Hundepension anset for at være hobbyvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Overgangsydelse og efterløn var således ikke modtaget med urette
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9790@2008-11-21/da
Indhold
Hundepension anset for at være hobbyvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Overgangsydelse og efterløn var således ikke modtaget med urette
Resumé Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om at medlem skulle tilbagebetale overgangsydelse og efterløn, idet a-kassen fandt at medlemmet uberettiget havde modtaget ydelserne, da medlemmet samtidig havde drevet selvstændig virksomhed i form af hundepension. Afgørelsen om tilbagebetaling blev via medlemmets advokat anket til Arbejdsmarkedets Ankenævn, som ændrede direktoratets afgørelse. Ankenævnet anførte i afgørelsen, at hobbyvirksomhed ikke anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller hobbyvirksomhed lægges vægt på, om der er tale om en beskæftigelse, der har til formål at opnå økonomisk udbytte. Vurderingen af om virksomheden drives med det formål at opnå økonomisk udbytte skal først og fremmest anskues ud fra en driftsøkonomisk betragtning, hvor det ud fra postene på indtægtsside sammenholdt med poster på udgiftsside må vurderes om virksomheden på kortere eller længere sigt kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens livsophold. Ved vurderingen lægges endvidere vægt på virksomhedens faktiske tilrettelæggelse. Der lægges herunder vægt på bl.a. annoncering, regnskabsføring og momsregistrering. Endvidere lægges der vægt på, om medlemmet angiver skattemæssigt over- eller underskud, foretager skattemæssige afskrivninger eller lignende. Ved afgørelsen lagde nævnet vægt på medlemmets oplysninger om hans særlige interesse for hunde som også har medført pasning af andre hunde på bopælen, men alene i ferieperioder. Ankenævnet lagde endvidere vægt på det beskedne vederlag han tjente for pasningen sammenholdt med udgifterne for at have hundene i pleje samt det oplyste timeforbrug i forbindelse med pasningen. Ankenævnet fandt på denne baggrund, at hans beskæftigelse med pasning af hunde ikke havde haft en karakter og et omfang, der vil kunne karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, idet pasningen af hundene og modydelsen herfor ikke kan anses for tilrettelagt af hensyn til at kunne opnå et økonomisk udbytte. Den udbetalte overgangsydelse og efterløn var derfor udbetalt med rette og skulle ikke tilbagebetales, ligesom han ikke skulle pålægges en sanktion for svig.
Til advokat Ankenævnet har behandlet advokat X’s klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. maj 2007 vedr. ovennævnte på møde den 17. april 2008. Nævnet traf denne
Ankenævnet finder, at Y’s hundepension kan anses som hobbyvirksomhed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Da overgangsydelse og efterløn således ikke er udbetalt med urette, har a-kassen ikke krav på tilbagebetaling af ydelser. Deres klient skal ikke have en karantæne for svig. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 21. maj 2007.
Ankenævnet har lagt til grund, at – Y har modtaget overgangsydelse siden 21. august 1995 og overgik til efterløn fra 26. marts 2005, – han siden medio 2002 til medio 2006 har haft hundepension på sin bopæl, – virksomheden efter medlemmets oplysninger alene har været anset for at være en hobby udsprunget af hans interesse for hunde og det forhold, at han ikke rigtig havde noget at tage sig til, – han havde 6 slædehunde og at hans lokaliteter var indrettet med henblik på hans slædehunde, – han herudover passede andre hunde, men kun i ferieperioderne omkring jul, påske og pinse, dog mest i sommerferieperioden, hvor der kunne være tale om 2-3 hunde, – han ansætter tidsforbruget med pasning af hundene til ca. 2 timer ugentlig i de nævnte ferieperioder, – han modtog et vederlag på 40 kr. om dagen som ikke dækkede hans omkostninger ved pasning af hundene, – han ikke har ført regnskab over indtægter eller udgifter, – han ikke er momsregistreret og der ikke er fortaget skattemæssige fradrag, – han ikke har fortaget annoncering i aviser eller lignende, men alene har udleveret sit visitkort med hans telefonnummer til særligt interesserede, – skattevæsenet efter en anonym anmeldelse skønsmæssigt har fastsat hans indtægt/overskud fra virksomheden til 5000 kr. for årene 2002-2005, og – medlemmet er af den opfattelse, at han ikke har haft noget overskud i forbindelse med pasning af hundene. Hobbyvirksomhed anses ikke for at være selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller hobbyvirksomhed lægges vægt på, om der er tale om en beskæftigelse, der har til formål at opnå økonomisk udbytte. Vurderingen af om virksomheden drives med det formål at opnå økonomisk udbytte skal først og fremmest anskues ud fra en driftsøkonomisk betragtning, hvor det ud fra postene på indtægtsside sammenholdt med poster på udgiftsside må vurderes om virksomheden på kortere eller længere sigt kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens livsophold. Ved vurderingen lægges endvidere vægt på virksomhedens faktiske tilrettelæggelse. Der lægges herunder vægt på bl.a. annoncering, regnskabsføring og momsregistrering. Endvidere lægges der vægt på, om medlemmet angiver skattemæssigt over- eller underskud, foretager skattemæssige afskrivninger eller lignende. Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, medlemmets oplysninger vedrørende hans særlige interesse for hunde som også har medført pasning af andre hunde på bopælen i ferieperioder. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på det beskedne vederlag for pasningen sammenholdt med udgifterne for at have hundene i pleje samt det oplyste timeforbrug i forbindelse med pasningen. Ankenævnet finder på denne baggrund, at hans beskæftigelse med pasning af hunde ikke har haft en karakter og et omfang, der vil kunne karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, idet pasningen af hundene og modydelsen herfor ikke kan anses for tilrettelagt af hensyn til at kunne opnå et økonomisk udbytte. Den udbetalte overgangsydelse og efterløn er derfor udbetalt med rette og skal ikke tilbagebetales, ligesom Deres klient ikke skal pålægges en sanktion.
Ankenævnet henviser til – § 86, stk. 1 og § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, nr. 799 af 24. september 2002, nr. 708 af 13. august 2003 og nr. 874 af 11. september 2005, – § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse, – § 2, i bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til Arbejdsløshedskasse Arbejdsdirektoratet
……. § 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. … § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 2 . Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. ……
……. § 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefælles regning og risiko med de formål at opnå økonomisk udbytte. Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende 1) har henlagt midler til investeringsfonds, 2) har ansat arbejdskraft, 3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, 4) har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler, 5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller 6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3. Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende 1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms, 2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed, 3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller 4) er deltager i et interessentskab. Stk 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1. ……
§ 2 . Et medlem, der modtager overgangsydelse, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk 2. Et medlem har med de undtagelser, der er nævnt i denne bekendtgørelse, ret til at udføre arbejde af enhver art. Stk 3 . Arbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf. dog kapitel 3.