Drift af selvstændig virksomhed, datters virksomhed, datterens regning og risiko, patent, hundetelte, salg, tilbagebetaling
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2008/9794@2008-11-21/da
Indhold
Drift af selvstændig virksomhed, datters virksomhed, datterens regning og risiko, patent, hundetelte, salg, tilbagebetaling
Resumé Enkeltmandsvirksomheden havde et navn der var afledt af datterens navn, virksomheden var registreret med datteren som ejer i hele perioden fra den 1. september 2001 til den 30. juni 2004 med branchen anden engroshandel. Medlemmet havde oplyst, at ideen med selskabet var at sælge hundetelte. Det var datterens ide. Skatteafdelingen i XX kommune har for 2001 og 2002 behandlet datterens skatteforhold vedrørende virksomheden. I 2001 havde skatteafdelingen godkendt virksomhedens omsætning, samt udgifter til bl.a. varekøb, patentudgifter, rejseudgifter og porto. I 2002 havde skatteafdelingen afvist at godkende fradrag for en række udgifter. Skatteafdelingen har truffet afgørelse om, at der ikke er udsigt til at virksomheden på sigt vil kunne give et overskud eller et resultat, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital, samt at virksomheden ikke kan anses for drevet erhvervsmæssigt. Medlemmet havde overfor skatteafdelingen oplyst, at det nok mere eller mindre var hende som driver virksomheden. Medlemmet oplyste i brev af 20. marts 2005, at ”det var ene og alene min datters idé/opfindelse, og derfor skulle det også ene og alene være hendes virksomhed med kun hendes fortjeneste for øje, men da hun på daværende tidspunkt ikke var fyldt 18 år, forlangte Told & Skat, at jeg skulle registreres som værge, hvilket bl.a. har været årsag til, at mit navn og ikke min datters navn fejlagtigt ”dukker op” fra tid til anden.” På baggrund af registreringen af virksomheden som [navn udeladt] virksomhed og på baggrund af Borger- og Skatteafdelingen i XX Kommunes behandling af virksomheden som datterens virksomhed fandt Ankenævnet, at virksomheden måtte anses for datterens virksomhed. Ankenævnet lagde også vægt på, at medlemmet blandt andet i brev af 20. marts 2005 havde oplyst, at det var hendes datters idé/opfindelse, og det derfor også ene og alene skulle være hendes virksomhed med kun hendes fortjeneste for øje. Det forhold, at medlemmet i forbindelse med revision af virksomheden for skatteåret 2002 overfor skatteafdelingen havde oplyst, at det nok mere eller mindre var hende som drev virksomheden, kunne ikke føre til et andet resultat. Oplysningerne måtte antages at vedrøre beskæftigelsen i virksomheden og ikke ejerforholdene i virksomheden eller formålet med virksomheden. Ankenævnet fandt således, at der ikke er grundlag for at anse virksomheden for drevet for medlemmets regning og risiko fra den 1. september 2001. Ankenævnet finder derfor, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale modtagne dagpenge eller pålægges en sanktion som følge heraf.
Dato 22. april 2008 CPR-nr. xxxxxx-xxxx NN, Deres j.nr. xxxxx Ankenævnet har behandlet klagen i NNs sag på møde den 17. april 2008. Nævnet traf denne
NN drev ikke selvstændig virksomhed med ”YY” fra den 1. september 2001. NN har ikke modtaget dagpenge med urette på baggrund af drift af selvstændig virksomhed med ”YY”. NN skal derfor ikke tilbagebetale modtagne dagpenge eller pålægges en sanktion på denne baggrund. Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelser af den 21. november 2006 og den 17. januar 2007.
Ifølge reglerne drives selvstændig virksomhed ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Ankenævnet har lagt vægt på, at Enkeltmandsvirksomheden ”YY” v/ MM har været registreret med cvr-nr. xx xx xx xx i perioden fra den 1. september 2001 til den 30. juni 2004 med branchen anden engroshandel. Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Borger- og Skatteafdelingen i XX Kommune for 2001 og 2002 har udfærdiget revisionsrapporter for MMs skatteforhold vedrørende enkeltmandsvirksomheden ”YY”. I 2001 godkendte skatteafdelingen virksomhedens omsætning, samt udgifter til blandt andet varekøb, patentudgifter, rejseudgifter og porto. I 2002 afviste skatteafdelingen at godkende fradrag for en række udgifter. I 2002 traf skatteafdelingen tillige afgørelse om, at der ikke er udsigt til at virksomheden på sigt vil kunne give et overskud eller et resultat, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital, samt at virksomheden ikke kan anses for drevet erhvervsmæssigt. På baggrund af registreringen af virksomheden som MMs virksomhed og på baggrund af Borger- og Skatteafdelingen i Aalborg Kommunes behandling af virksomheden som MMs virksomhed finder Ankenævnet, at virksomheden ”YY” må anses for MMs virksomhed. Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at NN blandt andet i brev af 20. marts 2005 har oplyst, at det var hendes datters idé/opfindelse, og det derfor også ene og alene skulle være hendes virksomhed med kun hendes fortjeneste for øje. Det forhold, at NN i forbindelse med revision af YY for skatteåret 2002 overfor skatteafdelingen har oplyst, at det nok mere eller mindre var hende som drev virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat. Oplysningerne må antages at vedrøre beskæftigelsen i virksomheden og ikke ejerforholdene i virksomheden eller formålet med virksomheden. Ankenævnet finder således, at der ikke er grundlag for at anse enkeltmandsvirksomheden ”YY” for drevet for NNs regning og risiko fra den 1. september 2001. Ankenævnet finder derfor, at NN ikke skal tilbagebetale modtagne dagpenge eller pålægges en sanktion som følge heraf. Det skal bemærkes, at ankenævnet ikke har taget stilling til, om NN kan anses for at drive selvstændig virksomhed på anden baggrund. Ligesom ankenævnet heller ikke har taget stilling til, om NN skal have fradrag i sine dagpenge for eventuel beskæftigelse.
Ankenævnet henviser til § 2, stk. 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til: NN Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K, J.nr. Arbejdsløshedskasse
§ 41. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. § 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. … § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen. … § 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem. Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer. … Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. …
§ 7. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer. … § 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003. …