Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9529@2008-08-06/da

Indhold

1. Indledning

EØS, overgangsregler i forbindelse med EU-udvidelsen maj 2002, polsk statsborger, ikke rådighed for arbejdsmarkedet

Resumé Medlemmet, som er polsk statsborger, fik i forbindelse med påbegyndelse af arbejde i Danmark i januar 2005 en midlertidig arbejds- og opholdstilladelse fra Udlændingeservice. Hun blev optaget i a-kassen i februar 2005. Hun sagde sit arbejde op i november 2005 og senere efter ansættelse samme sted i igen i maj 2006. Hun søgte efter begge arbejdsophør om dagpenge - dels fra den 1. december 2005 og dels fra den 15. maj 2006. Hun orienterede ikke Udlændingeservice om arbejdsophøret, hvorfor denne agerede ud fra formodningen om hendes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Først efter a-kassens henvendelse i juli 2006, hvor Udlændingeservice blev oplyst om medlemmets arbejdsophør i 2005 og 2006, tilbagekaldte Udlændingeservice i oktober 2006 det i juni 2006 udstedte opholdsbevis. Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet havde ret til dagpenge fra 1. december 2005 og 15. maj 2006, idet hun ikke opfyldte betingelserne for at stå til rådighed. Medlemmet var som polsk statsborger omfattet af overgangsreglerne fastsat i forbindelse med EU-udvidelsen i maj 2004. Ifølge indhentet udtalelse fra Udlændingeservice, opfyldte medlemmet den 1. december 2005 ikke betingelsen om 12 måneders uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked, og eftersom hun frivilligt var ophørt med sit arbejde i maj 2006, havde hun heller ikke på dette tidspunkt rettigheder som arbejdstager i Danmark. Ankenævnet fandt således ikke, at hun kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder tage arbejde med dags varsel. Det forhold, at hun forud for opholdet i Danmark havde boet, arbejdet og været arbejdsløshedsforsikret i Sverige gennem en årrække, fandtes ikke at have betydning for, hvorvidt overgangsreglerne skulle anvendes. Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 3. april 2008. Ankenævnet traf denne

De har ikke ret til dagpenge fra 1. december 2005 eller fra 15. maj 2006, idet De ikke opfylder betingelserne for at kunne modtage dagpenge. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. november 2006.

Ankenævnet har lagt til grund, at – De er polsk statsborger, – De ifølge attest E 301 S har haft lønmodtagerarbejde i Sverige i perioden 18. marts 2004 til og med 29. oktober 2004 og var arbejdsløshedsforsikret som lønmodtager i Sverige i perioden 18. marts 2004 til og med 31. januar 2005, – De den 17. februar 2005 blev optaget i YY a-kasse, – De i perioden 1. januar 2005 til 30. november 2005 var fastansat som social- og sundhedsassistent ved CC svarende til fuldtidsarbejde, – De sagde arbejdet op pr. 30. november 2005, – De søgte om dagpenge fra 1. december 2005, – De arbejdede ved CC som løsarbejder i perioden 18. december 2005 til 31. marts 2006 og herefter var fastansat igen fra 1. april 2006 til 7. maj 2006 svarende til fuldtidsarbejde, – De sagde arbejdet op pr. 7. maj 2006, – De søgte om dagpenge pr. 15. maj 2006, – De fra 6. januar 2005 fik en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af Deres fastansættelse som social- og sundhedsassistent ved CC, – Udlændingeservice den 13. april 2005 forlængede Deres midlertidige opholds- og arbejdstilladelse med udløb den 13. april 2006, – Udlændingeservice den 10. april 2006 ved en fejl udstedte et opholdsbevis til Dem med gyldighed frem til 13. april 2010, – Udlændingeservice ikke før oplysning fra a-kassen i juli 2006 blev klar over, at De havde opsagt Deres arbejde ved CC i december 2005 og igen i maj 2006, – Udlændingeservice den 3. oktober 2006 meddelte, at De ikke ansås for at være omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser, – De pr. 17. juli 2006 har fået permanent opholds- og arbejdstilladelse i kraft af reglerne om familiesammenføring, og – Udlændingeservice i brev af 7. januar 2008 har oplyst til ankenævnet, at De ikke havde rettigheder i Danmark efter EU/EØS-bekendtgørelsen den 1. december 2005, idet De er polsk statsborger og ikke på dette tidspunkt havde haft 12 måneders uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes, at De ikke den 15. maj 2006 havde rettigheder som arbejdstager i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand. Forsikrings- og beskæftigelsesperioder, som en arbejdstager har haft i ét EØS-land skal medregnes i et andet EØS-land, hvis retten til arbejdsløshedsydelser i dette EØS-land er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og beskæftigelsesperioder (sammenlægningsprincippet). Retten til dagpenge i Danmark opnås efter 1 års uafbrudt medlemskab af en anerkendt dansk a-kasse. Retten til at opnå danske dagpenge er endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager, der sammenlagt svarer til beskæftigelse i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes til dette beskæftigelseskrav. En person, der ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan optages i en a-kasse og medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til opfyldelse af medlemskravet. Det er et krav, at personen 1) skriftligt søger om optagelse i en a-kasse, og 2) begynder arbejde i Danmark inden 8 uger, fra personen ophørte med at være forsikret i det andet EØS-land. For fuldtidsforsikrede kræves arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. For et medlem af en a-kasse er det desuden en betingelse for at kunne modtage dagpenge, at medlemmet står til rådighed for det danske arbejdsmarked. For at stå til rådighed skal medlemmet med dags varsel kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. Medlemmet skal således have ret til at overtage varigt arbejde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I forbindelse med optagelsen af de 10 nye lande i EU pr. 1. maj 2004, herunder Polen, fik de gamle EU-lande, herunder Danmark, i en periode ret til at indføre særlige overgangsregler for statsborgere fra de nye EU-lande. I Danmark blev der indført særlige overgangsregler for statsborgere fra 8 af de nye EU-lande, herunder Polen. Efter de danske overgangsregler skal en statsborger fra fx Polen have en gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet ved ledighed. Såfremt et medlem alene har en opholds- og arbejdstilladelse til et konkret arbejde, vil ophør med dette arbejde medføre, at medlemmet ikke kan stå til rådighed, idet medlemmet ikke vil kunne påtage sig arbejde med dags varsel. En gyldig opholds- og arbejdstilladelse ved ledighed opnås bl.a. ved, at statsborgere fra fx Polen lovligt har arbejdet uafbrudt i 12 måneder i Danmark og ikke frivilligt forlader arbejdsmarkedet. Ankenævnet finder ikke, at De har ret til dagpenge den 1. december 2005 eller den 15. maj 2006. Ankenævnet har i forbindelse med Deres ledigmeldelse den 1. december 2005 lagt vægt på Udlændingeservices udtalelse af 7. januar 2008 om, at De den 1. december 2005 ikke havde 12 måneders tilknytning til det danske arbejdsmarked og derfor ikke havde rettigheder efter Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations bekendtgørelse nr. 1255 af 28. november 2005 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU/EØS-bekendtgørelsen). De kunne således ikke stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, da De meldte Dem ledig den 1. december 2005 og kan derfor ikke modtage dagpenge fra denne dato. Med hensyn til Deres ledigmeldelse den 15. maj 2006 har ankenævnet lagt vægt på Udlændingeservices oplysninger om, at Deres ret til ophold som arbejdstager efter 12 måneders uafbrudt beskæftigelse forudsatte, at De var i arbejde, og at De efter Deres frivillige fratræden af Deres stilling hos [navn udeladt] den 7. maj 2006 ikke længere var tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor De ikke den 15. maj 2006 kan anses for at have bevaret Deres stilling som arbejdstager efter Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). De kunne således heller ikke stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, da De meldte Dem ledig den 15. maj 2006 og kan derfor heller ikke modtage dagpenge fra denne dato. Det forhold, at De har boet, arbejdet og været arbejdsløshedsforsikret i Sverige gennem en længere periode, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at overgangsreglerne er gældende for alle statsborgere fra de nye EU-lande, herunder Polen, uanset om disse personer forud for opholdet i Danmark har arbejdet og været omfattet af arbejdsløshedsforsikringssystemet i et andet EØS-land. Ankenævnet skal bemærke, at nævnet ikke har taget stilling til annulleringen af Deres medlemskab og Deres manglende tilbagebetaling af dagpenge i direktoratets sag xx xxx xxxx, samt hvorvidt De opfylder betingelserne for at kunne medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Sverige. Ankenævnet skal endvidere beklage den lange sagsbehandlingstid, som bl.a. er et resultat af indhentelse af yderligere oplysninger i Deres sag og ankenævnets øvrige sagsmængde.

De har anmodet om at give møde for ankenævnet. Ifølge ankenævnets forretningsorden, kan en part efter ankenævnets bestemmelse give møde for nævnet for at afgive forklaring om sagen. Ankenævnet har ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke fundet grundlag for at give Dem adgang til at give møde for nævnet. Ankenævnet har forud for denne beslutning vurderet sagen og har ud fra sagens oplysninger fundet, at sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der ikke er behov for Deres mundtlige forklaring inden afgørelse træffes.

Ankenævnet henviser til – Artikel 67, stk. 1 og 2, i Rådets Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, – § 53, stk. 1, 2 og 4 og § 62, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, – § 2, stk. 1, 2 og 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland, og – § 3 og § 8 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed. Ankenævnet henviser i øvrigt til – § 1 i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations bekendtgørelse nr. 1255 af 28. november 2005 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU/EØS-bekendtgørelsen), og – § 3, stk. 1 og 2, i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen).

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, Deres oplysninger til sekretariatet ved Deres fremmøde den 8. maj 2007, Deres oplysninger givet telefonisk den 8. november 2007 og pr. mail af 9. november 2007 samt Udlændingeservices svar på høring af 7. januar 2008.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: A-kassen Arbejdsdirektoratet

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning. 2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning. 3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har tilbagelagt: – forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandlede tilfælde – beskæftigelsesperioder, i det i stk. 2 omhandlede tilfælde efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begæres. 4. Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af, a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år. Stk. 3. … Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke. Stk. 5. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. § 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. … Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret. § 95. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

§ 2. En person, som ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven. Det er et krav, at personen 1) skriftligt søger om optagelse i en a-kasse, og 2) begynder arbejde i Danmark, jf. stk. 2, inden 8 uger, fra personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land. Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 148 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. En selvstændig erhvervsdrivende skal drive selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Arbejdet skal kunne anerkendes efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Stk. 3. Lønarbejde i det andet EØS-land kan regnes med til at opfylde kravet om arbejde i § 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Stk. 4. Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 1 og fristen for at opfylde kravet om arbejde i stk. 2. Fristerne kan forlænges med op til 2 år.

§ 3. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. § 7. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør. Stk. 2. Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis AF eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom. Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør. § 8. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen. Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.

§ 1. EU/EØS-opholdsbevis udstedes til en EU/EØS-statsborger, der ved erklæring fra en arbejdsgiver godtgør at have lønnet beskæftigelse her i landet eller godtgør at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed eller tjenesteydelse eller at være modtager af tjenesteydelser her i landet. Der kan dog ikke udstedes EU/EØS-opholdsbevis på grundlag af lønnet beskæftigelse her i landet til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, medmindre de har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i mindst 12 måneder.

§ 1 . Ved hovedperson forstås i denne bekendtgørelse en EU-statsborger, der her i landet har en selvstændig opholdsret efter EU-reglerne. § 3. En EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet, har ret til ophold her i landet ud over de 3 eller 6 måneder, den pågældende i medfør af udlændingelovens § 2, stk. 1, kan tage ophold i Danmark. Arbejdstagere, som er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn erhverver dog først på samme måde rettigheder ud over de i udlændingelovens § 2, stk. 1, nævnte, når de har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. Stk. 2. En EU-statsborger, der hidtil har været omfattet af stk. 1, men nu ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, 1) hvis EU-statsborgeren er midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke, 2) hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end 1 år, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, 3) hvis EU-statsborgeren enten uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første 12 måneder, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende eller er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end 1 års varighed, jf. dog stk. 3, eller 4) hvis EU-statsborgeren enten påbegynder en erhvervsuddannelse med forbindelse til den pågældendes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse eller er uforskyldt arbejdsløs og påbegynder en hvilken som helst erhvervsuddannelse. Stk. 3. En EU-statsborger omfattet af stk. 2, nr. 3, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneder.

Versioner

1. 2008-08-06