Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9511@2008-08-06/da

Indhold

1. Indledning

Nedsatte dagpenge, ukontrollabel arbejdstid, efterløn

Resumé Medlemmet indgik den 13. marts 2007 en aftale med arbejdsgiver. Af aftalen fremgik det, at medlemmet skulle arbejde i alt 130 timer maksimum, og at en eventuel overskridelse af timeforbruget skulle aftales i god tid. Timerne skulle opgøres månedsvis på timesedler og ud betales den efterfølgende måned ved almindelig lønudbetaling. Timerne blev honoreret med 450 kr. pr. time inkl. pension. Medlemmet søgte den 25. marts 2007 om efterløn. Medlemmet modtog den 14. juni 2007 afgørelse fra a-kassen, hvoraf det fremgik, at a-kassen vurderede medlemmets arbejdstid som ukontrollabel. Medlemmets arbejdsgiver oplyste efterfølgende til a-kassen i brev af 25. juni 2007, at arbejdsgiver kunne kontrollere medlemmets arbejdstid. A-kassen ændrede den 29. juni 2007 deres afgørelse af 4. juni 2007 om ukontrollabel arbejdstid. A-kassen opdelte medlemmets arbejdstid i to perioder. Herefter anså a-kassen medlemmets arbejdstid i ugerne 15-25 i 2007 for ukontrollabel, mens arbejdet i ugerne 26-49 2007 var kontrollabel. Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at hele arbejdstiden var ukontrollabel. Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid i perioden uge 15 til uge 25 2007 var ukontrollabel for så vidt angår 13 timer, hvor medlemmet arbejdede hjemme, mens resterende 29 timer i perioden, hvor medlemmet arbejdede på x, var kontrollabel. Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren oplyste, at arbejdet på arbejdspladsen altid udførtes når der var ledende personale tilstede. Det var ikke muligt for arbejdsgiver at kontrollere medlemmets arbejdstid for så vidt angik de 13 timer, hvor han arbejdede hjemme. Ankenævnet lagde i forhold til perioden fra uge 26 til uge 49 i 2007 vægt på, at arbejdsgiver havde angivet, at fra uge 26 skulle dagen starte og slutte på x, og at arbejdstiden på x udførtes på tidspunkter, hvor der var ledende personale tilstede, der kunne kontrollere arbejdstiden, og at medlemmet højst ville arbejde 1 time hjemme om ugen. Der var således tale om lille del af arbejdet, der foregik i hjemmet. Ankenævnet ændrede delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10. april 2008. Nævnet traf denne

Deres arbejdstid for XX i perioden er i perioden uge 15 til uge 25 2007 ukontrollabel for så vidt angår 13 timer, hvor De arbejdede hjemme, og arbejdsindtægten skal derfor omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen. De resterende 29 timer i perioden, hvor De arbejdede på X, er kontrollabel. Deres arbejdstid for XX i perioden uge 26 til uge 49 2007 er kontrollabel. Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 30. august 2007.

Ankenævnet har lagt til grund, at – De indgik en aftale med XX den 13. marts 2007, – det af aftalen fremgik, at Deres arbejde var maksimeret til 130 timer på projektet, – en eventuel overskridelse af timeforbruget skulle aftales i god tid, – timerne blev honoreret med 450 kr. pr. time inkl. pension, – timerne skulle opgøres månedsvis på timesedler, – De selv registrerede Deres timer på timesedlerne, – De på timesedlerne har angivet, at De i perioden fra uge 15 til uge 25 2007 arbejdede 13 timer hjemme, og 29 timer på x, – Deres arbejdsgiver den 25. juni 2007 oplyste, at der altid var ledende personale tilstede på x, – Deres arbejdsgiver den 25. juni 2007 angav, at De fra uge 26 skulle starte og slutte dagen på x, og – De fra den 25. juni 2007 kun havde hjemmearbejde af max 1 times varighed pr. uge. Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Arbejdstiden anses også for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren. Arbejdstiden anses endvidere for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat. Hvis arbejdstiden - ud fra ovennævnte - ikke anses for kontrollabel, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af 6 kriterier, der er opregnet i bestemmelsen være opfyldt. Det fremgår af reglerne, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal nettoindtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Ankenævnet har lagt vægt på, at De i perioden fra uge 15 til uge 25 2007 arbejdede 13 timer hjemme og 29 timer på x. Dertil har ankenævnet lagt vægt på, at De selv foretog registrering af arbejdstiden mv., hvilket også var tilfældet de dage, hvor De arbejdede hjemme. Ankenævnet har yderligere lagt vægt på, at arbejdsgiver har oplyst, at Deres arbejdstid på x altid udførtes når der var ledende personale tilstede. Det var i perioden fra uge 15 til uge 25, således ikke muligt for arbejdsgiver at kontrollere Deres arbejdstid for så vidt angik de 13 timer, hvor De arbejdede hjemme. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at hverken arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i kollektiv overenskomst, som gælder for Dem og arbejdsgiveren, endvidere at den skriftlige individuelle aftale om ansættelse ikke henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat. Ankenævnet ligger derfor til grund, at Deres arbejdstid i perioden ikke kan anses for kontrollabel ud fra disse faktorer. Ankenævnet har bemærket, at der foreligger en skriftlig individuel ansættelsesaftale, men at dette heller ikke kan føre til, at arbejdet kan anses for kontrollabelt, allerede fordi De ikke er fast lønnet. Ankenævnet finder herefter, at Deres arbejdstid i perioden uge 15 til uge 25 2007 er ukontrollabel for så vidt angår 13 timer, hvor De arbejdede hjemme, og arbejdsindtægten skal derfor omregnes til timer ved hjælp af omregningssatsen. De resterende 29 timer i perioden, hvor De arbejdede på x, er kontrollabel. Ankenævnet har i forhold til perioden fra uge 26 til uge 49 i 2007 lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver har angivet, at De fra uge 26 skulle starte og slutte dagen på x, og at Deres arbejdstid på x udførtes på tidspunkter, hvor der var ledende personale tilstede, der kunne kontrollere arbejdstiden, og at De højst ville arbejde 1 time hjemme om ugen. Der var således tale om en lille del af arbejdet, der foregik i hjemmet. Ankenævnet finder, at idet der er tale om så lille en del af arbejdstiden, der udføres hjemme, samt det faktum, at De starter og slutter dagen på x, hvor der er ledende personale tilstede, så er Deres arbejdstid i perioden uge 26 til uge 49 2007 kontrollabel.

Ankenævnet henviser til – § 59 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, – § 3 og § 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, og – § 29 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn.

De har i Deres klage anført, at Arbejdsdirektoratet i deres afgørelse anfører, at De ikke er fastlønnet, men at De får løn for det antal timer De arbejder. Ankenævnet skal hertil bemærke, at De ikke er fastlønnet, idet De arbejder et varierende antal timer pr. uge, og Deres aflønning sker på baggrund af et af Dem udfærdiget timeregnskab. De blev aflønnet med 450 kr. pr. time. Fast løn kan omfatte både fast time-, uge- og månedsløn. Dette er dog kun tilfældet såfremt, der er tale om en fast udbetaling. De har haft skiftende timeantal pr. uge, og Deres aflønning sker på baggrund af et af Dem udfærdiget timeregnskab. De kan derfor ikke anses for at være fastlønnet.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsdirektoratet, A-kassen

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 59. er uændret.

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fastlønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren. Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fastlønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat. Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fastlønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt: 1) Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres. 2) Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor. 3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren. 4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode. 5) Medlemmets løn svarer til den normale løn på området. 6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen. Stk. 5. Et medlem anses ikke som fastlønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen. § 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen. Stk. 2. Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat. Stk. 3. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

§ 29. Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelserne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., supplerende dagpenge, overskydende timer samt bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Stk. 2. Reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn. Stk. 3. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn. Stk. 4. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt, skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.

Versioner

1. 2008-08-06 · til 2017-06-30