Sanktion ændret fra svig til uagtsomhed efter politiets påtaleopgivelse for bedrageri
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9467@2008-08-01/da
Indhold
Sanktion ændret fra svig til uagtsomhed efter politiets påtaleopgivelse for bedrageri
Resumé A-kassen og Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om, at et medlem, der havde givet urigtige oplysninger om sine arbejdstimer på sine ydelseskort vedrørende efterløn og derfor havde fået for meget udbetalt i efterløn, skulle tilbagebetale det for meget udbetalte. A-kassen og direktoratet havde endvidere truffet afgørelse om karantæne for svig. Arbejdsdirektoratet havde i sin afgørelse anmodet a-kassen om at anmelde medlemmet for bedrageri over for kassen. Politiet opgav at rejse tiltale for bedrageri. Politiet begrundede påtaleopgivelsen med, at en videre forfølgning ikke kunne forventes at føre til, at medlemmet blev fundet skyldig i straf. A-kassen påklagede politiets afgørelse til stadsadvokaten, som fastholdt politiets afgørelse med henvisning til, at der ikke i straffesagen kunne føres tilstrækkeligt bevis for at medlemmet havde haft fortsæt til at begå bedrageri over for kassen. Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse hvad angik sanktion for svig til sanktion for uagtsomhed og lagde herved vægt på politiets og statsadvokatens vurdering af at det ikke kunne dokumenteres, at medlemmet havde haft til fortsæt at bedrage kassen.
Til advokat Y 14. januar 2008 Ankenævnet har behandlet advokat Y´s klage på møde den 10. januar 2008. Nævnet traf denne
Bilag 1
A F G Ø R E L S E Ankenævnet finder ikke grundlag for at medlemmet gives tilladelse til mundtlig forelæggelse for nævnet. Ankenævnet finder, at medlemmet skal tilbagebetale den med urette modtagne efterløn af a-kassen opgjort til 111.595 kr. (før renter og skat) tilbage til a-kassen. Medlemmet anses alene for at have handlet uagtsomt og skal have en effektiv karantæne på 37 timer som følge heraf. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 20. marts 2007 hvad angår tilbagebetaling, men ændrer afgørelsen for så vidt angår sanktionen. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – Medlemmet har fået for meget udbetalt i efterløn og at a-kassen har opgjort beløbet til 111.595 kr. før skat og renter, – a-kassen og Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at medlemmet har givet urigtige oplysninger om sine arbejdstimer på ydelseskortene, hvorved han har fået for meget udbetalt i efterløn, som han skal tilbagebetale i henhold til lovens § 86, stk. 1, – a-kassen har opgjort den svigagtige del af tilbagebetalingsbeløbet til at være 86.215 kr. og den uagtsomme del til 25.380 kr. – Arbejdsdirektoratet i sin afgørelse har anmodet a-kassen om at anmelde medlemmet for bedrageri over for a-kassen. – Politiet den 23. juli 2007 opgav at rejse tiltale i sagen med begrundelsen, at en videre forfølgning ikke kunne forventes at føre til, at medlemmet ville blive fundet skyldig i straf. Politiet lagde herved navnlig vægt på, at det måtte lægges til grund, at der havde været tale om, at medlemmet ikke selvstændig skulle foretage sig noget i forhold til a-kassen for så vidt angik hans indtægt som lønnet formand for det kommunale folkeoplysningsudvalg, idet der ville blive trukket fast beløb, – Statsadvokaten 14. august 2007 har fundet, at der ikke mod medlemmets nægtelse, kunne føres det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at han havde forsæt til at begå bedrageri over for a-kassen. Ankenævnet skal som begrundelse for afslaget på, at medlemmet ikke gives tilladelse til mundtlig forelæggelse for nævnet anføre, at sagen foreligger tilstrækkeligt oplyst, herunder gennem politiets afhøring af medlemmet. Ankenævnet har ved sin afgørelse om en ændring af svigsbedømmelsen lagt vægt på Politiets og Statsadvokatens vurdering om, at der ikke kan føres tilstrækkeligt bevis for at medlemmet har haft forsæt til at begå bedrageri over for a-kassen. Ankenævnet finder dog, at der foreligger et uagtsomt forhold, idet han burde have indset, at han fik for meget udbetalt i efterløn. Ankenævnet finder samtidig, at medlemmet skal tilbagebetale det uretmæssige modtagne beløb. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af ydelseskortene og vejledningen hertil fremgår, at der er pligt til at oplyse om alt arbejde, at medlemmet desuagtet har oplyst færre timer end han har arbejdet og fået løn for, at han på tro- og love har erklæret, at oplysningerne på ydelseskortene er rigtige og at han ud fra udbetalingsspecifikationerne fra a-kassen kunne have konstateret, at udbetalingerne af efterløn hang nøje sammen med de oplysninger han selv gav om sine arbejdstimer. Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at det ikke kan anses for godtgjort, at a-kassen har vejledt Deres klient som af ham anført, idet a-kassen har afvist at have givet en sådan vejledning samt at der ikke foreligger noget notat om en sådan vejledning. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 86, stk. 1 og § 87, stk. 1 og 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne Sign. De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til Arbejdsløshedskassen Arbejdsdirektoratet Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelser nr. 708 af 13. august og nr. 874 af 11. september 2005 … § 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. ….. § 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum. Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. …..