Ikke oplyst om ejerskab af anpartsselskab, hvor medlemmet var beskæftiget, ukorrekte oplysninger om selvstændig virksomhed, ikke vejledt om gentagelsesvirkning, svig, karantæne
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9470@2008-08-01/da
Indhold
Ikke oplyst om ejerskab af anpartsselskab, hvor medlemmet var beskæftiget, ukorrekte oplysninger om selvstændig virksomhed, ikke vejledt om gentagelsesvirkning, svig, karantæne
Resumé Medlemmet havde på ledighedserklæringer i 1998, 2001 og 2003 oplyst, at medlemmet ikke drev selvstændig virksomhed eller arbejdede i et selskab, han var medejer af. Medlemmet havde på dagpengekort i perioden fra april 2001 til august 2005 oplyst, at der ikke var sket ændringer i de oplysninger, som var anført på ledighedserklæringerne. A-kassen havde truffet afgørelse om selvstændig virksomhed, der var uforenelig med ret til dagpenge, siden oktober 1998, om tilbagebetaling og indstilling om sanktion for svig. Medlemmet havde ikke klaget over denne afgørelse inden klagefristen udløb. Direktoratet havde tidligere, i august 2000, pålagt medlemmet karantæne for svig på baggrund af, at medlemmet på dagpengekortene havde givet urigtige oplysninger om sin beskæftigelse. Direktoratet havde alene truffet afgørelse om, hvorvidt medlemmet havde begået svig og om sanktionens størrelse, herunder slettelse for gentagelsesvirkning. Ankenævnet tog derfor alene stilling til, om medlemmet havde begået svig og om sanktion herfor. Ankenævnet lagde således til grund, at medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret siden oktober 1998 og ikke kunne anses for ophørt før september 2005. Efter ankenævnets vurdering vidste medlemmet, at han skulle oplyse a-kassen om sin tilknytning til sit anpartsselskab, at det var en betingelse for ret til dagpenge, at han ikke havde beskæftigelse i sit anpartsselskab, og at han skulle give korrekte oplysninger om sin beskæftigelse. På trods heraf havde medlemmet svaret nej til alle spørgsmål om selvstændig virksomhed på ledighedserklæringerne. På dagpengekortene har medlemmet erklæret, at der ikke er sket ændringer heri. Om sit anpartsselskab, hvor han var beskæftiget periodevist, havde medlemmet undladt at oplyse a-kassen, at han også var hovedanpartshaver samt var medlem af bestyrelse og direktion. Ankenævnet traf udelukkende afgørelse om svig for perioden fra april 2001 til august 2005, idet der ikke fra direktoratet forelå dokumentation for svig for en forudgående periode. Ankenævnet fandt således, at medlemmet havde handlet svigagtigt over for a-kassen i perioden fra april 2001 til august 2005, og skulle som følge heraf pålægges en karantæne. Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke skulle slettes som medlem af a-kassen for svig, selv om han tidligere var pålagt en sanktion for svig, og der ikke var gået mere end fem år fra den første afgørelse om svig. Ankenævnet havde i den forbindelse lagt til vægt på, at medlemmet ikke med direktoratets afgørelse blev vejledt om, at hvis han inden for fem år igen blev anset for at have handlet svigagtigt, ville han blive slettet som medlem af a-kassen.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 24. januar 2008. Nævnet traf denne
Bilag 1
A F G Ø R E L S E De anses for at have handlet svigagtigt i perioden fra den 23. april 2001 til den 21. august 2005 og De skal som følge heraf pålægges en karantæne. A-kassen skal opgøre svigssanktionen på baggrund af tilbagebetalingsbeløbet for perioden fra den 23. april 2001 til den 21. august 2005. De skal ikke slettes som medlem af a-kassen. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 28. september 2006 delvist. B E G R U N D E L S E Det fremgår af første side i direktoratets afgørelse af 28. september 2006, at direktoratet kun traf afgørelse om, hvorvidt De havde begået svig og om sanktionens størrelse. Ankenævnet har derfor udelukkende truffet afgørelse om, hvorvidt De havde begået svig og om sanktionens størrelse. Ankenævnet har herefter lagt til grund, at De har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden dagpengeret siden den 1. oktober 1998, og at De ikke anses for ophørt indtil den 1. september 2005. Ankenævnet har udelukkende truffet afgørelse om svig for perioden fra den 23. april 2001 til den 21. august 2005, idet der ikke fra direktoratet foreligger dokumentation for svig for en forudgående periode. Svig Ankenævnet finder, at De har handlet svigagtigt i perioden fra den 23. april 2001 til den 21. august 2005. De meldte Dem ledig den 31. juli 1998, den 15. januar 2001 og den 8. december 2003, og det fremgår af vejledningen på ledighedserklæringen, at De er selvstændig, hvis De ved at arbejde for Dem selv eller Deres ægtefælle driver eller er med i en selvstændig virksomhed. På ledighedserklæringerne har De svaret nej til, at – De arbejder eller har arbejdet i et selskab, hvor De, Deres ægtefælle, samlever eller familie ejer aktier eller anparter, – De arbejder eller har arbejdet i en virksomhed, der drives af Dem eller Deres ægtefælle, samlever eller nærmeste familie, – De eller Deres ægtefælle ejer eller driver selvstændig virksomhed, og – De eller Deres ægtefælle er momsregistreret. De har i perioden fra den 23. april 2001 til den 21. august 2005 udfyldt dagpengekort på tro og love, og det fremgår af vejledningen på dagpengekortene, at et medlem har pligt til at oplyse om ethvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge. De har skrevet under på tro og love på, at oplysningerne på dagpengekortene er rigtige, og at der ikke er sket ændringer i de forhold, der er oplyst på den seneste afgivne ledighedserklæring. De er tidligere, jævnfør direktoratets afgørelse af 25. august 2000, blevet pålagt karantæne for svig på baggrund af, at De på dagpengekortene havde givet urigtige oplysninger om Deres beskæftigelse. Efter ankenævnets vurdering vidste De således, at De skulle oplyse a-kassen om Deres tilknytning til Deres anpartsselskab, at det var en betingelse for ret til dagpenge, at De ikke havde beskæftigelse i Deres anpartsselskab, og at De skal give korrekte oplysninger om Deres beskæftigelse. På trods heraf har De svaret nej til alle spørgsmål om selvstændig virksomhed på ledighedserklæringerne. På dagpengekortene har De erklæret, at der ikke er sket ændringer heri. Om XX ApS, hvor De var beskæftiget periodevist, har De undladt at oplyse a-kassen, at De også var hovedanpartshaver samt var medlem af bestyrelse og direktion. Ankenævnet finder på baggrund heraf, at De har handlet svigagtigt. Gentagelsesvirkning Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold. De skal ikke slettes som medlem af a-kassen for svig, selv om De tidligere er pålagt en sanktion for svig, og der ikke er gået mere end fem år fra den første afgørelse om svig. Ankenævnet har i den forbindelse lagt til vægt på, at Arbejdsdirektoratet den 25. august 2000 traf afgørelse om, at De skulle have en sanktion for svig, men at De ikke med direktoratets afgørelse blev vejledt om, at hvis De inden for fem år igen blev anset for at have handlet svigagtigt, ville De blive slettet som medlem af a-kassen. Sanktion Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal. A-kassen skal opgøre svigssanktionen på baggrund af tilbagebetalingsbeløbet for perioden fra den 23. april 2001 til den 21. august 2005. V E J L E D N I N G O M G E N T A G E L S E S V I R K N I N G Hvis De inden for de næste fem år gør Dem skyldig i et nyt svigagtigt forhold over for a-kassen, skal De slettes for svig, jf. § 6 i bekendtgørelsen om sanktion til medlemmer af en a-kasse. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, – § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, – § 87, stk. 1 og stk. 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, – § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, – § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, – § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, – § 87, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, – § 5, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E Vedrørende dagpenge modtaget mens De havde lønindtægt fra anden arbejdsgiver, har De i Deres klage anført, at årsopgørelsen fra SKAT, hvoraf Deres lønindtægt fremgår, klart viser, at det ikke har været for at snyde a-kassen, når De i de nævnte perioder har modtaget dagpenge. Hertil skal ankenævnet bemærke, at ankenævnet finder, at der er tale om svig allerede på baggrund af Deres ukorrekte oplysninger til a-kassen om Deres beskæftigelse i eget anpartsselskab. Ankenævnet har således ikke truffet afgørelse om, hvorvidt De i forbindelse med Deres øvrige beskæftigelse har handlet svigagtigt. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne FFfuldmægtig De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet Arbejdsløshedskasse Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997 § 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum. Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen. … Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 § 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum. … Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 § 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum. … Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999 § 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. … Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. … Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 3. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6. Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen. Stk. 3. En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet. Stk. 4. Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den. … § 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer. Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal. § 6. Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig. Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold. … § 8. En forseelse sanktioneres ikke, når der er gået mere end 5 år fra forseelsens ophør til konstateringen af denne. § 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003. …