Gelex

Retten til supplerende dagpenge under en prøvetid er ikke betinget af frigørelsesattest, når medlemmet ikke har noget opsigelsesvarsel i prøvetiden

GældendeVersion 2008-08-06
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9509@2008-08-06/da

Indhold
  1. Indledning

Retten til supplerende dagpenge under en prøvetid er ikke betinget af frigørelsesattest, når medlemmet ikke har noget opsigelsesvarsel i prøvetiden

Resumé Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om at et medlem ikke havde ret til supplerende dagpenge fra den 7. marts 2007, da a-kassen havde modtaget frigørelsesattesten for sent. Ankenævnet fandt, at medlemmets ret til supplerende dagpenge fra den 7. marts 2007 ikke forudsatte, at der forelå en frigørelsesattest, da de første tre måneder af medlemmets ansættelse var prøvetid, hvor medlemmet ikke havde noget opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren. Ankenævnet traf derfor afgørelse om, at medlemmet havde ret til supplerende dagpenge fra den 7. marts 2007, såfremt hun i øvrigt opfyldte betingelserne for ret til dagpenge.

Dato 14. marts 2008 Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 13. marts 2008. Ankenævnet traf denne

De har ret til supplerende dagpenge fra den 7. marts 2007, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 13. juli 2007.

Ankenævnet finder, at Deres ret til supplerende dagpenge fra den 7. marts 2007, hvor De blev ansat på deltid som projektleder i Y, ikke er betinget af frigørelsesattest. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af Deres ansættelsesbevis, at de første tre måneder af ansættelsesforholdet var prøvetid, hvor arbejdsgiveren kunne opsige Dem med 14 dages varsel, og at ansættelsesbeviset ikke indeholder nogen aftale om, at var tale om opsigelsesvarsel fra Deres side i prøvetiden. Det er derfor ankenævnets opfattelse, at Deres ret til supplerende dagpenge i den tre måneders prøveperiode fra ansættelsestidspunktet den 7. marts 2007 ikke var betinget af, at a-kassen havde modtaget frigørelsesattesten senest fem uger efter, at ansættelsesforholdet var påbegyndt. Det er således uden betydning for Deres ret til dagpenge fra den 7. marts 2007, at a-kassen først modtog Deres frigørelsesattest den 11. april 2007. Det betyder, at De vil have ret til supplerende dagpenge fra den 7. marts 2007, såfremt De i øvrigt opfylder lovens øvrige betingelser for at få udbetalt dagpenge.

Ankenævnet henviser til: – § 62, stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 – § 15, stk. 1 og stk. 2 i lov Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet. .......... De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 1) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 2) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 3) som forsørges på institution, eller 4) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 3. ……… Stk. 4. ……… Stk. 5. ……… Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, 1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller 2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten. Stk. 3. En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller overenskomst eller kollektiv aftale. Stk. 4. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.

Versioner

  1. 2008-08-06