Gelex

Medlemmet, der fik efterløn efter den gamle ordning, ønskede at få sin efterløn udbetalt uden fradrag af feriepenge. Hun blev stillet, som om hun ved overgang til efterløn havde været korrekt vejledt også om sin mulighed for at overgå til fleksibel efterløn og dermed denne ordnings regler for feriepenge.

OphævetVersion 2008-08-01fra 2008-08-01 til 2020-09-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9477@2008-08-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Medlemmet, der fik efterløn efter den gamle ordning, ønskede at få sin efterløn udbetalt uden fradrag af feriepenge. Hun blev stillet, som om hun ved overgang til efterløn havde været korrekt vejledt også om sin mulighed for at overgå til fleksibel efterløn og dermed denne ordnings regler for feriepenge.

Resumé Sagen drejede sig om et medlem, der var omfattet af den gamle efterlønsordning for medlemmer af en a-kasse, som fylder 60 år før den1. juli 1999. Hun overgik til efterløn den 1. august 2004. A-kassen havde i forbindelse med godkendelsen af efterlønnen blandt andet vejledt hende om, at hun, hvis hun ønskede at arbejde mere end 200 timer om året, i stedet kunne vælge den fleksible efterlønsordning. For så vidt angik feriepenge havde a-kassen vejledt hende om, at alle feriedage optjent hos en arbejdsgiver, og som ikke var afholdt inden overgang til efterløn, skulle modregnes, før der blev udbetalt efterløn. Det gjaldt også feriedage til kommende ferieår. Ferie optjent i det indeværende år ville først kunne afholdes efter fratrædelsen/overgangen til efterløn. A-kassen oplyste, at man ikke specifikt havde vejledt medlemmet om ferie i relation til fleksibel efterløn, da a-kassen fulgte direktoratets praksis om, at al egen ferie medførte fradrag i efterløn, uanset hvilken efterlønsordning medlemmet var omfattet af. Nævnet fandt, at medlemmet ikke havde modtaget tilstrækkelig vejledning i forbindelse med sin overgang til efterløn. Medlemmet skulle stilles, som om hun havde været vejledt fuldt ud i forbindelse med sin overgang til efterløn.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møder den 13. december 2007 og den 21. februar 2008. Nævnet traf denne

Bilag 1

A F G Ø R E L S E De har ikke modtaget tilstrækkelig vejledning i forbindelse med overgang til efterløn. De skal stilles, som De havde været vejledt fuldt ud i forbindelse med Deres overgang til efterløn. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 14. februar 2007. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund, at – De er født den xxx og omfattet af den gamle efterlønsordning for medlemmer af en a-kasse som fylder 60 år før den 1. juli 1999, og – De overgik til efterløn den 1. august 2004. Ankenævnet har ligeledes lagt til grund, at – De i a-kassens brev af 10. september 2004 om Efterløn/Godkendelse blev vejledt om, at De, hvis De ønskede at arbejde mere end 200 timer om året eller drive selvstændig virksomhed, i stedet kunne vælge den fleksible efterlønsordning, – De i samme brev for så vidt angår feriepenge blev vejledt om, at alle feriedage optjent hos en arbejdsgiver, og som ikke var afholdt inden overgangen til efterløn, skulle modregnes, før der blev udbetalt efterløn, dette gjaldt også feriedage til kommende ferieår. Ferieoptjent i det indeværende år kunne først afholdes efter fratrædelsen/overgang til efterløn, og – a-kassen har oplyst, at der ikke specifikt blev vejledt om ferie i relation til fleksibel efterløn, da a-kassen fulgte direktoratets praksis om, at al egen ferie medførte fradrag i efterløn, uanset hvilken efterlønsordning medlemmet var omfattet af. Ifølge ferieloven udbetales feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår til lønmodtageren, hvis lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, fx ved at overgå til den gamle efterlønsordning. Ifølge Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2004 om arbejde og indtægt mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999 – dvs. overgå til den gamle efterlønsordning) medfører feriegodtgørelse, der kan udbetales i forbindelse med overgang til efterløn ved overgang til fx den gamle efterlønsordning, fradrag i efterlønnen. Ifølge ferieloven udbetales feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret under visse betingelser til lønmodtageren. Feriepengene kan kun udbetales efter godkendelse af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Hvis modtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelser efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, skal antallet af dage med de nævnte ydelser trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Medlemmer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere kunne vælge den fleksible efterlønsordning. Denne efterlønsordning betyder, at en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen kan have lønarbejde uden begrænsning. Medlemmer, der har valgt den fleksible efterlønsordning, anses ikke for at have forladt arbejdsmarkedet. Som følge heraf medfører ferie med feriegodtgørelse fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes, eller medlemmet kan undlade at holde ferie og få feriepenge udbetalt efter ferieårets udløb uden fradrag, idet efterløn ikke specifikt er nævnt i ferielovens bestemmelse vedr. fradrag i overførselsindkomster. Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal a-kassen vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af loven, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. Af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede, fremgår, at en a-kasse altid skal give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. Dette indebærer, at der skal vejledes, når et medlem for eksempel står over for at miste en ret eller, at medlemmet har misforstået noget omkring sine rettigheder og pligter. På denne baggrund finder nævnet, at a-kassen i forbindelse med Deres overgang til efterløn udover at have vejledt Dem om, at De havde mulighed for at overgå til fleksibel efterløn, også burde have vejledt Dem om, hvad den fleksible efterlønsordning ville have betydet for udbetalingen af feriepenge. De skulle således korrekt vejledt om reglerne for feriepenge have haft mulighed for at tage stilling til, hvorvidt De ville have valgt at overgå til fleksibel efterløn eller til efterløn efter den gamle ordning. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 65, stk. 1 og 5, § 74 e, stk. 1, § 74 h, stk. 1, § 75 a, stk. 1, § 75 c, stk. 1, og § 75 g, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, – § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., – § 18, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2004 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999), – § 34, stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelser nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, – § 30, stk. 1, og § 34 b, stk. 2, 3 og 4, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, brev af 24. januar 2008 fra a-kassen med bilag og brev af 29. januar 2008 med bilag fra Dem. På ankenævnets vegne xxx De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K J.nr. xxx xxx Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. … Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. … Efterløn Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere Betingelser for ret til efterløn … § 74 e . En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. § 74 h. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse. Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, delpension eller ledighed. … § 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at 1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller 2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h. … § 75 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsdirektoratet, der har forhandlet med Beskæftigelsesrådet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen. … Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. § 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. § 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2004 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999) § 18. Feriegodtgørelse, der kan udbetales i forbindelse med overgang til efterløn i henhold til § 30, stk. 1, i ferieloven, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker fra tidspunktet for overgang til efterløn. Det gælder, uanset om en udbetaling sker i perioden med efterløn eller før overgang til efterløn. … Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn. § 34. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes og med antallet af løntimer i ferieperioden. Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6. Stk. 3. Udgør feriegodtgørelsen i ferieperioden et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004 § 30. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, 1) hvis lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller … § 34 b. … Stk. 2. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt. Stk. 3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40. Stk. 4. Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren. …

Versioner

  1. 2008-08-01 · til 2020-09-08