Ophør af selvstændig virksomhed, tidligere udlejningsvirksomhed som hovedbeskæftigelse ejer fortsat 2 udlejningsejendomme
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9494@2008-08-01/da
Indhold
Ophør af selvstændig virksomhed, tidligere udlejningsvirksomhed som hovedbeskæftigelse ejer fortsat 2 udlejningsejendomme
Resumé Medlemmet ansøgte den 12. juni 2006 om dagpege. Ankenævnet lagde ved afgørelsen til grund: at medlemmet i perioden fra 1977 til 2003 drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med ejendomsudlejning, at medlemmet solgte 5 udlejningsejendomme i 2003, at medlemmet i foråret 2004 påbegyndte selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med køb af sommerhusgrunde, opførsel af sommerhuse og salg af sommerhuse, at medlemmet ledigmeldte sig den 12. juni 2006, at medlemmet fortsat ejer 2 boliger der udlejes: en lejlighed erhvervet i 1984, og et hus erhvervet i februar 2006, og at medlemmet har oplyst, at hans samlede arbejdstid i forbindelse med udlejningen af de 2 lejemål udgør 6 timer årligt. Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig ejendomsudlejningsvirksomhed som hovedbeskæftigelse. Ankenævnet fandt desuden, at medlemmet ikke kunne anses for at have omdannet sin hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse eller formueforvaltning, hvorfor han ikke var berettiget til dagpenge fra den 12. juni 2006. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet da han meldte sig ledig fortsat ejede 2 boliger der var udlejet, og at det ene lejemål var erhvervet i den periode, hvor medlemmet drev udlejningsvirksomhed som hovedbeskæftigelse. Nævnet var ved afgørelsen opmærksom på, at den pågældende bolig blev erhvervet som et forældrekøb. Nævnet fandt det imidlertid ikke dokumenteret, at boligen ikke var erhvervet som en del af medlemmets daværende udlejningsvirksomhed, sammenholdes dette med medlemmets oplysninger om, at han fra ca. 1990 har udlejet lejligheden på almindelige vilkår finder nævnet, at boligen måtte anses for at være en del af medlemmets udlejningsvirksomhed. Nævnet fandt, at udlejningsvirksomheden ikke var ændret til bibeskæftigelse. Nævnet lagde herved vægt på oplysningerne om, at medlemmet ikke havde haft lønarbejde. Nævnet fandt desuden, at de to udlejningsejendomme ikke kan anses for formueforvaltning i denne situation. Nævnet lagde herved vægt på, at ejendomsudlejning havde været medlemmets hovedbeskæftigelse, og at den ene af medlemmets udlejningsejendomme, anses for at være en del af den tidligere udlejningsvirksomhed. Ankenævnet tog ikke stilling til spørgsmålet om ophør med drift af medlemmets sommerhusvirksomhed.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 14. februar 2008. Nævnet traf denne A F G Ø R E L S E De kan ikke anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig ejendomsudlejningsvirksomhed som hovedbeskæftigelse. De kan ikke anses for at have omdannet Deres hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse eller formueforvaltning, De har derfor ikke ret til dagpenge fra den 12. juni 2006. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 5. december 2006. B E G R U N D E L S E Ankenævnet har lagt til grund: – at De i perioden fra 1977 til 2003 drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med ejendomsudlejning, – at De solgte Deres 5 udlejningsejendomme i 2003, – at De i foråret 2004 påbegyndte selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med køb af sommerhusgrunde, opførsel af sommerhuse og salg af sommerhuse, – at De meldte Dem ledig den 12. juni 2006, – at De fortsat ejer 2 boliger der udlejes: en lejlighed erhvervet i 1984, og et hus erhvervet i februar 2006, og – at De har oplyst, at Deres samlede arbejdstid i forbindelse med udlejningen af de 2 lejemål udgør 6 timer årligt. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, der er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses først for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden er endelig lukket eller overdraget. Ankenævnet finder, at De ikke kan anses for ophørt med drift af udlejningsvirksomhed. Nævnet har herved lagt vægt på, at De da De meldte Dem ledig fortsat ejede 2 boliger der var udlejet, og at det ene lejemål er erhvervet i den periode, hvor De drev udlejningsvirksomhed som hovedbeskæftigelse. Nævnet er opmærksom på, at den pågældende bolig blev erhvervet som et forældrekøb. Nævnet finder det imidlertid ikke dokumenteret, at boligen ikke er erhvervet som en del af Deres daværende udlejningsvirksomhed, sammenholdes dette med Deres oplysninger om, at De fra ca. 1990 har udlejet lejligheden på almindelige vilkår finder nævnet, at boligen må anses for at være en del af Deres udlejningsvirksomhed. Det er oplyst, at De samlet er beskæftiget 6 timer om året i forbindelse med udlejningen af de 2 boliger. Et medlems tidligere hovedbeskæftigelse kan kun ændres til bibeskæftigelse, hvis medlemmet har haft lønarbejde i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller har haft lønarbejde i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften. Nævnet finder, at Deres udlejningsvirksomhed ikke er ændret til bibeskæftigelse. Nævnet har herved lagt vægt på oplysningerne om, at De ikke har haft lønarbejde. Nævnet finder desuden, at de to udlejningsejendomme ikke kan anses for formueforvaltning i Deres situation. Nævnet har herved lagt vægt på, at ejendomsudlejning har været Deres hovedbeskæftigelse, og at den ene af Deres nuværende udlejningsejendomme, anses for at have været en del af Deres tidligere udlejningsvirksomhed. Ankenævnet har ikke taget stilling til spørgsmålet om ophør med drift af Deres sommerhusvirksomhed. R E G L E R Ankenævnet henviser til – § 57, stk. 1 og stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, – § 2, § 3, stk. 1 og § 20, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet. På ankenævnets vegne ff fuldmægtig De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: xx Regler Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005: § 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 10. ... Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. ... Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 2. Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3-16. Medlemmet skal være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat udøvelse af selvstændig virksomhed. § 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket. ... § 20. Et medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1 og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten 1) at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller 2) at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.