Arbejdsgiver kunne ikke fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, da en opsigelse af en medarbejder ikke væsentligst skyldtes denne. Sygdom i opsigelsesperioden kunne heller ikke fritage arbejdsgiver
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9522@2008-08-06/da
Indhold
Arbejdsgiver kunne ikke fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, da en opsigelse af en medarbejder ikke væsentligst skyldtes denne. Sygdom i opsigelsesperioden kunne heller ikke fritage arbejdsgiver
Resumé Et supermarked opsagde i juni 2007 sin disponent i frugt- og grøntafdelingen til fratræden ved udgangen af august 2007. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med manglende orden og styring i afdelingen. A-kassen krævede arbejdsgiver for betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som var mandag den 3. september 2007 og tirsdag den 4. september 2007 i forbindelse med arbejdsophøret fredag den 31. august 2007. Arbejdsgiveren nægtede at betale og henviste til at medlemmet var sygemeldt i opsigelsesperioden og fik sygedagpenge. Arbejdsgiverne angav endvidere, at medlemmet ikke havde meldt sig rask. Arbejdsgiver ønskede derfor at se en lægeerklæring på, at medlemmet var rask ved fratrædelsen. Arbejdsgiveren begrundede endvidere sin nægtelse med, at opsigelsen væsentligst skyldtes medlemmet på grund af dennes manglende orden og styring i hans afdeling. Medlemmet angav, at den manglende orden, skyldes arbejdsgiverens ombygningsarbejder, som medførte omflytninger for at håndværkere kunne komme til. Endvidere måtte han dele kølerum med andre afdelinger. Arbejdsgiveren blev partshørt over medlemmets oplysninger, men fremsatte ingen bemærkninger i denne anledning. Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at arbejdsgiver var forpligtet til, at betale dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke forelå nogen bortfaldsgrund i henhold til § 6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, da medlemmet ikke havde modtaget sygedagpenge på ledighedsdagene. Til orientering for arbejdsgiveren bemærkede nævnet endvidere, at et medlem ikke har pligt til, at raskmelde sig til en arbejdsgiver efter ansættelsens ophør, da en raskmelding efter ansættelsens ophør sker ved tilmelding og ledighedserklæring til Staten i Jobcentret eller a-kassen, hvilket medlemmet havde gjort 3. september 2007. Ankenævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at antage at opsigelsen væsentligst skyldtes medlemmet, således at arbejdsgiveren kunne fritages i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på medlemmets oplysninger om årsagen til den manglende orden, og at medlemmets oplysninger ikke var imødegået af arbejdsgiveren.
Til A-kassen Arbejdsløshedskassen har ved brev af 28. november 2007 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt arbejdsgiver YY er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for medlemmet XX Sagen blev behandlet på møde den 27. marts 2008. Nævnet traf følgende
Ankenævnet finder, at arbejdsgiver YY er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med medlemmet XX fratræden som disponent i frugt- og grøntafdelingen den 31. august 2007. Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved afskedigelsen, da XX inden for de sidste 4 uger forud herfor har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Det bemærkes hertil, at sygdom i ansættelsesperioden efter § 1, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag bevirker at den periode som beskæftigelsen skal ligge i, forlænges bagud fra sygeperiodens start. Forpligtelsen til at betale dagpenge er således indtrådt ved arbejdsophøret den 31. august 2007, idet XX inden for de sidste 4 uger forud for sin 14 dages sygeperiode før arbejdsophøret har været beskæftiget ved arbejdsgiver mindst svarende til overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Ankenævnet har lagt vægt på, at der således ikke foreligger nogen bortfaldsgrund i henhold til § 6, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, idet XX ikke har modtaget sygedagpenge på 1. og 2. ledighedsdag mandag den 3. september og tirsdag den 4. september 2007. Ankenævnet bemærker til orientering for arbejdsgiver, at et medlem ikke har pligt til at raskmelde sig til arbejdsgiver efter ansættelsens ophør, idet en raskmelding efter ansættelsens ophør indgives ved tilmelding og ledighedserklæring til Staten i Jobcentret eller a-kassen, hvilket medlemmet gjorde den 3. september 2007. Ankenævnet har endvidere ikke fundet grundlag for at antage, at opsigelsen væsentligst skyldes medlemmet, jf. § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen. Ankenævnet har herved lagt vægt på medlemmets oplysninger om, at den manglende orden skyldes ombygningsarbejder med daglige omflytninger grundet håndværkere samt deling af kølerum med andre afdelinger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at medlemmets oplysninger ikke er imødegået af arbejdsgiver, som er hørt over medlemmets oplysninger. Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003. Dagpengegodtgørelsen for den 3. og 4. september 2007 udgør i alt kr. 1.366,00, som skal indbetales af YY til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Medlemmet XX Arbejdsgiver YY Arbejdsdirektoratet
Det fremgår af sagen, at XX fra den 1. juni til den 31. august 2007 var ansat på fuld tid/37 timer om ugen som disponent i frugt- og grøntafdelingen hos supermarkedet YY, der den 14. august 2007 opsagde XX til fratræden den 31. august 2007. Opsigelsen var begrundet med manglende orden og styring i afdelingen. Efter sin fratræden rettede XX henvendelse til sin arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 31. august 2007. A-kassen har ved brev af 16. oktober 2007 anmodet arbejdsgiver om at udbetale g-dage til medlemmet. Arbejdsgiver har ikke villet betale g-dage og har i spørgeskema udsendt af a-kassen vedrørende årsagen hertil, oplyst at afskedigelsen skyldes medlemmet. Arbejdsgiver har endvidere anført, at medlemmet, der har været syg i 14 dage, har modtaget sygedagpenge på g-dagene. Arbejdsgiver ønsker derfor at se en lægeerklæring på, at medlemmet kan være rask på opsigelsesdagen. Herefter har a-kassen - efter at have rykket arbejdsgiver for betaling - ved brev af 28. november 2007 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. A-kassen har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var opfyldt samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde, som vil kunne fritage arbejdsgiver for at skulle betale g-dage. Ankenævnet har hørt medlemmet over arbejdsgivers oplysninger om manglende orden og styring i afdeling. Medlemmet har hertil oplyst, at den manglende orden skyldes ombygningsarbejder med daglige omflytninger grundet håndværkere samt deling af kølerum med andre afdelinger. Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn forelagde ved brev af 18. januar 2008 medlemmets oplysninger for arbejdsgiver. Arbejdsgiver har ikke svaret på sekretariatets høringsbrev. Arbejdsgiver er gjort bekendt med at sagen derfor afgøres på de foreliggende oplysninger i sagen.
§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. S tk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder, 1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret, 2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, 3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller 4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning. Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt. Stk. 7 . Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet. Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 9 . Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn. Stk. 10. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.
§ 1 . En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet 1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave og tidsbestemt akkord eller lignende, 2) har været ansat som lønmodtager, og 3) har indtjent en løn i ansættelsen. Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag. Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen. Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag. Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag. § 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når 1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver, 2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning, 3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet, 4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed, 5) arbejdsophøret skyldes force majeure, 6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene, 7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene, 8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, 9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller 10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. ……………..
§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis 1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8, 2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og 3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen. Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet. Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen. Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling. Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.