Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9009@2008-01-19/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-614

Resumé Klager klagede over en artikel i Familie Journalen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt ét eller flere af [A]s børn afgik ved døden. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige, og der er derved ikke grundlag for at afgøre, om Familie Journalen har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Tre medlemmer udtaler: Vi finder, at oplysningen i artiklen vedrørende antallet af mistede børn er en oplysning af faktisk karakter. Vi finder imidlertid ikke, at oplysningen i den konkrete sammenhæng, hvor klager ikke i øvrigt fremtræder, er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og klager er derved ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Et medlem udtaler: Jeg finder, at oplysningen i artiklen vedrørende antallet af mistede børn er en oplysning af faktisk karakter. Jeg finder videre, at det forhold, at [K] angiveligt skulle have mistet fem børn er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Da oplysningens rigtighed ikke er utvivlsom, finder jeg, at klager er berettiget til at få bragte et genmæle. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og [K] har ikke krav på at få bragt et genmæle.

Advokat Ole Gyde Poulsen har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i Familie Journalen nr. 37 den 10. september 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten har endvidere klaget over, at Familie Journalen har afvist at bringe et genmæle. 1. Sagsfremstilling Familie Journalen nr. 37 den 10. september 2007 bragte en artikel under overskrifterne ”Forsøgskanin for kræftforskerne i 25 år” og ”Jeg ved ikke hvordan jeg har det” omhandlende 60-årige [A]s kamp mod kræft. Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”- Jeg har ikke sovet i mit barndomshjem, siden jeg var 13. Jeg formentes simpelthen adgang til familien og har stadigvæk kun telefonisk kontakt med min mor. Så skønt jeg var i Danmark på hendes 80-års fødselsdag i marts i år, holdt [B] [[A]s nuværende ægtemand] og jeg os væk på dagen, sukker [A], der kun nødigt tænker på sit første giftermål, som var så langt rigere på druk end kærlighed. Og endda lagde hun krop til otte fødsler. - Men selv om ingen af dem var ønskebørn, elskede – og elsker – jeg dem alle. Selvfølgelig mest af alt de tre, jeg har tilbage – to drenge og en pige. De fem, jeg mistede, var alle drenge i alderen fra to timer til tre måneder. Jeg fik aldrig ren besked om dødsårsagen, men måtte nøjes med en søgt forklaring om, at jeg skulle være glad for, hvad børnene var forskånet for. Lige til jeg i forbindelse med uddannelsen på sygeplejeskolen blev undervist i pædiatri og med et sad med et af mine afdøde børns journal mellem hænderne. Jeg fik et chok. Der stod det jo – alt det, man havde fortiet. At sygdommen i min rygmarv ikke havde kunnet forliges med en forplantning.” Familie Journalen afviste ved brev af 9. november 2007 at dementere artiklen. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter Advokat Ole Gyde Poulsen har anført, at det har været muligt at identificere [A]s tidligere mand, [K], og artiklen har været generende for klager. I artiklen anføres det, at [K] skulle være far til de fem drenge, som [A] har mistet. [K] har imidlertid oplyst, at der kun er ét barn, der afgik ved døden (vuggedøden). Herefter blev [A] steriliseret. Indholdet af artiklen er ukorrekt, og Familie Journalen har ikke undersøgt, hvorvidt oplysningerne var korrekte. Bladet kunne have anmodet [A] om dødsattesterne på de fire børn, der skulle være døde. 2.2. Familie Journalens synspunkter Familie Journalen har anført, at det ikke er muligt at identificere klager i artiklen, og bladet har ikke bragt udtalelser fra [A], der kan krænke klager. På baggrund af klagers henvendelse kontaktede bladet [A], der fastholdt oplysningerne i artiklen. Der var ikke grund til at antage, at [A] talte usandt. Familie Journalen har videre anført, at artiklen ikke havde til formål at fortælle om en mors tab af fem børn, men derimod om [A]s liv som forsøgskanin for kræftforskning. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Bodil Mørkøv Ullerup. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt ét eller flere af [A]s børn afgik ved døden. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige, og der er derved ikke grundlag for at afgøre, om Familie Journalen har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Tre medlemmer – Jesper Rothe, Jan Kristensen og Kaare R. Skou – udtaler: Vi finder, at oplysningen i artiklen vedrørende antallet af mistede børn er en oplysning af faktisk karakter. Vi finder imidlertid ikke, at oplysningen i den konkrete sammenhæng, hvor klager ikke i øvrigt fremtræder, er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og klager er derved ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Et medlem – Bodil Mørkøv Ullerup – udtaler: Jeg finder, at oplysningen i artiklen vedrørende antallet af mistede børn er en oplysning af faktisk karakter. Jeg finder videre, at det forhold, at [K] angiveligt skulle have mistet fem børn er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Da oplysningens rigtighed ikke er utvivlsom, finder jeg, at klager er berettiget til at få bragte et genmæle. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og [K] har ikke krav på at få bragt et genmæle. Afgjort den 16. januar 2008

Versioner

1. 2008-01-19