Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9788@2008-11-21/da

Indhold

1. Indledning

Optagelse i a-kassen, 8-ugers fristen, EØS, Finland, E302, orlov

Resumé Medlemmet søgte om optagelse hos XXX Arbejdsløshedskasse den 4. august 2006. Medlemmet udfyldte den 9. august 2006 en ansøgning om attest E 301 fra et andet EØS-land. Det fremgik af attesten, at medlemmet havde været arbejdsløshedsforsikret i Finland fra den 5. juni 1990 til den 26. juli 2006. Medlemmet havde holdt orlov, som ophørte den 26. juli 2006. Dertil oplyste medlemmet at årsagen til arbejdsophør var, at hun flyttede til Danmark. Medlemmet begyndte at arbejde i Danmark i november 2006. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet først startede med at arbejde i Danmark i november 2006. Dette var mere end 8 uger efter medlemmet ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Finland. Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at forlænge fra 8-ugers-fristen, og at medlemmets forsikringsperiode i Finland derfor ikke kan medregnes til kravet om 1 års medlemskab. Ankenævnet fandt dertil, at a-kassen burde have oplyst medlemmet om 8 ugers fristen, men at den mangelfulde vejledning ikke kunne ændre sagens resultat, idet det ikke kunne anses for sandsynligt, at medlemmet ville have fundet arbejde på et tidligere tidspunkt, såfremt hun var bekendt med 8 ugers fristen. Ankenævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse.

X CPR-nr. Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 3. april 2008. Nævnet traf denne

De kan ikke optages i a-kassen fra den 4. august 2006. 8-ugers-fristen for påbegyndt arbejde kan ikke forlænges. Deres forsikringsperiode i Finland kan derfor ikke medregnes i kravet om medlemsperiode. Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 19. februar 2007.

Ankenævnet har lagt til grund, at – De søgte om optagelse hos Arbejdsløshedskassen den 4. august 2006, – De den 9. august 2006 udfyldte en ansøgning om attest E301 fra et andet EØS-land, – det af ansøgningen om attest E 301 fremgik, at De havde været arbejdsløshedsforsikret i Finland fra den 5. juni 1990 til den 26. juli 2006, – De på grund af en operation modtog sygedagpenge i perioden den 14. april til 23. maj 2006, – Deres orlov ophørte den 26. juli 2006, og – De startede arbejde i Danmark i november 2006. Retten til dagpenge i Danmark opnås efter 1 års uafbrudt medlemskab af en anerkendt dansk a-kasse. Retten til at opnå danske dagpenge er endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager, der sammenlagt svarer til beskæftigelse i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes til dette beskæftigelseskrav. Når en person ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men har haft lønarbejde og været forsikret i et andet EØS-land, kan personen optages i en a-kasse og medregne forsikringsperioderne fra det andet EØS-land til opfyldelse af medlemskravet. Det er et krav at personen søger skriftligt om optagelse i a-kassen og begynder at arbejde i Danmark inden 8 uger, fra personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land. Begge betingelser skal være opfyldt. Der kræves således for fuldtidsforsikrede arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. For deltidsforsikrede kræves arbejde i mindst 148 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. I særlige tilfælde kan Arbejdsdirektoratet dispensere fra 8-ugers-fristen, og fristen kan forlænges med op til 2 år. En forlængelse af fristen kan blandt andet ske i tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov eller børnepasningsorlov. Fristen løber dog videre, når personen er raskmeldt eller orloven er udløbet. Ankenævnet har lagt til grund, at De ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Finland den 26. juli 2006. Ankenævnet har lagt til grund, at De skriftligt søgte om optagelse den 4. august 2006. Ankenævnet har lagt vægt på, at De først startede med at arbejde i Danmark i november 2006. Dette er mere end 8 uger efter De ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i Finland. De har heroverfor anført, at De havde orlov og haft en sygdomsperiode og således ikke har kunnet arbejde. Der kan dispenseres fra 8-ugers-fristen, og fristen kan forlænges med op til 2 år, såfremt der er tale om særlige tilfælde. Betingelserne for dispensation er dog, at man kan dokumentere at have været syg, haft barselsorlov eller børnepasningsorlov. Det fremgår af Deres ansøgning om attest E301, at Deres orlov udløb den 26. juli 2006. De har således først søgt om optagelse efter Deres orlov var ophørt, og orloven har således ikke været medvirkende til, at De ikke kunne arbejde inden 8-ugers-fristens udløb. Det skal dertil bemærkes, at der alene kan ske en forlængelse af fristen i forbindelse med orlov, såfremt der er tale om enten barselsorlov eller børnepasningsorlov. Det fremgår endvidere, at De på grund af en operation har fået udbetalt sygedagpenge fra Finland i perioden 14. april 2006 til 23. maj 2006. De var arbejdsløshedsforsikret i Finland indtil den 26. juli 2006, og Deres sygdomsperiode har således ingen betydning for sagen, da denne ligger tidligere end ophøret af Deres finske forsikring. De opfylder derfor ikke betingelserne for at forlænge 8-ugers-fristen. Deres forsikringsperiode i Finland kan derfor ikke medregnes til kravet om 1 års medlemskab. De har yderligere angivet, at a-kassen har svigtet i deres oplysningspligt, idet De ikke var blevet informeret om, at det var en betingelse for optagelse, at De var i arbejde inden 8 uger. En A-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. En a-kasse skal endvidere altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. A-kassen burde således have oplyst De om 8-ugers fristen. Såfremt a-kassen har vejledt forkert, kan man stille medlemmet som om det var blevet korrekt vejledt. Det er dog nævnets vurdering, at selvom a-kassen havde vejledt Dem korrekt kan det ikke anses for overvejende sandsynligt, at De ville have fået arbejde inden udløbet af 8 ugers fristen. Dette begrundes med, at De må antages at have stået til rådighed og søgt arbejde inden for 8-ugers fristen, men De fik først efter udløbet af 8-ugers fristen et arbejde - i november 2006. Det forhold, at a-kassen ikke har oplyst Dem om, at det var en betingelse for optagelse, at De var i arbejde inden udløbet af 8-ugers-fristen, kan derfor efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet henviser til – § 41, stk. 1, § 53, stk. 1-2, § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, – § 2, stk. 1-4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 479 af 10. juni 2003, – § 1 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., og – Artikel 67 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: Arbejdsløshedskassen Arbejdsdirektoratet

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer, 1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7, 2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og 3) som enten a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager, b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed, e) aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår eller f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-parlamentet. ... Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. § 53 . Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af, a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år. ... Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

§ 2. En person, som ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven. Det er et krav, at personen 1) skriftligt søger om optagelse i en a-kasse, og 2) begynder arbejde i Danmark, jf. stk. 2, inden 8 uger, fra personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land. Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 148 timer inden for 12 uger eller 3 måneder. En selvstændig erhvervsdrivende skal drive selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Arbejdet skal kunne anerkendes efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. Stk. 3. Lønarbejde i det andet EØS-land kan regnes med til at opfylde kravet om arbejde i § 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Stk. 4. Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 1 og fristen for at opfylde kravet om arbejde i stk. 2. Fristerne kan forlænges med op til 2 år.

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen. § 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor. Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

1 . Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings– eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne lovgivning. 2 . Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i fornødent omfang medregne forsikrings– eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning. ...

Versioner

1. 2008-11-21