Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9273@2008-06-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-680

Resumé Klager – en person – klagede over to artikler i Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Pressenævnet finder, at da det ikke kan udelukkes, at klager er den omtalte person, der indirekte er nævnt i artiklerne, har klageren en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Sådan som sagen foreligger påklaget har nævnet ikke mulighed for at fastslå, om advokat [A] står bag artiklerne. Dette punkt behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at børns samvær med voldsdømte fædre har offentlig interesse, og Politiken var derfor berettiget til at beskrive forløbet. Da [K] er tilstrækkelig anonymiseret i artiklerne, finder nævnet, at oplysningerne i den konkrete sammenhæng ikke er krænkende. Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politiken for at bringe oplysningerne.

[K] har klaget til Pressenævnet over to artikler i Politiken den 5. maj 2008, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling Politiken bragte den 5. maj 2008 en forsideartiklen ” Børn tvinges til samvær med voldelige fædre” med underoverskriften ”Den nye forældreansvarslov får statsforvaltningen til at vente for længe med at gribe ind i konflikter mellem skilsmisseforældre, advarer eksperter. De oplever blandt andet, at børn tvinges til samvær med voldelige fædre”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”I næste måned skal forligsparterne evaluere den nye lov. En af dem, der føler sig ramt af loven, er 32-årige Pia. Jævnlig skal hun bringe sit barn til overværet samvær med eksmanden, der er psykisk syg og dømt for vold – blandt andet fordi han slog hende så hårdt, at hun fødte for tidligt. Med den nye lov i hånden kræver han nu fælles forældremyndighed. »Jeg tør slet ikke tænke på, hvis forvaltningen finder på at øge samværet. Det stresser mig og påvirker mit barn helt forfærdeligt«, siger Pia, der konstant bærer en overfaldsalarm. 1. sektion side 2 ” På side 2 bragte Politiken en artikel under overskriften ”Når mor er bange for far” og underoverskriften ”Pia skal jævnlig udlevere sit barn til overværet samvær med eksmanden, der har slået hende så voldsomt, at barnet blev født for tidligt”. Af artiklen fremgik følgende: ”De mødtes på nettet. Flyttede sammen efter få uger. Han ville så gerne have et barn, og det fik de. Endda en måned tidligere end ventet. For i ottende måned slog han sin gravide kone så voldsomt, at hun fødte før terminen. Han angrede, sagde, at det aldrig ville ske igen, og Pia ville ikke skilles. Hun havde ondt af sin mand, der havde haft en svær barndom og led af psykiske problemer. ”Han har sagt, at jeg er den eneste, der forstår ham, når han har det dårligt. Et eller andet sted synes jeg stadig, at det er synd for ham. Men han er jo en voksen mand, som min psykolog har sagt”, siger Pia, der konstant har haft en elektronisk overfaldsalarm, på sig i de sidste to år. For volden fortsatte, og før barnet var fyldt et år, flyttede de på krisecenter. Han ringede ofte til hende, for han savnede den lille, og jævnlig mødtes familien på offentlig grund. Men så var det, at Pia en dag svarede ja, da manden spurgte, om hun ville skilles. ”Det næste, jeg husker, er, at jeg lå ned og blev sparket i maven, mens vores barn sad i græsset ved siden af”. Manden blev varetægtsfængslet for to måneder for overfaldet og dømt til fem års tvangsbehandling. I forvejen havde han en fængselsdom for vold mod en person i offentlig tjeneste, og en retspsykiatrisk rapport har konkluderet, at manden er grænsepsykotisk. Parret blev skilt. Hun fik forældremyndigheden, og i første omgang fik faderen tildelt overvåget samvær en dag hver anden uge. Myndighederne vurderede, at barnet havde glæde af at se sin far, der virker rigtig glad for sit barn. Så møderne blev senere ændret til overværet samvær, hvor det ikke længere er nødvendigt, at en fagperson er til stede, men blot kan sidde i et lokale ved siden af. ”Jeg har stor respekt for, at han skal se sit barn, han er jo faderen. Men jeg er så bange for at møde ham og tør slet ikke tænke på, hvis forvaltningen finder på at øge samværet, sådan som den nye forældreansvarslov lægger op til. Der er jo virkelig en grund til, at vi blev skilt”, siger Pia, der bruger tre timer hver vej i tog for at bringe barnet til samværet. I Børns Vilkår understreger souschef Bente Boserup, at kvindens situation ikke i sig selv kan forbindes med den nye forældreansvarslov, der som udgangspunkt giver forældremyndigheden til begge forældre og har fokus på, at barnet skal have samvær med både far og mor. I den pågældende sag er samværet tildelt, længe før loven trådte i kraft. ”Men det er et eksempel på, at loven ikke har holdt sit ord om at se tingene fra barnets perspektiv. Hvad har barnet ud af at sidde i et tog så mange timer og være sammen med en far, der er grænsepsykotisk og har en voldsdom”, spørger Boserup, der frygter flere af den type sager nu, fordi loven signalerer, at forældre helst selv skal løse deres konflikter, uden at myndighederne griber ind. I øjeblikket bliver barnet tilset af en psykolog, da det vurderes, at det ikke udvikler sig alderssvarende. Til sommer skal eksparret mødes i retten igen. Manden vil have en dommer til at revurdere, om ikke han skal have del i forældremyndigheden. Pias navn er opdigtet for at beskytte kvindens identitet. Af samme grund har vi ikke kontaktet hendes eksmand og har derfor ikke hans version af sagen. Politiken har dog læst sagens akter. ” 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter [K] har forgæves henvendt sig til Politiken for at få af- eller bekræftet, om det var hans verserende sag, der var omtalt, samt for at få at vide, om de har fået indsigt i klagers akter. Klager har oplyst, at han hver anden uge har ret til to timers samvær med sin datter hver 14. dag. Han var voldelig én gang, men har ikke slået sin ekskone, så hun fødte for tidligt. Efter klagers fængselsophold genoptog ekskonen og klager samværet i tre måneder. Da klager bad om at få fastsat samvær med datteren afbrød ekskonen forholdet. Sagen er overdrevet og fordrejet i artiklerne, men alligevel så nøjagtigt beskrevet, at klagers arbejdsgiver og andre nu ved, at det er klager, der er ”manden” i historien. [K] har anført, at Politiken bygger et angreb på forældremyndighedsloven på baggrund af en version af en verserende sag, hvor kun den ene part er hørt. Det er betænkeligt, at advokat [A], der klart står på kvindens side, ikke er nævnt som kilden til historien. Klager har i relation til [A] henvist til DR Dokumentaren ”Farvel far” , hvor advokaten angiveligt opfordrer sin klient til at indgive en grundløs politianmeldelse af eksmanden for incest. Advokat [A] repræsenterer klagers ekskone. Artiklen er ensidig og lavet på baggrund af sagsakter, der går 10 år tilbage. [K] ønsker at give sin version af sagen og har forgæves henvendt sig til Politiken. 2.2. Politikens synspunkter Politiken har af principielle grunde ikke ønsket at oplyse, hvorvidt [K] er den omtalte person. Avisen har anført, at det forhold, at klager mener at kunne identificere sig selv i sagen, ændrer ikke ved, at det afgørende er, om mennesker, der ikke kender sagen indefra, kan genkende personerne. Da ingen navne, lokaliteter eller tidspunkter er konkret beskrevet i artiklerne, mener avisen ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved anonymiseringen. Dette bekræftes af flere henvendelser fra fædre, der mener, sagen drejer sig om dem. Det er avisens opgave at beskytte casens identitet, såvel som barnets og mandens. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Pressenævnet finder, at da det ikke kan udelukkes, at klager er den omtalte person, der indirekte er nævnt i artiklerne, har klageren en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Sådan som sagen foreligger påklaget har nævnet ikke mulighed for at fastslå, om advokat [A] står bag artiklerne. Dette punkt behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at børns samvær med voldsdømte fædre har offentlig interesse, og Politiken var derfor berettiget til at beskrive forløbet. Da [K] er tilstrækkelig anonymiseret i artiklerne, finder nævnet, at oplysningerne i den konkrete sammenhæng ikke er krænkende. Pressenævnet udtaler ikke kritik af Politiken for at bringe oplysningerne. Afgjort den 24. juni 2008

Versioner

1. 2008-06-27