Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9078@2008-03-28/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-625

Resumé Klager klagede over en artikel i Berlingske Tidende. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at overfaldet i Vanløse har offentlig interesse, og Berlingske Tidende var derfor berettiget til at beskrive hændelsen, herunder [K]s indsats. Da [K] er tilstrækkelig anonymiseret, og artiklen ikke i øvrigt er krænkende over for klager, udtaler nævnet ikke sin kritik. Det forhold, at Berlingske Tidende har viderebragt en offentlig tilgængelig oplysning om, at klagers bolig er til salg, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Berlingske Tidende den 10. januar 2008, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling Berlingske Tidende bragte den 10. januar 2008 en artikel under overskriften ”Det første vi tænkte på var, om de havde en kniv” og underoverskriften ” OVERFALD. Fredag før jul blev tre gymnasieelever helt umotiveret overfaldet på en rolig villavej i Vanløse. Overfaldet er bare ét af de mange meningsløse overfald, der i modsætning til sidste uges tragiske knivdrab, ikke når medierne. Men som alligevel sætter sig store spor. Her fortæller Berlingske Tidende ofrenes historie.” . Af artiklen fremgik følgende: ”Det er ved at være jul, og Benjamin, Lasse og Anders, der går i 2.g. på et gymnasium i Gentofte, er fredag den 21. december på vej til en hyggeaften hos en klassekammerat i Vanløse. Den kommende ferie skal fejres med en ramme øl, som Anders bærer under armen. Drengene tager metroen fra Københavns centrum ud til Vanløse, skifter til S-toget og kører til Jyllingevej Station, hvor de står af. Her sidder en flok jævnaldrende drenge og piger, der skal vise sig at blive et meget dårligt bekendtskab. Den korte gåtur fra stationen til kammeratens hjem går ned ad Jyllingevej, og her kan Benjamin, Lasse og Anders mærke, at nogen følger efter dem. De joker lidt med det, går hurtigere og drejer endelig om hjørnet til Krogebjerg. De andre er stadig lige i hælene og beder nu om rammen med øl. Den får de. Som tak får Anders nikket en skalle. Det næste, de tre drenge husker, er, at de bliver slået på med knytnæver og sparket til. ”Hvad vil I,” råber Benjamin uden at gøre modstand, mens Anders får afværget et spark på vej ind i hans mave. ”Vi vil have jeres penge,” råber voldsmændene. Men drengene har ingen penge på sig. På det tidspunkt bliver Lasse slået omkuld og bløder. Han går i panik, rejser sig op, og løber af sted til nærmeste hoveddør, mens han føler sig forfulgt af flokken. Det er han heldigvis ikke. En kvinde åbner sin hoveddør, får Lasse indendørs og ringer til politiet. Imens får de to andre flere slag og spark, inden flokken forsvinder, og politiet kommer. Kvinden får fat i Benjamin og Anders, som leder efter Lasse ude på vejen. Alle tre bliver kørt på skadestuen med flækkede læber og ondt i lemmerne. … Aldrig tilbage Tilbage på gerningsstedet i går godt tre uger efter overfaldet, ser de tre drenge nu hele området i dagslys sammen med Berlingske Tidende. Huset, hvor Lasse blev lukket ind af en venlig kvinde, er en rød murermestervilla med en have, hvor gyngerne vidner om en småbørnsfamilie. Hundene gør i vinduet. Og ved indkørslen står et til salg-skilt foran huset denne grå dag. ”Jeg kan simpelthen ikke lide at være her. Jeg får det virkelig dårligt,” siger Lasse efter et stykke tid. Han er blevet bleg, og han fryser, siger han. De andre har det også mærkeligt med at være tilbage. Klassekammeraten, som de tre drenge var på vej til fest hos den aften, hvor overfaldet fandt sted, har lovet at give en kop kaffe lige rundt om hjørnet. ”Hans mor har lovet at køre os til stationen, så vi ikke skal ud på Jyllingevej igen. Og så skal jeg ellers aldrig mere tilbage hertil,” siger Lasse.” Til artiklen var indsat et billede af de tre omtalte drenge. Baggrunden på billedet viste omridset af en villa. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter [K] har anført, at huset er identificerbart pga. de mange detaljer og billedet i artiklen. Hun har modtaget opringninger fra personer, der har genkendt huset og derved hende. [K] ønskede ikke, at andre skulle vide, hun hjalp drengene, og hendes børn er utrygge ved situationen. Hun har videre ikke ønsket at blive sat i forbindelse med artiklen, der indeholder en del usande detaljer omkring overfaldet. Avisen burde have kontaktet hende inden offentliggørelsen, så hun kunne have frabedt sig omtalen. Detaljerne omkring hendes medvirken, hendes familie og hus er irrelevante i relation til historien. [K] har herudover anført, at artiklens oplysninger er skadelige for hende og hendes familie, idet omtalen af huset har medført, at huset er blevet sværere at sælge, ligesom hun har fået henvendelser fra folk, der ville vide om overfaldet var grunden til, at klager ville sælge huset. 2.2. Berlingske Tidendes synspunkter Berlingske Tidende har afvist, at avisen har krænket klager eller klagers familie. Omtalen var udelukkende positiv. Klager var anonymiseret i artiklen og spillede en perifer rolle i historien. Den korte beskrivelse af klagers hus kan ikke opfattes krænkende eller gøre det svært for klager at sælge huset. Fotoet i artiklen viser ikke klagers hus. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Bodil Mørkøv Ullerup: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at overfaldet i Vanløse har offentlig interesse, og Berlingske Tidende var derfor berettiget til at beskrive hændelsen, herunder [K]s indsats. Da [K] er tilstrækkelig anonymiseret, og artiklen ikke i øvrigt er krænkende over for klager, udtaler nævnet ikke sin kritik. Det forhold, at Berlingske Tidende har viderebragt en offentlig tilgængelig oplysning om, at klagers bolig er til salg, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. Afgjort den 26. marts 2008

Versioner

1. 2008-03-28