Svig, uagtsomhed, karantæne, medlem selv oplyst om arbejde efterfølgende
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9785@2008-11-21/da
Indhold
Svig, uagtsomhed, karantæne, medlem selv oplyst om arbejde efterfølgende
Resumé Medlemmet var til vejledningssamtale hos a-kassen den 2. december 2004. Medlemmet modtog i ugerne 50 2004 til uge 3 i 2005, samt ugerne 1719 2005 dagpenge, samtidig med at medlemmet arbejdede som taxichauffør. Medlemmet henvendte sig den 13. juni til a-kassen, hvor han oplyste, at han havde kørt taxa i samme perioder, hvor han havde modtaget dagpenge. A-kassen traf den 28. juni 2005 afgørelse, hvoraf det fremgik at medlemmet skulle tilbagebetale 26.068 kr. netto (34.880 kr. brutto) og have en karantæne på 640 timer i alt for svig og uagtsomhed. Medlemmet skrev den 29. juni 2005 under på et frivilligt forlig lydende på 26.068 kr. opgjort af XX Fagforening, København. A-kassen ændrede den 11. august 2005 deres afgørelse af 28. juni 2005. A-kassen indstillede til en nedsættelse af karantænen, men ændrede ikke beløbets størrelse. Dertil frem gik det af den nye afgørelse, at medlemmet skulle tilbagebetale i alt 34.880 kr. brutto / 26.068 kr. netto. Dertil skulle han have en effektiv karantæne for svig på 620 timer, samt 20 timer for uagtsomhed. A-kassen traf den 4. maj 2006 afgørelse i sagen, hvoraf det fremgik, at medlemmet skulle tilbagebetale 35.678 brutto, samt have en effektiv karantæne på i alt 631 timer. A-kassen ønskede at nedsætte karantænen med 1/3. Betingelsen herfor var dog, at medlemmet underskrev og returnerede et vedlagt frivilligt forlig inden fristens udløb. (4 uger fra den 4. maj 2005). Det fremgik af det frivillige forlig, at medlemmet skulle tilbagebetale 26.814 kr. Ankenævnet fandt, at medlemmet havde handlet svigagtigt, da det må have stået ham klart, at han ved ikke at oplyse om sit arbejde, har fået ydelser udbetalt fra a-kassen, som han ikke var berettiget til. Arbejdsdirektoratet havde fundet at en del af tilbagebetalingsbeløbet relaterer sig til tekniske belægninger som eksempelvis minimumsbelægninger, g-dage og overskydende timer, og at denne del af beløbet var uagtsomt. Ankenævnet var dog af den opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsspørgsmålet var tale om svig, men at det er nævnets praksis ikke at skærpe direktoratets afgørelse, under henvisning til princippet om reformatius in pejus. I den konkret sag betød det, at direktoratets opdeling af tilbagebetalingskravet og karantænen i en svigagtig del og en uagtsom del blev fulgt. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet selv henvendte sig til a-kassen og oplyste, at han havde arbejdet som taxichauffør i en periode, hvor han også havde modtaget dagpenge, og at han ikke havde oplyst dette på dagpengekortene. Medlemmet gjorde således selv a-kassen opmærksom på, at der var udbetalt dagpenge i en periode, hvor han ikke var berettiget hertil. Medlemmet underskrev et frivilligt forlig på 26.068 kr. (netto) – (svarende til 34.880 kr. brutto) den 29. juni 2005. A-kassen ændrede dog dette beløb den 4. maj 2006, og a-kassen bad medlemmet på ny at underskrive et frivilligt forlig på 35.678 kr. (brutto) – (svarende til 26.814 kr. netto). Medlemmet underskrev ikke det nye frivillige forlig, idet han ikke kunne få forklaret forskellen på de 2 forlig. Ankenævnet fandt, at det faktum, at medlemmet ikke uden betænkeligheder blot underskrev et nyt forlig, men vil have en forklaring på beløbets størrelse, var en logisk og fornuftig handlemåde. Ankenævnet fandt, at medlemmet opfyldte betingelsen for at få karantænen nedsat med 1/3, idet han selv oplyste a-kassen, om arbejdet, og han samtidig havde vist, at han gerne vil tilbagebetale de penge, han har modtaget med urette, da han underskrev det første forlig. Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle tilbagebetale i alt 35.678 kr. brutto, samt have en effektiv karantæne på 428 timer. Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse.
CPR-nr. Angående X, j.nr. xxx Ankenævnet har behandlet XXX klage på møde den 24. april 2008. Nævnet traf denne
X har fået dagpenge, som han ikke havde ret til. X skal betale dagpengene tilbage til kassen. X anses for at havde handlet svigagtigt for hele tilbagebetalingsbeløbet. Dog følges Arbejdsdirektoratets opdeling af tilbagebetalingskravet og karantænen i en svigagtig del og en uagtsom. X skal betale 35.678 kr. brutto tilbage til a-kassen. Beløbet er fordelt med 29.466 kr. på svig og 6.212 kr. på uagtsomhed. X skal have en effektiv karantæne på 611 timer for svig og 20 timer for uagtsomhed, i alt 631 timer. Karantænen vedrørende svig nedsættes med 1/3, hvorefter karantænen for svig udgør 408 timer. Den samlede effektive karantæne for svig og uagtsomhed er herefter 428 timer. Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 10. januar 2007.
Ankenævnet har lagt til grund, at – X i perioden uge 50 2004 til uge 3 2005, samt uge 17 2005 til uge 19 2005 arbejdede som taxachauffør, – X for perioden uge 50 2004 til uge 3 2005, samt uge 17 2005 til uge 19 2005 udfyldte dagpengekortene med 0, – X på dagpengekortene skrev under på tro og love, – X selv rettede henvendelse til a-kassen den 13. juni 2005 og oplyste om arbejdet, – X den 13. juni 2005 bad a-kassen opgøre tilbagebetalingsbeløbet, – X straks afleverede køresedler til a-kassen, da a-kassen bad om det, – a-kassen den 28. juni 2005 traf afgørelse, – det af a-kassens afgørelse af 28. juni 2005 fremgik, at X skulle tilbagebetale 34.880 kr. brutto / 26.068 kr. netto, og have en effektiv karantæne på 640 timer for svig og uagtsomhed, – X den 29. juni 2005 underskrev et frivilligt forlig på 26.068 kr., – a-kassen den 11. august 2005 traf en ny afgørelse med indstilling om nedsættelse af karantænen med 1/3, – a-kassen den 4. maj 2006 traf en ny afgørelse, – det af a-kassens afgørelse af 4. maj 2006 fremgik, at X skulle tilbagebetale 35.678 kr. brutto / 26.814 kr. netto og have en effektiv karantæne på 631 timer for svig og uagtsomhed, – a-kassen den 4. maj 2005 bad X underskrive et nyt forlig på baggrund af a-kassens afgørelse af samme dato, – X ikke underskrev det nye forlig, og – X har forsøgt, at få oplyst hvorfor der var forskel mellem de to beløb på forligene, hvilket a-kassen ikke har oplyst. Ifølge lovgivningen skal et medlem, der har gjort sig skyldig i svig overfor a-kassen gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Hvis et medlem forsætligt har forsøgt at få en ydelse fra a-kassen med urette, er det også svig. For at der kan være tale om svig, skal det være en forsætlig handling. Der er tale om en forsætlig handling, når et medlem ved eller anser det for overvejende sandsynligt, at de urigtige oplysninger, medlemmet har givet til a-kassen, eller de oplysninger, som medlemmet har undladt at give til a-kassen, kan medføre, at medlemmet får en ydelse fra a-kassen med urette. Det fremgår af vejledningen til dagpengekortene, at et medlem har pligt til at oplyse om et hvert forhold, der har betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge, herunder arbejde og lønindtægter. Det fremgår af dagpengekortene, at alt arbejde skal oplyses. Endvidere fremgår det, at man på tro og love skriver under på, at oplysningerne på dagpengekortene er korrekte. Ankenævnet har lagt vægt på, at X, til trods for, at det fremgår af vejledningen til dagpengekortene, at alt arbejde skal oplyses, har skrevet 0 på dagpengekortene i perioder, hvor X har arbejdet som taxachauffør. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at X på tro og love har skrevet under på, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte. Ankenævnet finder herefter, at X har handlet svigagtigt, da det må have stået ham klart, at han ved ikke at oplyse om sit arbejde, har fået ydelser udbetalt fra a-kassen, som han ikke var berettiget til. Det forhold, at X har oplyst, at han var usikker på, om han måtte køre taxa eller ej i den periode, hvor der verserede en sag om inddragelse af X førerbevis, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat af vurderingen af om forholdet anses for svigagtigt. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af dagpengekortene fremgår, at alt arbejde skal oplyses, og det må således have stået X klart, at han ved ikke at oplyse om arbejdet, da han udfyldte dagpengekortene, fik udbetalt ydelser med urette. Arbejdsdirektoratet har fundet at en del af tilbagebetalingsbeløbet relaterer sig til tekniske belægninger som eksempelvis minimumsbelægninger, g-dage og overskydende timer, og at denne del af beløbet er uagtsomt. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsspørgsmålet er tale om svig, fordi X undlod at oplyse om arbejdstimerne på dagpengekortene, og at udbetalingen udspringer af det samme forhold, nemlig X manglende oplysninger. Denne undladelse medførte, at X fik udbetalt ydelser, som han ikke havde ret til. Det er dog nævnets praksis ikke at skærpe direktoratets afgørelse, under henvisning til princippet om reformatius in pejus. I den konkrete sag betyder det, at direktoratets opdeling af tilbagebetalingskravet og karantænen i en svigagtig del og en uagtsom del følges. Nævnets sekretariat har dertil ikke oplyst XXX om nævnets mulighed for at skærpe sanktionen, og nævnet vil i den konkrete sag ikke skærpe Arbejdsdirektoratets afgørelse. X anses således stadig for at have handlet uagtsomt for så vidt angår de timer der vedrører de tekniske belægninger. Hvis der er formildende omstændigheder ved det begåede svigagtige forhold, kan der i særlige tilfælde gives "rabat" med 1/3 på den sanktion, der er givet. Der skal være tale om objektivt konstaterbare forhold. En nedsættelse af sanktionen kan således blive aktuel, når et medlem aktivt medvirker til at opklare forholdet. Typisk vil der være tale om tilfælde, hvor et medlem selv har gjort a-kassen opmærksom på svigen, før a-kassen eller direktoratet har opdaget den eller har taget kontakt til medlemmet. For at medlemmet kan få nedsættelse af sanktionen, er det en betingelse, at gælden er betalt tilbage, eller at der er indgået et frivilligt forlig om at betale gælden tilbage. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at X selv henvendte sig til a-kassen den 13. juni 2005, og at han her oplyste, at han havde arbejdet som taxichauffør i en periode, hvor han også havde modtaget dagpenge, og at han ikke havde oplyst dette på dagpengekortene. X bad samtidig a-kassen opgøre tilbagebetalingsbeløbet. X har således selv gjort a-kassen opmærksom på, at der var udbetalt dagpenge i en periode, hvor han ikke var berettiget hertil. A-kassen indhentede yderligere oplysninger fra X arbejdsgiver, og bad herefter X om at aflevere køresedler, hvilket han straks gjorde. X har således hjulpet a-kassen med konkret at opgøre arbejdsforholdet, og dermed opgøre tilbagebetalingsbeløbet. Det er dog en betingelse, at medlemmet har indgået et frivilligt forlig eller betalt gælden tilbage. X underskrev et frivilligt forlig på 26.068 kr. (netto) – (svarende til 34.880 kr. brutto) den 29. juni 2005. A-kassen ændrede dog dette beløb den 4. maj 2006, og a-kassen bad X på ny at underskrive et frivilligt forlig på 35.678 kr. (brutto) – (svarende til 26.814 kr. netto). X har dog ikke underskrevet det nye frivillige forlig. XXX har oplyst, at X har forsøgt at få en forklaring på forskellen i størrelsen af beløbet mellem de to forlig, dog uden held, og at X derfor, af principielle årsager, ikke har skrevet under på det nye forlig. At X ikke uden betænkeligheder blot underskriver det andet forlig, men vil have en forklaring på beløbets størrelse, synes at være en logisk og fornuftig handlemåde. Der er blandt andet ingen steder oplyst, at det nye forlig træder i stedet for det første. Endvidere har X ikke fået forklaret, hvorfor der var forskel mellem beløbene i de to forlig. Ankenævnets sekretariat har spurgt a-kassen hvad årsagen er til, at beløbet er ændret fra første opgørelse til den nye. A-kassen har dertil oplyst, at dette skyldes tekniske belægninger samt g-dage, hvilket ikke var medregnet i a-kassens første beregning. Det er herefter ankenævnets vurdering, at a-kassens opgørelse af beløb og karantæne af 16. marts 2006 er korrekt, og derfor lægges til grund. Ankenævnet finder herefter, at X har opfyldt betingelsen for at få karantænen nedsat med 1/3, idet han selv oplyste a-kassen, om arbejdet, og han har samtidig vist, at han gerne vil tilbagebetale de penge, han har modtaget med urette, da han underskrev det første forlig. Det er herefter ankenævnets vurdering, at det ikke skal komme X til skade, at han ikke underskrev det andet forlig, da han allerede ved at underskrive det første viste, at han ønskede at tilbagebetale gælden. Ankenævnet finder således, at X skal tilbagebetale i alt 35.678 kr. brutto, samt have en effektiv karantæne på 428 timer.
Ankenævnet henviser til – § 86, § 87, stk. 1-2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 med de ændringer, der følger af lov nr. 304 af 2. maj 2005, og – §§ 3, 5 og 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Medlemmet, Arbejdsdirektoratet, A-kassen.
§ 86 . Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes. ... § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den. Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen. Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet. Stk. 6. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
§ 3. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 6. Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra VEU-godtgørelse og feriedagpenge, falder bort for et antal timer, hvor medlemmet ellers ville have ret til ydelser fra a-kassen. Stk. 3. En effektiv karantæne træder i kraft fra konstateringstidspunktet. Stk. 4. Er en karantæne ikke udstået senest 2 år efter, den er trådt i kraft, bortfalder den. ... § 5. Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 962 timer. Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 74 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal. Stk. 3. Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer. Stk. 4. Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer. Stk. 5. Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage. § 7. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer. Stk. 2. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer. Stk. 3. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.