Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9547@2008-08-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-698

Resumé Klager – en person – klagede over en artikel i SE og HØR. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser, jf. punkt B.5. Efter det oplyste finder nævnet, at SE og HØR ikke havde grund til at antage, at der skulle udvises et særligt hensyn over for [K]. På baggrund af SE og HØRs oplysninger lægger Pressenævnet videre til grund, at [K] indvilligede i ølkonkurrencen til brug for artiklen ”Fulde svin” , og nævnet udtaler ikke sin kritik.

[A], [B], [C] og [D] har i henhold til fuldmagt fra deres fader, [K], klaget til Pressenævnet over en artikel i SE og HØR nr. 23 den 4. juni 2008, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling SE og HØR nr. 23 bragte den 4. juni 2008 en artikel under overskrifterne ”Fulde svin”, ”Basse drak havnearbejder under bænken” samt underoverskriften ”Under en manddomsdyst på stærke øl brugte kælegrisen blot fem sekunder på at bunde en Porse Guld. For [K] tog det hele 17 sekunder. Efter konkurrencen i Hanstholm udfordrer grisens ejer, [E], nu hele Danmark”. Af artiklen fremgik følgende: ”Basse har spist tørfisk til morgenmad for at stimulere tørsten. [K] er startet med to snapse, da morgensolen ramte køkkenbordet i Hanstholm. - Basse elsker øl. Og han drikker hurtigt, advarer kælegrisens ejer, den pensionerede fiskeskipper [E]. Scenen er Basses Bar, en solbeskinnet formiddag med udsigt til Vesterhavet og en ordentlig brandert. Den gamle havnearbejder [K] og Basse skal i gang med den ultimative manddomsdyst. De skal drikke om kap. I guldøl. [K] kigger forskrækket på toårige Basses cirka 160 kilo tunge krop. Den 70 kilo lette mand undgår klogelig øjenkontakt med den ungarske uldgris’ faste, om end lidt plirende blik. Den frygtindgydende modstander skulle jo nødig opdage, hvor nervøs han er. - Ja, Basse er godt nok stor. Men jeg er vant til et dagligt forbrug af alkohol, mens grisen er festdrikker, siger [K]. - Han bliver vel ikke for fuld, grissebassen? spørger fotografen. Bundede en Bailey Sidst, SE og HØR besøgte den tørstige kælegris, var kort før jul. Dengang var fotografen også meget bekymret for Basses velbefindende. Det har han nu ingen grund til, for Danmarks mest forkælede gris har et liv på første klasse sammenlignet med artsfællerne på svinefarmene. [E] kigger alvorligt på fotografen. - Rolig nu. Jeg har fået et brev fra en afholdsforening, der har et behandlingssted parat i nærheden, hvis Basse skulle blive afhængig og belastet af kong alkohol. Men vi standser altid ved ti genstande, selv om Basse engang har drukket en hel flaske Bailey. [E] griner lidt, mens [K] ser ud, som om han vil hjem til konen. Det pudsige er, at hun netop i det øjeblik ringer til ham. - Nej, det trækker ud. Jeg har jo sagt, jeg bare skulle på den lokale og drikke et par øl, siger han til hende. - Hvem jeg drikker sammen med? Jamen, bare en gris og mig. Det, tror du nok, er løgn. Og, nej, jeg har ikke fået øl nok. Jeg er lige begyndt. [K] slutter mandigt samtalen. Han afbryder forbindelsen. Og så er vi klar. Det er slut med ordene, som Kurt Thyboe ville have formuleret det inden en nævefight. Det er sandhedens øjeblik på guldøl. Braget ved Vesterhavet. Basse, den evigt tørstige gris versus [K], havnens tørstigste hals. Basse åbner sine kraftige kæbemuskler og skyder den knastørre tunge frem mod flaskehalsen. Drikker og suger øllet ned i kroppen, så skummet siler i stride strømme. Bedre end Hækkerup - Det er bedre end Per Hækkerup og Morten Lange, de tørstige politikere, griner [E]. Imens får [K] en slurk øl galt i halsen og hoster slemt. - Basse er færdig med sin øl! På fem sekunder! råber fotografen ophidset. [K] er kun halvvejs og bruger mindst 20 sekunder på at tømme sin flaske. Basse er helt ustyrlig og kigger længselsfuldt hen på den næste guldøl. - Ja, ja, det er jo en festdag. Til daglig elsker han såmænd økologisk kærnemælk fra Thiese, beroliger [E]. - Jeg vil ha’ revanche! Jeg fik jo øllet galt i halsen, brøler [K]. Og det får han. Men Basse er suveræn. Igen bruger grisen kun ca. fem sekunder på at bunde. [K] forbedrer dog sit synk med tre sekunder og ender med sluttiden ca. 17 sekunder. - Hvis nogen mand født af en kvinde i Danmark kan drikke hurtigere end Basse, kan han kontakte mig, erklærer en kåd [E]. Basse styrer nu direkte hen mod [K] – og ølflaskerne. - Nej, den siger ikke øf, øf. Den siger øl, øl, griner fotografen. [K] lykønsker Basse. - Hold da kæft, du har drukket mig under bænken. Nu er jeg også blevet et fuldt svin.” Til artiklen var indsat et billede af [E], der gav grisen øl, og [K], der selv drak af en ølflaske. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter v/[A], [B], [C] og [D] Klagers børn har anført, at [K] har været under medicinsk behandling for demens i mange år, og at deres demente fader er fremstillet som en drukkenbolt, der bruger det meste af tiden på at drikke øl. [K] blev af SE og HØR samlet op og udnyttet for derefter at blive sendt hjem i en taxa med 500 kr. Børnene har videre anført, at historien er løgnagtig, idet [K] ikke har ordforråd til at fortælle det, han i historien bliver citeret for. Det eneste sandfærdige i forhold til klagers alkoholforbrug er de to snapse om morgenen. Det daglige forbrug af alkohol er opspind, ligesom konen ikke pludselig ringede. [K] har ingen mobiltelefon, så klagers kone var hverken i kontakt med klager eller bekendt med, hvor han befandt sig. I et lille lokalsamfund har det været ydmygende at blive konfronteret med denne historie. 2.2. SE og HØRs synspunkter SE og HØR har anført, at man ikke ville have bragt artiklen, hvis man havde været bekendt med [K]s demens. Hverken journalist [H] eller fotograf [F] havde mistanke om, at [K]s åndsevner var svækket. Heller ikke [G] og [E] sagde noget herom. Det kan ikke lægges bladet til last, at man ikke sikrede sig, at [K] var mentalt rask, når intet tydede på det modsatte. Artiklen var tænkt som et muntert indslag. Formålet var ikke at hænge [K] ud. Journalist [H] har oplyst, at [K] kom gående, da han stødte på ham. Journalisten hilste på ham og spurgte om han ville deltage i øl-konkurrencen. Historien skulle hedde Fulde svin. [K] indvilligede heri og blev pr. taxa kørt til [E] og hans kone, [G], der serverede kaffe og kage, mens der blev talt om forløbet af konkurrencen. [K] fortalte, at han samme morgen havde drukket to snaps, og han var desuden i telefonisk kontakt med sin kone. Indholdet af telefonsamtalen er gengivet korrekt. Efter ølkonkurrencen omfavnede [K] både journalisten og fotografen og sagde, at ”han havde haft den bedste dag i sit liv – meget længe”. [K] fik 500 kroner som en gestus for ulejligheden. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Palle Weis, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser, jf. punkt B.5. Efter det oplyste finder nævnet, at SE og HØR ikke havde grund til at antage, at der skulle udvises et særligt hensyn over for [K]. På baggrund af SE og HØRs oplysninger lægger Pressenævnet videre til grund, at [K] indvilligede i ølkonkurrencen til brug for artiklen ”Fulde svin” , og nævnet udtaler ikke sin kritik. Afgjort den 13. august 2008

Versioner

1. 2008-08-16