Manglende reaktion over for velfærdsforanstaltninger på byggeplads - Begrænsning af tilsyn
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9481@2008-08-01/da
Indhold
Manglende reaktion over for velfærdsforanstaltninger på byggeplads - Begrænsning af tilsyn
Resumé Arbejdstilsynet har besøgt en byggeplads med et større kabelarbejde og konstaterede, at der ikke var indrettet skur og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, som udførte grave og kabelarbejder i samtlige veje i området. Det blev oplyst, at firmaet havde løst velfærdsforholdene ved, at der var en dunk vand i alle biler og så var der opstillet 2 kemiske toiletter samt henvist til toiletforholdene på en nærliggende tankstation. Arbejdstilsynet konstaterede ved inspektion, at der var opstillet et trailertoilet ved en vendeplads nær fjorden. Arbejdstilsynet vurderede, at velfærdsforholdene for de ansatte, som udfører grave og kabelarbejderne var manglefulde, og sendte udkast til påbud om velfærdsfaciliteter i høring til virksomheden. I høringssvar meddelte virksomheden, at arbejdsmiljølovens forpligtelser vedrørende velfærdsforanstaltninger er omfattet af bygge- og anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri. Virksomheden er medlem af Dansk Byggeri og kabelsjakkene på den konkrete sag er derfor omfattet at denne overenskomst. Som konsekvens heraf er der afholdt mæglingsmøde, og sagen kører herefter videre i det fagretslige system. På den baggrund tilbagekaldte Arbejdstilsynet den påtænkte afgørelse. Arbejdsmiljøklagenævnet tiltrådte at Arbejdstilsynet ikke afgav påbud.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. februar 2008 behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. juli 2006 om tilbagekaldelse af udkast til påbud om etablering af velfærdsforanstaltninger for ansatte, som udfører kabelarbejder på byggepladsen NN. Nævnet traf følgende
Bilag 1
A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke grundlag for at anfægte Arbejdstilsynets vurdering af, at undlade at træffe afgørelse efter arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 27. juli 2006. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 7. juli 2006 fik oplyst, at der var 27 ansatte fra NN samt diverse underentreprenører. Arbejdsopgaven havde foreløbig varet i 3 måneder og ville strække sig over yderligere 6 måneder. Der var ikke indrettet skur og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, som udførte grave- og kabelarbejder i samtlige veje i området. Det blev oplyst, at firmaet havde løst velfærdsforholdene ved, at der var en dunk vand i alle biler og så var der opstillet 2 kemiske toiletter samt henvist til toiletforholdene på en nærliggende tankstation. Arbejdstilsynet konstaterede ved inspektion, at der var opstillet et trailertoilet ved en vendeplads nær fjorden. Arbejdstilsynet vurderede, at velfærdsforholdene for de ansatte, som udfører grave og kabelarbejderne var manglefulde, da der ikke blev henvist til egnede spise - omklædnings og badeforhold, og sendte ved tilsynsrapport udkast til påbud i høring til virksomheden. Virksomheden meddelte, at arbejdsmiljølovens forpligtelser vedrørende velfærdsforanstaltninger er omfattet af bygge- og anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri. NN er medlem af Dansk Byggeri og kabelsjakkene på den konkrete sag er derfor omfattet at denne overenskomst. Som konsekvens heraf er der afholdt mæglingsmøde, og sagen kører herefter videre i det fagretslige system. På den baggrund tilbagekaldte Arbejdstilsynet den påtænkte afgørelse. Ifølge § 1 i bekendtgørelse nr. 1156 af 25. november 2004 om begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler finder bekendtgørelsen anvendelse, når der er indgået kollektiv overenskomst om arbejdsmiljø mellem arbejdsmarkedets parter, jfr. § 2, således at tvister vedrørende områder dækket af kollektiv overenskomst afgøres i det fagretlige system. Ifølge § 2 og § 3, pkt. 4 har Arbejdstilsynet ikke til opgave at påse overholdelsen af § 45-54 i byggepladsbekendtgørelsen omhandlende bestemmelser om velfærdsforanstaltninger, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst. Ifølge aftalebekendtgørelsen kan arbejdsmarkedets parter indgå aftale bl.a. om § 45-54 i byggepladsbekendtgørelsen med den virkning, at Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelsen af disse bestemmelser. Disse bestemmelser svarer til hele kapitel 9 om velfærdsforanstaltninger i byggepladsbekendtgørelsen. Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund, at der er indgået en aftale mellem Dansk Byggeri og 3F, som indeholder en tilsvarende forpligtigelse og da aftaleparterne har iværksat fagretslig behandling for overtrædelsen af forpligtigelserne efter kapitel 9 i byggepladsbekendtgørelsen. Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund, at Arbejdstilsynet i det konkrete tilfælde ikke har kompetence til at påse overholdelsen af § 45-54 i byggepladsbekendtgørelsen. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at der er indgået en aftale mellem Dansk Byggeri og 3F, som indeholder en tilsvarende forpligtigelse og at aftaleparterne havde iværksat fagretslig behandling for overtrædelsen af forpligtigelserne efter kapitel 9 i byggepladsbekendtgørelsen. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til §§ 42, 43, 72 b, 73, 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, §§ 1, stk. 2, 45 og 46 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, og §§ 1, 2, og § 3, pkt. 4 i arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1156 af 25. november 2004 med senere ændringer om begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne Kopi til Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2, Postboks 1228, 0900 København C J.nr. De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. 1. Regler Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af lov om arbejdsmiljø. § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj, velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole, udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange. Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v. …. § 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende myndigheder eller organisationer på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Stk. 3. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Stk. 4. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. …. § 73. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges. …. § 77. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 1. Bekendtgørelsen gælder for indretningen af arbejdssteder for bygge- og anlægsarbejde (byggepladser), hvad enten arbejdet udføres af ansatte, arbejdsgiver selv eller af selvstændige uden ansatte. Stk. 2. Dog gælder bestemmelserne i kapitel 9, om velfærdsforanstaltninger, ikke ved arbejde, hvor der ikke beskæftiges ansatte, eller som omfattes af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø. Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 9, om velfærdsforanstaltninger, gælder desuden ikke ved arbejde, hvor arbejdsgiverens arbejdsopgaver på byggepladsen er af en varighed på højst 3 hele arbejdsdage, og de ansattes samlede beskæftigelser er på højst 6 mandage, eller hvor de ansatte under beskæftigelsen på byggepladsen begynder og afslutter den daglige arbejdstid på et andet sted end byggepladsen. Ved sådanne arbejder skal den ansatte have velfærdsforanstaltninger efter reglerne om skiftende arbejdssteders indretning. …. Kapitel 9 Velfærdsforanstaltninger § 45. Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte under arbejdet har adgang til toilet, der er aflåseligt spiserum med adgang til drikkevand i nærheden håndvask med rindende koldt og varmt vand, omklædningsrum, brusebad, jf. dog stk. 2, og soveplads, hvis der på arbejdsstedet udføres tjeneste med tilladelse til at sove. Stk. 2. Ved arbejde, hvor de ansattes beskæftigelse på byggepladsen ikke overstiger 2 uger, og hvor vand- og kloaktilslutning ikke er umiddelbart muligt, skal brusebad kun etableres, hvis arbejdet er meget støvende eller på anden måde stærkt tilsmudsende medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet fra huden eller hindre spredning af, eller udsætter den ansatte for høje temperaturer, eller er forbundet med stor fysisk anstrengelse. Stk. 3. Gravide kvinder og ammende mødre skal have mulighed for at hvile sig liggende under passende forhold. Stk. 4. Ansatte, der under arbejdet har risiko for at blive forurenet med materialer, der kan være smittefarlige, eller komme i berøring med stoffer og materialer, som det af sikkerheds- eller sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra huden, skal benytte de faciliteter, som tjener til at hindre påvirkning fra eller spredning af de pågældende stoffer eller materialer. Indtagelse af mad og drikke må ikke finde sted i arbejdsrum, hvor der udføres arbejde af nævnte karakter. § 46. Faciliteterne skal etableres på eller i umiddelbar nærhed af byggepladsen og være til rådighed fra arbejdets begyndelse. Stk. 2. Faciliteterne kan dog helt eller delvis etableres på et samlingssted uden for byggepladsen ved arbejde, hvor de ansattes beskæftigelse på byggepladsen ikke overstiger 2 uger. Stk. 3. Etablering af faciliteter på et samlingssted kan desuden ske ved anlægsarbejde, hvor byggepladsen flytter sig under fremføring af anlægget som fx ved vejbygning og ledningsarbejde. § 47. Faciliteterne skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hinanden og de enkelte arbejdssteder og have gode adgangsforhold. Der må højst være en afstand af 200 meter eller en transporttid på 5 minutter til toilet. Stk. 2. Toiletter, håndvaske og brusebade skal findes i et antal, så der er mindst 1 toilet for hver 15 personer 1 håndvask for hver 5 personer, og 1 brusebad for hver 10 personer. ….. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1156 af 25. november 2004 med senere ændringer om begrænsning af Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler I medfør af § 72 b og efter bemyndigelse i henhold til § 73 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 425 af 9. juni 2004 fastsættes: Område § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse, når der er indgået kollektiv overenskomst om arbejdsmiljø mellem arbejdsmarkedets parter, jf. § 2, således at tvister vedrørende områder dækket af kollektiv overenskomst afgøres i det fagretlige system. § 2. Arbejdstilsynet har ikke til opgave at påse overholdelsen af nedennævnte bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, når en tilsvarende forpligtigelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side: Dokumentation mv. § 3. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. § 2 herunder, hvilke medarbejdergrupper der er omfattet af den kollektive overenskomst. …. 4) bestemmelser om velfærdsforanstaltninger, jf. §§ 43-58 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, §§ 10-12 i bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, §§ 45-54 i bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder og §§ 3-10 i bekendtgørelse om indretning af skurvogne og lignende samt øvrige bestemmelser om velfærdsforanstaltninger i arbejdsmiljølovgivningen, dog undtagen bestemmelser om velfærdsforanstaltninger i forbindelse med a) arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser (bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, bilag I, pkt. 4.3 og 4.5), b) arbejde med epoxyharpikser og isocyanater (bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, bilag III, pkt. 8.2 til 8.5), c) arbejde med asfaltmaterialer (bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, bilag IV, pkt. 8), d) kloakarbejde (bekendtgørelse om kloakarbejde mv., §§ 29 - 43), e) lastning og losning af skibe (bekendtgørelse om regulativ for lastning og losning af skibe, §§ 22 - 26), f) arbejde med kodenummererede stoffer og materialer (bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter, §§ 19 og 20), g) arbejde med kræftfremkaldende stoffer og materialer (bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, § 20), og h) arbejde med asbest (bekendtgørelse om asbest, §§ 34 og 42). 2. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v. At-vejledning F.0.8 om Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler.