historien til Berlingske Tidende, da familien anser det for en pålidelig avis. I forbindelse med fotograferingen beroligede fotografen familien med, at artiklen kun udkom i 3.000 eksemplarer. Layoutet til artiklen virker endvidere meget sensationspræget med overskrifter, rødt citat og billedstørrelsen var større end i Berlingske Tidende. 2.2. Urban og www.urban.dk’s synspunkter Urban og www.urban.dk har oplyst, at de ejes af Berlingske Koncernen ligesom Berlingske Tidende. Berlingske Koncernen har en aftale med journalisterne om, at artikler fra Berlingske Tidende kan anvendes i Urban. Det er en helt almindelig fremgangsmåde i mediehusene. Avisen har beklaget, at klager ikke blev orienteret om, at indholdet fra interviewet også ville være til rådighed for andre udgivelser i Berlingske Koncernen. Berlingske Tidende og Urban er blevet enige om at indskærpe over for journalister og fotografer, at de skal huske at gøre opmærksom på, at udveksling af artikler mellem medierne kan forekomme. Avisen har videre anført, at overskriften i begge publiceringer er ens, og det er det samme foto, der er brugt. Der er ikke tilføjet sensationelle overskrifter eller indsat et nyt stort foto. Der er trukket et citat ud, hvilket er brugt i den grafiske opsætning. Det gøres ofte på Urban. Mediet har understreget, at citatet er at finde i teksten i begge udgivelser. 3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Bodil Mørkøv Ullerup. En del af klagen angår www.urban.dk. Da internetudgaven www.urban.dk, hvori den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Pressenævnet finder det uheldigt, at [K] ikke var orienteret om, at artikler i Berlingske Koncernen kan anvendes af andre medier i koncernen, herunder i Urban. Nævnet finder imidlertid ikke, at Urban har tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklen uden at indhente klagers samtykke. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at artiklerne i Urban og Berlingske Tidende i det væsentlige er identiske. Pressenævnet finder, at Urban heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Afgjort den 16. januar 2008.

Versioner

1. 2008-01-19