Ferielovens lønmodtagerbegreb. Chefgolftræner. Forældelse.
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9212@2008-06-05/da
Indhold
Ferielovens lønmodtagerbegreb. Chefgolftræner. Forældelse.
Resumé Ferielovens lønmodtagerbegreb. Chefgolftræner. Forældelse. Ud fra en helhedsvurdering af de oplyste forhold tiltrådte Arbejdsmarkedets Ankenævn Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at en chefgolftræner, var lønmodtager i ferielovens forstand. Kravet om feriegodtgørelse for optjeningsåret 2003 var forældet, fordi kravet først var rejst over for arbejdsgiveren den 10. maj 2006.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt] på møde den 6. februar 2008. Nævnet traf denne
[Navn udeladt] var omfattet af lov om ferie under sin ansættelse som chefgolftræner i årene 2003, 2004, 2005 og 2006 ved [virksomhedens navn udeladt]. Krav på feriepenge optjent i 2003 er forældet. Disse feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 5. juli 2007.
Retten til feriegodtgørelse efter ferieloven Ankenævnet har lagt til grund, at [navn udeladt] i perioden 1. november 2003 til 31. oktober 2006 har haft opgaver for [golfklubbens navn udeladt], der har været/er ejet af [virksomhedens navn udeladt]. [Navn udeladt] ’ advokat har i brev af den 10. maj 2006 rejst kravet om feriegodtgørelse overfor [virksomhedens navn udeladt]. – [Navn udeladt] har haft forskellige opgaver i forhold til [virksomhedens navn udeladt]: – [Navn udeladt] har drevet en forretning, [forretningens navn udeladt], hvor han har været momsregistreret, ført særskilt regnskab, ansat, afskediget og aflønnet personale, som han har tegnet arbejdsskadeforsikring for, og hvor han har betalt for leje af lokaler. – [Navn udeladt] skulle stå til rådighed for fællestræning, har stået for træning af klubbens junior- og elitespillere samt være behjælpelig ved modtagelse og vejledning af begynder- og prøvemedlemmer. Betaling herfor skete via [virksomhedens navn udeladt]. – [Navn udeladt] kunne undervise medlemmer og ikke-medlemmer. Betalingen herfor skete direkte til [navn udeladt]. Endvidere kunne golfarrangementer udbydes både af [navn udeladt] for egen regning og risiko og af [virksomhedens navn udeladt]. Der er uenighed om, hvorvidt [navn udeladt] har været selvstændig eller lønmodtager - og dermed om han har været omfattet af ferielovens bestemmelser. [Navn udeladt] advokat har i brev af 18. december 2006 erkendt, at [navn udeladt] var selvstændig erhvervsdrivende for så vidt angik [forretningens navn udeladt] og privatlektioner. [Navn udeladt] advokat mener dog at arbejdet som chefgolftræner var som lønmodtager og dermed omfattet af ferielovens regler. Ferieloven omfatter lønmodtagere. I loven er begrebet lønmodtager defineret som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det fremgår af ferielovens § 1, stk. 2. Om en person er lønmodtager vil bero på en helhedsvurdering. I den vurdering har Arbejdsmarkedets Ankenævn inddraget de elementer, som traditionelt afgrænser lønmodtagerbegrebet, og nævnet har taget udgangspunkt i den foreliggende trænerkontrakt. I det omfang dette har været muligt, er der alene taget stilling til den del af arbejde, som må tilskrives chefgolftrænerjobbet og hvor der er afregnet A-indkomst, idet den øvrige del af arbejdet er erkendt at være selvstændig virksomhed. Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at [virksomhedens navn udeladt] havde instruktionsbeføjelse og dermed råderet over [navn udeladt] arbejdskraft. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at – [navn udeladt] var forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed i det omfang, det var beskrevet i kontrakten (§ 1) – [navn udeladt] ikke måtte være træner for andre klubber (§ 1) – [navn udeladt] skulle tilrettelægge sin arbejdstid med henblik på at være til stede, når medlemmerne var til stede, og i videste muligt omfang deltage i klubbens arrangementer (§ 2) – der skulle udarbejdes en plan for trænerens tilstedeværelse på centret (§ 2) – kontrakten beskriver omfanget af [navn udeladt] trænergerning sommer og vinter (§ 2.1.), herunder hvordan træningen skulle afvikles (§§ 2.1.1, 2.1.2 og 2.1.3) – det særskilt er nævnt, at [navn udeladt] kunne yde instruktion til ikke-medlemmer (§ 2.1.) samt udvikle og udbyde golfskole for egen regning (§ 4). Arbejdsmarkedets Ankenævn finder endvidere, at arbejdet som chefgolftræner er udført for [virksomhedens navn udeladt] regning og risiko. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af kontraktens § 5 fremgår, at [virksomhedens navn udeladt] stillede golfbanens faciliteter til rådighed for [navn udeladt] træneraktiviteter, og at virksomheden også sørgede for banens vedligeholdelse. I modsætning her til står den del af kontrakten, der omfatter [forretningens navn udeladt], og som bl.a. indeholder aftale om betaling af leje for lokaler. Afregning af løn som A-indkomst og afregning af A-skat er almindeligt i et lønmodtagerforhold, men [virksomhedens navn udeladt] har i brev af 16. maj 2006 oplyst, at afregningen som A-indkomst alene skete for ikke at belaste ikke-momspligtige golfklubber med momsbetaling, og at det er tradition i branchen. Det forhold, at det honorar, som [navn udeladt] har modtaget for at opfylde kontrakten, er afregnet som A-indkomst og med afregning af A-skat, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv bevirke, at [navn udeladt] var lønmodtager, idet SKAT afgør spørgsmål om lønmodtagerforhold ud fra en vurdering af, om der har været tale om et tjenesteforhold i skattelovgivningens forstand. [Virksomhedens navn udeladt] advokat skriver i brev af 8. december 2006, at retrainerfee’et, der er nævnt i § 7, dækkede [navn udeladt] tilstedeværelse som træner i sæsonen. Beløbet var et honorar for rådighedsforpligtelsen, som selvstændig erhvervsdrivende, og ikke et vederlag for arbejde i et tjenesteforhold. Det, at [navn udeladt] blev betalt for en rådighedsforpligtelse, forhindrer ikke, at forholdet må anse for et tjenesteforhold i ferielovens forstand, netop fordi rådighedsforpligtelsen må anses som en del af et tjenesteforhold. Arbejdsmarkedets Ankenævn har vurderet, at [navn udeladt] i et vist omfang havde pligt til personligt at udføre arbejdet selv om det af kontrakten fremgår, at der i planen for trænerens tilstedeværelse på centret også skulle indgå tilstedeværelsen af ”dennes medarbejders”, altså [navn udeladt] medarbejders (§ 2). I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at – det ville have været urealistisk, hvis [navn udeladt] alene skulle forestå undervisning, der omfattede op til 64 timer om ugen (§ 2.1.1.) – [navn udeladt] stillingsbetegnelse var ”chefgolftræner” – [navn udeladt] skulle ansætte fornødent personale til varetagelse af opgaver (§ 7), uden at det i kontrakten er angivet, at det skulle ske for [navn udeladt] regning og risiko, som ved beskrivelsen af [forretningens navn udeladt] (§ 6) – kontraktens § 2 lægger op til, at [navn udeladt] personligt skulle være til stede og forestå arbejdet. Det forhold, at kontrakten udelukker, at [navn udeladt] samtidig kunne være træner i andre golfklubber, taler også for en tilknytning af et betydeligt omfang, og at der dermed har været tale om et lønmodtagerforhold. Ud fra en helhedsvurdering af de oplyste forhold finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at [navn udeladt], som chefgolftræner, var lønmodtager i [virksomhedens navn udeladt], og at [navn udeladt] derfor var omfattet af ferielovens regler. Forældelse [Navn udeladt] har gennem sin ansættelse i [virksomhedens navn udeladt] optjent ferie og feriegodtgørelse i 2003, 2004, 2005 og 2006. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb. Ferieåret udløb den 30. april 2005 for ferie og feriegodtgørelse, der var optjent i 2003. Kravet skulle således være rejst overfor [virksomhedens navn udeladt] senest den 30. september 2005. [Navn udeladt] advokat har gjort krav om feriegodtgørelse gældende i brev af 10. maj 2006. Krav på feriegodtgørelse der er forældet efter § 35, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Da der først er rejst krav om feriegodtgørelse for 2003 efter den 30. september 2005, er feriegodtgørelsen optjent i 2003 forældet, og tilfalder derfor statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Ferieåret udløb den 30. april 2006 for ferie og feriegodtgørelse, der var optjent i 2004. Feriegodtgørelse for optjeningsåret 2004, 2005 og 2006 er rejst over for [virksomhedens navn udeladt] den 10. maj 2006. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet efter § 35, stk. 1, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet. [Navn udeladt] advokat har rejst spørgsmålet om ferie/feriegodtgørelse overfor Arbejdsdirektoratet den 9. juni 2006, og kravet for optjeningsårene 2004, 2005 og 2006 er ikke forældet.
Ankenævnet henviser til § 1, § 35 samt § 36, stk. 1 i ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt opringning den 1. november 2007 fra Advokatfirmaet [navn udeladt] og brev af 29. november 2007 fra Advokatfirmaet [navn udeladt]. På ankenævnets vegne De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: – [Adressat udeladt] – Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K Regler Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004
§ 1. En lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs bestemmelser. Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. …
§ 35. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb. Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet. § 36. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter § 35, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond. Stk. 2. …