Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9158@2008-05-06/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-647

Resumé Klager – en person – klagede over en artikel i Fagbladet 3F. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. I 1994 blev haveaffalds astmafremkaldende virkning beskrevet i en artikel i SID’s medlemsblad. I artiklen blev [K] i sin egenskab af forhenværende sikkerhedsrepræsentant og daværende tillidsmand omtalt. I artiklen blev det tillige oplyst, at klager havde fået udbetalt en ménerstatning. Pressenævnet finder, at erstatningernes størrelse har en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe oplysningen. Nævnet finder, at omtalen i Fagbladet 3F i 2008 burde være sket uden angivelse af fornavnet. Da [K]s navn, uden klagers protest, imidlertid tidligere har været offentliggjort i forbindelse med erstatningssagen, udtaler nævnet ikke kritik af Fagbladet 3F for at bringe oplysningerne.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Fagbladet 3F den 22. februar 2008, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling Fagbladet 3F nr. 3 2008 bragte den 22. februar 2008 en artikel under overskriften ”Skraldemænd bliver syge på stribe” og underoverskriften ”Næsten tre millioner i erstatning til syge medarbejdere på genbrugsstationerne i Odense får nu 3F til at kræve, at Arbejdstilsynet skrider ind”. Af artiklen fremgik følgende: ”Der er langt fra visionerne til virkeligheden på genbrugsstationerne i Odense. ”Målet er sunde og sikre arbejdspladser”. Men realiteten er, at seks renovationsarbejdere er blevet så syge af arbejdet med affald på byens genbrugsstationer, at de er blevet tvunget til at stoppe med jobbet. 3F har siden 1993 hentet knap 2,8 millioner kroner hjem i erstatning til de fem renovationsarbejdere, hvis arbejdsskadesager er afgjort på nuværende tidspunkt. … - Det er selvfølgelig skidt, hvis seks personer er blevet syge… siger Thomas B. Jørgensen, administrerende direktør i Odense Renovationsselskab. … Læs også side 40-42” Samme dag bragte fagbladet under overskriften ”Ny læge var 1,2 millioner kroner værd” en artikel omhandlende en arbejdsskadeerstatning til en tidligere renovationsarbejder fra Odense Renovationsselskab, [A]. Til artiklen var indsat følgende billedtekst (side 40): ” [E] VENTER STADIG Seks tidligere medarbejdere hos Odense Renovationsselskab er blevet syge af arbejdet med affald: [A] har fået 1,2 millioner kroner i erstatning [B] har fået 1,3 millioner kroner i erstatning [C] har fået 155.000 kroner i erstatning. [D] har fået 85.000 kroner i erstatning. [K] har fået 48.000 kroner i erstatning. [E] venter stadig på en afgørelse i sin sag. 52 personer arbejder lige nu i genbrugsafdelingen hos Odense Renovationsselskab.” Fagbladet (SID’s medlemsblad) nr. 44 1994 bragte under overskriften ”Haveaffald gav astma” en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgik: ”ODENSE: Arbejde med haveaffald gav astma. 20 ansatte på Odense kommunes syv genbrugsstationer blev gennem to år – fra 1991 til 1993 – udsat for støv og svampesporer fra findeling af haveaffald. Tre af de 20 må i dag konstatere, at de lider af astma. Selv den daværende sikkerhedsrepræsentant, [K] , der nu er tillidsrepræsentant, allerede i januar 1992 på et sikkerhedsmøde oplyste, at det var sundhedsfarligt at findele haveaffaldet på genbrugspladserne, fortsatte findelingen. … [K] har fået en ménerstatning på 17.000 [rettelig: 48.000] kroner. En kollega har fået ca. 70.000 kroner.” Til artiklen var indsat et foto af [K]. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter [K] har anført, at han er en af de medarbejdere, der tilbage i 1990’erne modtog en erstatning (kroner 48.000). I starten af 1990’erne var klager ansat på genbrugsstationerne samtidig med, at han var tillidsmand for området. Fra 1998 blev han ansat i administrationen og senere udnævnt til løn- og personalechef. [K] har anført, at han ikke ønskede sin identitet og erstatningens størrelse offentliggjort. Selv om der alene står ”[K]” kan man identificere ham, ligesom Odense Renovationsselskabs 155 medarbejdere har omtalt artiklen. Det var ikke nødvendigt i artiklen at nævne navne, alternativt kunne bladet have indhentet tilladelse til at bringe fornavn og beløb. Artiklen er en krænkelse af privatlivets fred. [K] har herudover anført, at bladet ikke har kontaktet ham i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen, hvorfor artiklen må være udarbejdet på baggrund af materiale fra 3F’s (SID) arkiver, hvilket er uetisk. Artiklen fra 1994 har ikke samme læsertal som en artikel i 3F’s medlemsblad i 2008, da fagforeningernes sammenlægning har medført, at der er ét blad. En formulering som anvendt i 1994 ”En kollega har fået ca. 70.000 kroner” sikrer anonymiteten og krænker ikke privatlivets fred. 2.2. Fagbladet 3F’s synspunkter Fagbladet 3F har anført, at klager ikke er identificerbar i artiklen. Artiklen nævner klagers helt almindelige fornavn, men ikke klagers efternavn. Artiklen indeholder ikke nærmere oplysninger om klagers sag, men oplyser blot, at han og andre har oppebåret en erstatning. Fagbladet 3F har herudover henvist til, at sagen allerede i 1994 blev omtalt i bladet på baggrund af [K]s oplysninger. Da klager selv som sikkerheds- og tillidsmand tidligere har udtalt sig om sagen, herunder oplyst at han har fået erstatning, fandt bladet ikke grund til at antage, at klager skulle have indvendinger mod en anonymiseret omtale af sagen. Fagbladet har hverken i 1994 eller senere modtaget nogen form for reaktioner fra klager i anledning af artiklen fra 1994. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. I 1994 blev haveaffalds astmafremkaldende virkning beskrevet i en artikel i SID’s medlemsblad. I artiklen blev [K] i sin egenskab af forhenværende sikkerhedsrepræsentant og daværende tillidsmand omtalt. I artiklen blev det tillige oplyst, at klager havde fået udbetalt en ménerstatning. Pressenævnet finder, at erstatningernes størrelse har en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe oplysningen. Nævnet finder, at omtalen i Fagbladet 3F i 2008 burde være sket uden angivelse af fornavnet. Da [K]s navn, uden klagers protest, imidlertid tidligere har været offentliggjort i forbindelse med erstatningssagen, udtaler nævnet ikke kritik af Fagbladet 3F for at bringe oplysningerne. Afgjort den 30. april 2008

Versioner

1. 2008-05-06