Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9545@2008-08-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-705

Resumé Det indklagede medie anmodede om genoptagelse af en sag, idet mediet mente, der var kommet nye oplysninger. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da Tænk ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.

Tænk har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2008-6-0674, som nævnet traf afgørelse i den 24. juni 2008. Afgørelsen vedrørte en klage fra [K] angående en artikel i Tænk nr. 83 den 28. marts 2008 og en rettelse i Tænk nr. 84 den 25. april 2008. I kendelsen hed det: ”En del af klagen angår www.taenk.dk og www.fbr.dk. Da internetsiderne www.taenk.dk og www.fbr.dk, hvori den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om medier omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over www.taenk.dk og www.fbr.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. [K] har fremlagt testresultater, hvor methidathion ikke var påviseligt, hvorimod Tænk har fremlagt testresultater, hvor methidathion er påvist med henholdsvis 0,013 og 0,005 mg/kg. Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om de fremlagte tests er korrekt gennemført og derved påviser det korrekte indhold af methidathion i overensstemmelse med kvalificeringsgrænsen. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om Tænk har bragt en ukorrekt oplysning vedrørende indholdet af methidathion. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Tænk har bragt ukorrekt information ved at videregive testresultater om, at Rosencremen indeholdt pyraclostrobin. Under hensyn til, at oplysningerne – herunder den forkerte oplysning vedrørende pyraclostrobin - kom fra en kilde, som må vurderes som troværdig, nemlig et laboratorium anvendt af Københavns Kommune, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Tænk sammen med bladet den 28. marts 2008 medsendte en pressemeddelelse og berigtigede den forkerte oplysning i bladet i det førstkommende nummer af Tænk den 25. april 2008. Artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. [A] blev den 10. marts 2008 kontaktet med henblik på en kommentar til testresultaterne, hvorefter [K] den 12. marts 2008 blev interviewet. [K]s kommentarer til oplysninger fremgår af artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik af Tænk for ikke at foretage en behørig forelæggelse. Det forhold, at [K] ønskede 4 uger til at foretage en test, kan ikke føre til et andet resultat. Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Efter det foran anførte, lægger Pressenævnet til grund, at rosencremen ikke indeholder pyraclostrobin. Da oplysningerne er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] som udgangspunkt berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Da Tænk har bragt en rettelse vedrørende dette forhold, finder nævnet ikke, at [K] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at rosencremen indeholder methidathion, ikke er utvivlsom rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, er [K] efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39: ”Tænk nr. 83 udgivet den 28. marts 2008 oplyste, at [B]s Rosencreme indeholder pesticiderne, pyraclostrobin og methidathion. Efterfølgende analyser påviste, at cremen ikke indeholdt pyraclostrobin, og at der er tvivl om, hvorvidt rosencremen indeholder methidathion. [K] på vegne af [B] Pressenævnet har bestemt, at [K] er berettiget til at få bragt ovennævnte genmæle. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk.”” Efterfølgende har Tænk ved brev af 7. juli 2008 anmodet om genoptagelse og har samtidig sendt Pressenævnet udskrift af retsbogen for kendelse afsagt af Københavns Byrets Fogedret 27. juni 2008 i en sag anlagt af [K] mod bl.a. Forbrugerrådet. Under retssagen nedlagde [K] påstand om forbud mod dels offentliggørelse og udbredelse af den i Tænk nr. 83, den 28. marts 2008 bragte artikel ” Naturcreme nu med sprøjtegift” , dels en pressemeddelelse. Af retsbogen fra Københavns Byret fremgår bl.a. følgende: ” Forklaringer … Dr. [C] har forklaret, at han er farmaceutuddannet apoteker, og leder af rekvirentens videnskabelige afdeling. Råstofferne i kosmetikken kommer fra mange forskellige steder. Nogle dyrkes i egen have. Pesticider i mindste mængder forekommer udbredt over hele kloden. Råstoffer fra rekvirentens egne haver kontrolleres ikke for pesticider, da de ikke anvendes ved dyrkningen. Alle udefrakommende råstoffer kontrolleres, inden de anvendes i produktionen… Dr. [C] har forklaret, at han er uddannet kemiker. Han er leder af rekvirentens kvalitets- og analyselaboratorie… Alle indholdsstoffer bliver testet, inden de anvendes i produktionen. Det forekommer, at der opdages pesticidrester. Dette medfører, at stoffet ikke anvendes i produktionen. Han ved ikke, hvor tit det sker, måske i 10 % af prøverne. … [D] har forklaret, at han er uddannet kemiingeniør. Han har været ansat i Eurofins siden 1995. Eurofins i Danmark er koncernforbundet med ca. 60 laboratorier verden over. Eurofins ejer anparterne i Sofia GmbH… Han er derfor ikke i tvivl om, at prøverne indeholdt Methidation. … Fogedrettens begrundelse og resultat … Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i den omhandlede tube Rosencreme var et indhold af methidation i de ovenfor anførte koncentrationer. Det bemærkes i den forbindelse, at den relative standardafvigelse i begge analyserapporter er angivet til op til 50 %. Fogedretten finder herefter, at de to målinger på henholdsvis 0,013 mg/kg og 0,005 mg/kg er i overensstemmelse med hinanden, når den oplyste standardafvigelse tages i betragtning. Begge målinger overskrider således detektionsgrænsen for stoffet. … Fogedretten tillægger heller ikke resultaterne af de rekvirenten [K] indhentede tests hos Analystisches Institut Bostel og PhytoLab afgørende betydning. Der er herunder lagt vægt på blandt andet, at prøverne er udtaget og indleveret af rekvirenten [K], og at analyserne ikke umiddelbart er sammenlignelige, idet Analystisches Institut Bostel har angivet 0,01 – 0,1 mg/kg som sin nedre grænse for arbejdsområdet og PhytoLab har angivet 0,005 mg/kg som sin detektionsgrænse. Efter en samlet vurdering finder fogedretten ikke, at rekvirenten [K] har sandsynliggjort, at den i Tænk nr. 83 udgivne og på internettet tilgængelige artikel, ”Naturcreme nu med sprøjtegift”, er retsstridig i forhold til rekvirenten [K]. Der er herved lagt vægt på, at methidation er et insektgift, der anvendes blandt andet på roser. Det er nærliggende at antage, at pesticidet stammer fra den omhandlede prøves indhold af roser og rosenrelaterede ingredienser, der udgør en uoplyst mindre del af cremens samlede ingredienser. … Som følge af ovenstående tages rekvirentens [K]s påstande ikke til følge.” Tænk har til anmodningen om genoptagelse fremlagt en redegørelse af 29. maj 2008 fra [D] og [E], Eurofins Product Testing. Redegørelsen er i det væsentlige en gengivelse af en redegørelse af 2. maj 2008, der blev fremlagt under Pressenævnets sag 2008-6-0674. Redegørelsen af 29. maj 2008 oplyser, at der er ligger 8 enkeltmålinger til grund for bestemmelse af methidation i prøven med Rosencreme. Videre har Tænk henvist til en hjemmeside, extoxnet.orst.edu, oprettet af en sammenslutning af amerikanske universiteter, der forsker i pesticider. Heraf fremgår bl.a. følgende vedrørende methidation: ”Methidation is a non-systemic organophosphorous insecticide and acaricide with stomach and contact action. The compound [methidation] is used to control a variety of insects and mites in many crops such as fruits, vegatables, tobacco, alfalfa, and sunflowers, and also in greenhouses and on rose cultures. It is especially useful against scale insects.” Tænk har til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført, at Københavns Byret har fundet det bevist, at der var methidation i den tube Rosencreme, som laboratoriet Sofia GmbH testede på vegne af Københavns Kommune, og som Tænk beskrev. Det er uvist og udokumenteret, hvad der er testet i de testresultater, [K] har fremlagt, men det er ikke den samme tube, som Sofia GmbH testede. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da Tænk ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgjort den 13. august 2008

Versioner

1. 2008-08-16