Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9271@2008-06-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-674

Resumé Klager – en virksomhed – har klaget over en artikel og rettelse i Tænk. En identisk artikel var lagt på www.taenk.dk og www.fbr.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: En del af klagen angår www.taenk.dk og www.fbr.dk. Da internetsiderne www.taenk.dk og www.fbr.dk, hvori den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over www.taenk.dk og www.fbr.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. [K] har fremlagt testresultater, hvor methidathion ikke var påviseligt, hvorimod Tænk har fremlagt testresultater, hvor methidathion er påvist med henholdsvis 0,013 og 0,005 mg/kg. Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om de fremlagte tests er korrekt gennemført og derved påviser det korrekte indhold af methidathion i overensstemmelse med kvalificeringsgrænsen. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning vedrørende indholdet af methidathion. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Tænk har bragt ukorrekt information ved at videregive testresultater om, at Rosencremen indeholdt pyraclostrobin. Under hensyn til, at oplysningerne – herunder den forkerte oplysning vedrørende pyraclostrobin - kom fra en kilde, som må vurderes som troværdig, nemlig et laboratorium anvendt af Københavns Kommune, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Tænk sammen med bladet den 28. marts 2008 medsendte en pressemeddelelse og berigtigede den forkerte oplysning i bladet i det førstkommende nummer af Tænk den 25. april 2008. Artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Dansk Helios blev den 10. marts 2008 kontaktet med henblik på en kommentar til testresultaterne, hvorefter [K] den 12. marts 2008 blev interviewet. [K]s kommentarer til oplysninger fremgår af artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik af Tænk for ikke at foretage en behørig forelæggelse. Det forhold, at [K] ønskede 4 uger til at foretage en test, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det foran anførte, lægger Pressenævnet til grund, at rosencremen ikke indeholder pyraclostrobin. Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] som udgangspunkt berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Da Tænk har bragt en rettelse vedrørende dette forhold, finder nævnet ikke, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at rosencremen indeholder methidathion, ikke er utvivlsom rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39: ”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste, at [A]s Rosencreme indeholder pesticiderne, pyraclostrobin og methidathion. Efterfølgende analyser påviste, at cremen ikke indeholdt pyraclostrobin, og at der er tvivl om, hvorvidt rosencremen indeholder methidathion. [K] på vegne af [A] Pressenævnet har bestemt, at [K] er berettiget til at få bragt ovennævnte genmæle. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk.”

Advokat Jeppe Brogaard Clausen har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i Tænk nr. 83 den 28. marts 2008 og en rettelse i Tænk nr. 84 den 25. april 2008. Identiske artikler var lagt på www.taenk.dk og www.fbr.dk. Advokaten mener, at god presseskik er tilsidesat, og har endvidere klaget over, at Tænk har afvist at bringe et genmæle. 1. Sagsfremstilling De påklagede artikler Forbrugerrådets blad Tænk nr. 83 bragte den 28. marts 2008 en artikel under overskriften ”Naturcreme nu med sprøjtegift” og underoverskriften ” [A]s rosencreme er lavet af helt naturlige ingredienser. Men en laboratorietest viser, at den tillige indeholder et par ganske unaturlige”. Af artiklen fremgik følgende: ””I de tidlige morgentimer, når duggen ligger tykt over bjergdalene, og solens første stråler hylder den nye dag, drager mænd og kvinder ud for at indsamle damaskrosens mest værdifulde skat: De vidunderligt duftende blomster.” Sådan sætter [K] – firmaet bag den tyske naturkosmetik [A] – den idylliske scene. Man ser for sig, hvordan skønmøer med blussende kinder løber hånd i hånd ud over de blomstrende enge i florlette kjoler og hvide sommerhatte for at plukke de uvurderlige rosenblomster, så snart skyen af sprøjtegift har lagt sig. Hov, hvad var det, vi der skrev? Den gode naturdoktor har vel ikke haft gang i giftsprøjten? I Københavns Kommune holder kemiingeniør Johan Galster et vågent øje med kosmetik – og i særdeleshed den, der bliver solgt i butikker, som bryster sig af at være gode ved dyr, mennesker og natur. I januar sendte han fire naturcremer til et laboratorium, heriblandt en rosencreme fra [A], for at få dem undersøgt for pesticidrester. Egentlig ikke fordi han forventede at finde noget. Men til hans overraskelse fandt laboratoriet to forskellige pesticider i rosencremen. ”Jeg blev ligegodt forbløffet. Jeg havde ikke forventet, at der var pesticider i nogen af dem – og da slet ikke i et produkt fra [A], for jeg har sådan set høj tillid til [A],” siger Johan Galster. Hos [K] er forbløffelsen lige så stor. ”Vi har ingen forklaring på det, så vi vil lave vores egne test af produkter,” siger den PR-ansvarlige for [K], Antal Adam: ”Vi vil selvfølgelig ikke have pesticider i vores produkter. Det svarer ikke til vores opfattelse af den kvalitet, vi har som et naturligt og økologisk mærke.” ØKO-LIGHT? Men er [A] egentlig et økologisk mærke? På den danske hjemmeside står: ”Hvor overhovedet muligt anvendes urter og planter dyrket biodynamisk eller økologisk fra [K]’s egne haver, fra godkendte jordbrug eller vildtvoksende planter fra miljømæssigt sikre områder.” ”Vi betragter os selv som økologiske i den forstand, at vi prøver at have så mange økologiske ingredienser som muligt i vores produkter. Det er simpelthen ikke muligt at lave vores produkter 100 procent økologisk,” siger Antal Adam. Men den lille finte med at skyde et forbehold ind går ikke, mener miljøpolitisk medarbejder Claus Jørgensen i Forbrugerrådet. ”Når de markedsfører sig som økologiske, må forbrugeren forvente, at ingredienserne er økologiske. Punktum,” siger han. Og han får opbakning i forbrugerombudsmandens vejledning om etiske og miljømæssige påstande i markedsføringen. Her står, at udtryk som ”økologisk” kun må bruges, hvis ”der er gennemført en virkelig grundig udredning om hele produktets livscyklus.” Firmaerne må altså ikke skrive ’økologisk’, hvis de ikke kan dokumentere det. Derudover skal helhedsindtrykket af markedsføringen være rigtigt. Med andre ord: Får forbrugerne det indtryk, at et produkt er økologisk, skal det også være det. Cremen er købt i Pure Shop, der på nettet kalder sig ”Danmarks største økologiske parfumeri”. Forretningen skriver tillige, at ”alle hudplejeprodukter hos Pure Shop er økologiske, plantebaserede produkter”, der er fri for ”miljøskadelige stoffer”. ”Jeg er meget overrasket. [A] er en af banebryderne inden for økologisk hudpleje, og vi har meget stor tillid til mærket. Så der burde ikke være pesticider i deres creme,” siger indehaveren af Pure Shop, Linda Pop Pedersen. Det ene af de to sprøjtemidler i rosencremen er en gift, der lammer insekters nervesystem. Den er forbudt at bruge i Danmark. Det andet er et svampemiddel. I begge tilfælde er koncentrationen så lav, at der ikke er nogen fare ved at bruge cremen. Men det er ikke pointen, mener Johan Galster. Problemet er, at forbrugerne betaler dyrt for noget, de ikke får – til skade for hele branchen. ”[A] laver et gedigent selvmål,” siger Johan Galster. ”Det skader troværdigheden for alle, der sælger økologiske og grønne produkter.”” En pdf-udgave af Tænk nr. 83 blev lagt på www.taenk.dk og Forbrugerrådets hjemmeside www.fbr.dk. Samme dag, som papirudgaven blev offentliggjort, indsatte Tænk til den elektroniske udgave en rettelse og udsendte sammen med bladet pressemeddelelsen ”Sprøjtegift i naturcreme” : ”I denne udgave af Tænk fremgår det, at der er fundet rester af to sprøjtemidler i naturkosmetikfirmaet [A]s ”Rosencreme”. Det er ikke korrekt, idet cremen kun indeholder det ene af sprøjtemidlerne. Tænk beklager fejlen, som først blev klarlagt, efter at bladet gik i trykken. Københavns Kommune har fundet rester af sprøjtegift i en af de bedst sælgende cremer fra naturkosmetikfirmaet [A]. Kommunen bad et anerkendt laboratorium undersøge fire cremer, og i en tube ”Rosencreme” fandt laboratoriet små koncentrationer af methidathion. … Sprøjtemidlet methidathion optræder i ganske små koncentrationer i cremen og udgør derfor ikke en fare for sundheden. Men det bør ikke findes i et produkt, der priser sig af at være økologisk. …” Tænk nr. 84 bragte den 25. april 2008 under overskriften ” RETTELSE: KUN ÉN SPRØJTEGIFT I ROSENCREME” følgende: ”I Tænk 83 skrev vi, at der er fundet rester af to sprøjtegifte i en tube Rosencreme fra [A]. Det er ikke korrekt, idet cremen kun indeholder det ene af sprøjtemidlerne. Tænk beklager fejlen, som først blev klarlagt, efter at bladet gik i trykken. På vegne af Center for Miljø ved Københavns Kommune har det anerkendte laboratorium Eurofins analyseret fire tuber naturcreme. Den ene tube var en Rosencreme fra [A], og i den fandt laboratoriet spor efter to sprøjtegifte. Imidlertid protesterede [A] over resultaterne, hvorefter laboratoriet foretog endnu en test af cremen. Den afslørede, at den første test fejlagtigt havde vist spor efter svampemidlet pyraclostrobin. Den nye test, foretaget med en anden metode, viste ingen spor af svampemidlet. Denne viden kom frem, efter at Tænk var blevet trykt. Det var derfor ikke muligt at rette fejlen i bladet. I stedet har Tænk lagt en rettelse på hjemmesiden. Eurofins fastholder til gengæld, at Rosencremen indeholder rester af insektgiften methidathion, som er blevet påvist ved test efter to forskellige metoder. ”Stoffet er påvist og verificeret ved to meget forskellige analyseprincipper. Så vi er overhovedet ikke i tvivl om resultatets validitet,” skriver Eurofins i en redegørelse til Københavns Kommune. Fundet er dog så lille, at cremen på ingen måde er skadelig. Det sker jævnligt, at utilfredse producenter anfægter laboratorietest i Tænk. I de tilfælde beder Tænk det pågældende laboratorium tjekke sine resultater nøje efter. Og kun i ganske få tilfælde viser det sig, at der er fejl i testen. ”Vi er tilfredse med de undersøgelser, Eurofins har lavet i dette tilfælde. Og vi har fuld tillid til, at resultatet er i orden,” siger Tænks testchef Henrik Teglgaard Lund. [A] bestrider stadig testens resultater.” Yderligere oplysninger i sagen Af www.helsenyt.dk fremgik bl.a. følgende: ” Methidathion Påvirker nervestystemet. Udviklet af tyskerne under 2. Verdenskrig. Især farligt for børn. Kan give hjerne- og udviklingsskader. Mistænkes for at være kræftfremkaldende. Klassificeres af WHO som tilhørende den næstfarligste gruppe af sprøjtegifte. Thiabendazol Svampemiddel. Den amerikanske miljøstyrelse anser det for ”sandsynligvis kræftfremkaldende”. Mistænkt for at være reproduktionsskadeligt. Klassificeres af WHO som tilhørende den mindst farligste gruppe af sprøjtegifte. Kilde: Pesticide Action Network North America og Fødevaredirektoratet. ” Af Eurofins’ analyserapport [test 1] af 11. februar 2008 fremgik bl.a. følgende: ”Tabel 2. Pesticider i [A] Rosencreme Lot nr. 711660 Chlorerede pesticider - Ikke påvist Methidathion - 0,013 mg/kg Øvr. Fosforholdige pesticider - Ikke påvist Pyrethroider - Ikke påvist Pyraclostrobin - 2,2 mg/kg Andre pesticider - Ikke påvist” I bilag 1 til analyserapporten fremgik bl.a. følgende parametre: Name LOQ: limit of quantification LOD: limit of detection MLOQ: maximum limit of quantification r: repeatability R: reproducibility Methidathion 0,02 mg/kg mg/kg mg/kg Pyraclostrobin 0,02 mg/kg mg/kg mg/kg Af en redegørelse [test 2] angiveligt fejldateret den 7. april 2008 fra civilingeniør [B] og kemiingeniør [C], Eurofins, til Center for Miljø, Københavns Kommune, fremgik bl.a. følgende: ” Fejlbehæftet analyserapport om pesticider i kosmetik … Ved den første analyse blev der observeret og rapporteret et indhold af Pyraclostrobin på 2,2 mg/kg. Efterfølgende har [K] ladet alle råvarer til det pågældende produkt teste for netop dette stof, og her viste det sig, at alle råvarer indeholdt Pyraclostrobin i samme koncentrationsniveau, når prøverne analyseres med den metode vi oprindeligt havde anvendt til testen. Dette virkede mistænkeligt, og laboratoriet indkørte da en ny metode til kontrol af den anvendte metode. Den nye metode kan ikke bekræfte indholdet – altså med den nye metode kan der ikke påvises noget indhold af Pyraclostrobin i prøven (og heller ikke i råvarerne). Den først rapporterede indhold af Pyraclostrobin har således været en falsk positiv, altså et naturstof i prøven, der har givet signal/respons på måleinstrumentet som om det var pesticidet Pyraclostrobin. Den nye metode er blevet valideret og de tests og kontroller, der er gennemført i forbindelse med analysearbejdet bekræfter, at metoden er velegnet til formålet. Vi har i forbindelse med ovenstående naturligvis tjekket det rap­­porterede indhold af methidathion i prøven. Dette check foranlediger ikke nogen ændringer i forhold til det rapporterede indhold.” Eurofins fremsendte ved brev af 8. april 2008 (angiveligt fejldateret) endnu en redegørelse til Center for Miljø, Københavns Kommune. Af redegørelsen fremgik bl.a. følgende: ”Stoffet [methidathion] er altså påvist og verificeret ved to meget forskellige analyseprincipper, så vi er overhovedet ikke i tvivl om resultatets validitet.” Den ansvarshavende redaktør af Tænk fremsendte den 23. marts 2008 en e-mail til klagers advokat, hvoraf bl.a. følgende fremgik: ”Jeg bekræfter hermed, at jeg via Københavns Kommune har fået oplyst, at kommunens laboratorium har lavet en fejl. Der er ikke noget af pesticidet Pyraclostrobin i prøven ”[A] Rosencreme, parti nr. 711660”. Laboratoriet har genafprøvet cremen på foranledning af Københavns Kommune. På den anden side står laboratoriet over for Københavns Kommune ved opdagelsen af pesticidet methidathion i den pågældende rosencreme og denne nye rapport fra laboratoriet er Tænk i besiddelse af. … Det betyder, at artiklen i bladet indeholder en enkelt faktuel fejl. Der står i artiklen, at der er fundet rester af to pesticider i cremen, men der er kun fundet rester af én. Vi gør derfor følgende for at få det rettet. 1) Vi har udarbejdet en pressemeddelelse med en rettelse og en undskyldning. Denne sender vi ud til de pressefolk, der står på vores sædvanlige presseliste i forbindelse med udsendelsen af bladet fredag morgen. 2) Vi orienterer vores medlemmer og abonnenter fredag morgen kl. 6 på vores hjemmesider Tænk.dk og fbr.dk om, at der er en faktuel fejl i artiklen. 3) I næste nummer af Tænk, der udsendes den 25. april 2008, vil vi medtage en korrektion.” Af PhytoLab, Tysklands, analyserapport af 25. marts 2008 til [K] fremgik bl.a. følgende: ”Undersøgelse Dimension Undersøgelsesresultat Methidathion mg/kg Ikke påviseligt Stoffet methidathion blev kontrolleret yderligere ved hjælp LC-MS/MS, heller ikke her kunne stoffet påvises. Detektionsgrænse for stoffet methidathion på LC-MS/MS: 0,005 mg/kg.” Af laboratoriet Sofia GmbHs brev af 27. marts 2008 til Eurofins Danmark fremgik bl.a. følgende: ”De første analyser af prøven (vores nummer 152-2/08)… Vi var derfor ikke i tvivl om, at det er pyraclostrobin. Vi udførte analysen to gange, og vi tilsatte også den positive prøve. I marts bad selskabet [K] os om at analysere råmaterialer, der blev anvendt til dette produkt 152-2… Dette gav anledning til en vis tvivl om, at det kunne være en falsk positiv, og vi etablerede en anden uafhængig metode… Denne specielle analyse (side 4) viste herefter, at der ikke er pyraclostrobin i alle prøverne. Jeg beklager, at vi leverede disse falske positive resultater…” Af en analyserapport af 4. april 2008 fra Analytisches Institut Bostel til [K] fremgik bl.a. følgende: ” Undersøgelsesresultat [bl.a. methidathion] Pesticidrester (GC/MSD/ECD/PND) Pesticidrester: Ikke påviseligt PBC kontaminanter: Ikke påviseligt” Sofia GmbH undersøgte igen rosencremen den 15. april 2008. I den forbindelse blev der konstateret en forekomst af methidathion på 0,005 mg/kg. På vegne af [K] anmodede advokat Jeppe Brogaard Clausen ved brev af 17. april 2008 Tænk om at få bragt følgende genmæle: ”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste fejlagtigt, at [A]s Rosencreme indeholder pesticider. Artiklen var baseret på analyseresultater, som har vist sig at være ukorrekte. Vi beklager meget denne fejl. Tænk redaktionen.” Tænk afviste ved brev af 21. april 2008 advokatens anmodning om genmæle. Af civilingeniør [B] og kemiingeniør [C], Eurofins’, redegørelse af 2. maj 2008 fremgik bl.a. følgende: ”Kvantificeringsgrænse methidathion Methidathion er med på liste med en kvantificeringsgrænse på 0,02 mg/kg. For at man kan opgive en kvantificeringsgrænse er metodens detektionsgrænse som minimum 2 gange lavere og som regel 5-10 gange lavere, og når det så som i tilfældet her, viser sig at være et indhold under kvantificeringsgrænsen men over detektionsgrænsen, er det normal service over for vore kunder, at vi gør opmærksom på fundet/indholdet af pesticidet og ved den endelige kvantificering af det specifikke stof forfines og forbedres følsomheden på instrumentet, og i tilfældet methidathion så meget, at kvantificeringsgrænsen kan sættes til 0,005 mg/kg. Hvordan dette er muligt hænger sammen med detektor typen her anvendt er et massespektrometer (MS). Som udgangspunkt indstilles detektoren til scan-mode, hvor den scanner for alle stoffer… Det giver en begrænset følsomhed – den følsomhed som netop giver kvantificeringsgrænsen på 0,02 mg/kg for methidathion. Ved efterfølgende verifikationer og til kvantitative bestemmelser af indhold, der ligger under 0,02 mg/kg øges detektorens følsomhed med en faktor 5-10 ved at indstille detektoren til at måle på specifikke molekyler (her stoffer methidathion) i såkaldt sim-mode, og det giver altså en kvantificeringsgrænse på 0,005 mg/kg. Da indholdet tillige bliver verificeret med metoden LC/MC/MS (også ved den første analyse) er denne detektor indstillet til specifikt at måle på methidathion og har dermed en indstilling, der giver en høj følsomhed og samtidig en bekræftelse af den anførte kvantificeringsgrænse på 0,005 mg/kg.” 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter Advokat Jeppe Brogaard Clausen har anført, at der i Tænk er bragt ukorrekt information, idet rosencremen ikke indeholder sprøjtegift, stofferne pyraclostrobin og methidathion. Analyseresultaterne er foretaget af laboratoriet Sofia GmbH i Berlin – et laboratorium som klager anser utroværdigt - på foranledning af Eurofins Danmark A/S. I test 1 blev der angiveligt fundet to pesticider, pyraclostrobin (2,2 mg/kg) og methidathion (0,013 mg/kg). Det fremgår af bilag 1 til analyseresultaterne, at kvantificeringsgrænsen (LOQ: limit of quantification) for methidathion er på 0,02 mg/kg. Kvantificeringsgrænsen er betegnelsen for den laveste koncentration af et stof, der kan kvantificeres ved måling med en bestemt fastsat usikkerhed. Kun ved påvisninger over kvantificeringsgrænsen er usikkerheden lille nok til at forekomsten af et stof kan rapporteres. Advokaten har anført, at det fremgår af analyserapporten af 11. februar 2008, at den rapporterede forekomst af methidathion i test 1 ligger under kvantificeringsgrænsen, hvorfor forekomsten ikke burde have været rapporteret og resultatet af test 1 burde ifølge videnskabelig praksis have været, at der ikke var påvist methidathion i test 1. Disse oplysninger var tilgængelige for Tænk forud for offentliggørelsen af artiklen. Tænk kontaktede den 10. marts 2008 den danske distributør af [A] produkter, Dansk Helios, hvorefter [K] blev bekendt med analyseresultatet. [K] blev kontaktet to dage før deadline. Den 12. marts 2008 kontaktede [K] bladet og gjorde opmærksom på uregelmæssigheder i den foretagne test. [K] tog i den forbindelse forbehold for at foretage en ny analyse, som forventedes at tage ca. 4 uger. Tænk har bragt ukorrekte oplysninger, ligesom bladet ikke har kontrolleret rigtigheden af oplysningerne. Da [K] straks gjorde opmærksom på, at test 1 var fejlbehæftet, burde testen ikke have været offentliggjort uden nærmere efterprøvelse af resultaterne. [K] har i den forbindelse henvist til Pressenævnets sag 29/1995. Den 23. marts 2008 oplyste Tænk, at der ikke fandtes pyraclostrobin i det analyserede produkt, ligesom Sofia GmbH bekræftede dette ved brev af 27. marts 2008. Det fremgår ikke, om der blev testet for methidathion ved den anden test. [B], Eurofins, oplyste under et fogedretsmøde den 24. april 2008, at der ikke var foretaget en ny test af methidathion ved anden test, men at resultaterne fra test 1 blot er efterprøvet ved en ny databehandling. [K] har henvist til testresultater af 25. marts 2008 særligt rettet mod konstatering af stoffet methidathion fra laboratoriet Phytolab. Testen viser, at der ikke er methidathion i et produkt fra samme parti. Tænk burde inden offentliggørelsen have givet [K] mulighed for at foretage en videnskabelig efterprøvning af de fremlagte resultater og mulighed for at kommentere på baggrund heraf, hvorfor Tænk ikke har foretaget den nødvendige høring. Advokaten har anført, at Tænk uberettiget har afvist at bringe et genmæle, idet: - der er bragt oplysninger om forekomst af pesticider i Rosencreme er oplysninger af faktisk karakter, - oplysningerne er egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning, - de konstaterede fejl ved test 1, - forekomsten af Methidathion ved test 1 ligger under kvantifikationsgrænsen, og - de af [K] fremlagte oplysninger vedrørende testresultater uden forekomst af methidathion. Til støtte for anmodningen om genmæle har advokaten henvist til Pressenævnets sag 2007-6-578. Advokat Jeppe Brogaard Clausen har anført, at [K] er meget opmærksom på kvaliteten af alle ingredienser i ethvert lægemiddel og i ethvert [A] kosmetikprodukt. Produkterne er netop kendetegnet ved, at der ikke anvendes sprøjtemidler eller andre kunstige hjælpemidler i produktionen. Offentliggørelsen af oplysninger om forekomster af sprøjtemidler er et meget alvorligt angreb på selve eksistensen af [K]. Rettelserne er ukorrekte og bidrager ikke til oplysning af de faktiske forhold. [K] har herudover oplyst, at man har begæret nedlagt forbud mod offentliggørelse og udbredelse af artiklen, rettelsen og pressemeddelelsen. [K] har endelig anmodet Tænk om at slette artiklen fra de relevante hjemmesider. Advokaten er endelig anført, at offentliggørelsen af artiklen i Tænk nr. 83 er omfattet af straffelovens § 267. 2.2. Tænks synspunkter Tænk har oplyst, at bladet blev gjort bekendt med testresultaterne af Københavns Kommune, der havde fået foretaget testen ved et anerkendt laboratorium, Eurofins. Eurofins arbejder videnskabeligt og er troværdig og bruges af myndigheder. Forekomsten af methidathion er af Eurofins oplyst at være over kvantifikationsgrænsen, ikke under som [K] påstår. Detektions- og kvantificeringsgrænser er forskellige fra testmetode til testmetode og fra stof til stof. Eurofins har forklaret, at detektionsgrænsen for methidathion er ca. 0,005 mg/kg, og ved den første brede screening efter 143 pesticider er kvantifikationsgrænsen, 0,02 mg/kg. Eurofins har dog allerede i forbindelse med test 1 også målt specifikt på methidathion og derfor bliver kvantificeringsgrænsen i praksis lavere, 0,005 mg/kg. Således er både 0,013 og 0,005 over eller på grænsen på kvantificeringsgrænsen og langt over detektionsgrænsen. Tænk har gjort opmærksom på, at det i artiklen understreges, at det er en lille forekomst, der på ingen måde er farligt at bruge for forbrugerne, men at det ikke må være i produkter, der markedsføres som økologiske. Tænk foretager stikprøvekontroller og tester ud fra et forbrugersynspunkt uden økonomiske interesser. Tænk bør og skal ikke foretage eller genprøve en test udført af en anden part – her Københavns Kommune – eller af bladet selv, såfremt testresultatet er udført og verificeret af et anerkendt laboratorium og genprøvet af laboratoriet. Det er både tidsmæssigt og økonomisk umuligt og ville betyde, at princippet om stikprøve-testing, som myndighederne også benytter, fuldstændig udryddes. Tænk burde derfor ikke have givet [K] mulighed for at foretage en videnskabelig efterprøvning. Tænk kontaktede den 10. marts 2008 importøren af [A], Dansk Helios, og bad om en kommentar inden to dage. Bladet interviewede Antal Adam fra [K] den 12. marts 2008, ligesom man interviewede de butikker i Danmark, der sælger og markedsfører cremen, Pure Shop. Begge er citeret i artiklen. Den 12. marts 2008 om eftermiddagen, hvor bladet var gået i trykken, ringede Antal Adam og sagde, at firmaet havde foretaget sin egen test af rosencremen, og at der ikke var fundet pesticider i cremen, hvorfor der måtte være en fejl i test 1. Tænk bad efterfølgende kommunen verificere testresultaterne. Laboratoriet erkendte, at der var fejl i testen, idet rosencremen kun indeholdt methidathion, ikke pyraclostrobin. Tænk har hørt den anklagede part behørigt, søgt dokumentation og skrevet artiklen på baggrund af den viden, bladet havde på det pågældende tidspunkt. Tænk rettede omgående, da man fik at vide, at der forelå en fejl. Rettelsen var efter Tænks oplysninger fra Københavns Kommune og Eurofins korrekte, idet troværdige kilder fastholdt, at der var methidathion i den rosencreme, der var testet. Tænk mener ikke, at [K]s egne tests eliminerer testresultatet fra Eurofins. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. En del af klagen angår www.taenk.dk og www.fbr.dk. Da internetsiderne www.taenk.dk og www.fbr.dk, hvori den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over www.taenk.dk og www.fbr.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. [K] har fremlagt testresultater, hvor methidathion ikke var påviseligt, hvorimod Tænk har fremlagt testresultater, hvor methidathion er påvist med henholdsvis 0,013 og 0,005 mg/kg. Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om de fremlagte tests er korrekt gennemført og derved påviser det korrekte indhold af methidathion i overensstemmelse med kvalificeringsgrænsen. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning vedrørende indholdet af methidathion. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Tænk har bragt ukorrekt information ved at videregive testresultater om, at Rosencremen indeholdt pyraclostrobin. Under hensyn til, at oplysningerne – herunder den forkerte oplysning vedrørende pyraclostrobin - kom fra en kilde, som må vurderes som troværdig, nemlig et laboratorium anvendt af Københavns Kommune, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Tænk sammen med bladet den 28. marts 2008 medsendte en pressemeddelelse og berigtigede den forkerte oplysning i bladet i det førstkommende nummer af Tænk den 25. april 2008. Artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Dansk Helios blev den 10. marts 2008 kontaktet med henblik på en kommentar til testresultaterne, hvorefter [K] den 12. marts 2008 blev interviewet. [K]s kommentarer til oplysninger fremgår af artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik af Tænk for ikke at foretage en behørig forelæggelse. Det forhold, at [K] ønskede 4 uger til at foretage en test, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det foran anførte, lægger Pressenævnet til grund, at rosencremen ikke indeholder pyraclostrobin. Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] som udgangspunkt berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Da Tænk har bragt en rettelse vedrørende dette forhold, finder nævnet ikke, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at rosencremen indeholder methidathion, ikke er utvivlsom rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39: ”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste, at [A]s Rosencreme indeholder pesticiderne, pyraclostrobin og methidathion. Efterfølgende analyser påviste, at cremen ikke indeholdt pyraclostrobin, og at der er tvivl om, hvorvidt rosencremen indeholder methidathion. [K] på vegne af [A] Pressenævnet har bestemt, at [K] er berettiget til at få bragt ovennævnte genmæle. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk.” Afgjort den 24. juni 2008

Versioner

1. 2008-06-27